tirsdag den 28. juni 2016

Livet og døden





I dag har jeg taget afsked med min studieveninde Sanne, som sidste mandag tabte kampen mod kræft. Hun efterlader sig mand og tre små børn. 

 Sanne lærte jeg at kende på lærerseminariet, og siden var vi seks lærere, der dannede det, vi kækt kaldte for "studiegruppen de seje".Vi var vist egentlig aldrig i studiegruppe sammen på lærerseminariet, men holdt efterfølgende kontakt og sås et par gange om året, hvor alt mellem himmel og jord blev vendt.

Sanne var et helt fantastisk menneske. Hun var autentisk, direkte og oprigtig interesseret i andre mennesker. Og derfor utrolig nem at holde af. Da hun fik brystkræft, insisterede hun på ærlighed omkring sygdommen, omkring livet og omkring døden. Og da hun sidste år fik diagnosen uhelbredelig kræft, beslutttede hun sig for at leve livet fuldt ud. Før hun døde, var jeg så heldig at høre hende holde foredrag om det at være uhelbredelig syg og samtidig mor, hustru, veninde og ja, menneske. "Ind og ud mellem verdener" kaldte hun foredraget, hvor hun åbenhjerteligt nedbrød de tabuer, som kan være forbundet med det at være syg og det at skulle dø. Det var et rørende foredrag, hvor vi kom igennem hele følelsesregisteret - fra grin til gråd.

Det var en smuk begravelse. Kirken var stuvende fuld. Jeg tror, at der var over 200 mennesker - hvilket også vidner om Sannes evne til at skabe relationer. Flere måtte stå ude i våbenhuset. Der var så mange blomster, at der også var blomster uden for kirken.

I stedet for blomster valgte vi i studiegruppen at give et gavekort til børnene til Djurs Sommerland, så de kan få en rar dag sammen og forhåbentligt et pusterum fra sorgen. For at vi alligevel havde lidt med, lavede jeg denne blomsterdekoration med blomster fra haven og fra grøftekanten. Farverig og lidt skæv - præcis som Sanne var. Jeg tror, at hun ville have sat pris på vores valg. 






I kirken sang vi bl.a. nedenstående sang, som Sanne havde valgt. Det er så svært at finde mening i, at et menneske som Sanne skulle herfra i så ung en alder.  Jeg tror ikke, man skal forsøge at finde en mening i det. Men der er mening med livet. Og Sanne insisterede på at leve det fuldt ud hver dag - også i den sidste tid, hun havde. Af det kan vi lære meget. 


Har du visor, min vän, sjung dem nu!
För nu är tiden, då visor ska´ sjungas,
Och den som ska´ sjunga, är du!
I morgon är kanske för sent, min vän.
Så synd om de sånger, som aldrig bliver sjungna!
Så tala inte om visor med mig.
Låt visorna tala för dig.

Vill du älska, min vän, gör det nu!
För nu är tiden för kårlek inne
Og den som ska´ älska, är du!
I morgon är kanske för sent, min vän.
Så synd om den längtan, som aldrig har vågat!
Så tala inte om kärleken.
Låt kärleken tala, min vän.

Vill du leva ditt liv, gör det nu!
För nu är tiden, da dit liv ska´ levas,
Och den som ska´ leva, är du!
I morgon är kanske för sent, min vän.
Vem bryr sig då om, vad du drömde och ville?
Så vänta inte på någonting sen.
Det är nu, du ska´ leva, min vän!



Sannes død har berørt mig dybt. Ikke blot er verden blevet et vidunderligt menneske fattigere. Tre børn har også mistet deres mor. Alle os, som er småbørnsmødre, har angsten for at dø bort fra vores børn siddende dybt i os. Jeg synes, det er så uretfærdigt, at de ikke har deres mor mere. 

Men jeg ved, at de til fulde oplevede, at de var højt elsket af deres mor. Den kærlighed vil leve videre. Også selvom Sanne ikke er her mere.

Æret være hendes minde.  




søndag den 26. juni 2016

På opdagelse





Det er sjældent, at jeg får lov til at tage billeder af Askil, men en gang imellem lykkes det. Her er han "på opdagelse", som han selv siger. 

Vi nyder vores lille landsted i fulde drag i disse måneder. Så snart, at vi kan være ude, er vi det. 

Tak for alle kommentarerne til mit seneste indlæg. En diy med medfølgende mønster er på vej. Deri viser jeg også, hvordan du kan tilpasse mønsteret, så det også ville kunne passe et barn, der er mindre eller større. 


_________________________



I't rare that I get to take a photo of Askil. But this day I was allowed - and he was on a discovery journey, as he told me!

We really enjoy outdoor living in these months. 




torsdag den 23. juni 2016

Sommerkjole til Lara















I weekenden fik jeg endelig langt om længe syet - og det kom der bl.a. denne sommerkjole ud af. Den er syet af noget af mit yndlings-retrostof, og resultatet er blevet rigtig fint, synes jeg.

Jeg har selv tegnet mønsteret ud fra et sammensurium af Laras bedste sommerkjoler. Undervejs har jeg taget billeder af syprocessen og tænker at lave en DIY med medfølgende mønster (str 7 år) til gratis download. Men før jeg gør det, vil jeg høre, om det er noget, du kan bruge? Det er nemlig et stort arbejde. 

Derfor - skriv en kommentar, hvis du kunne være interesseret i at sy en sådan kjole.


____________________________



A new summer dress to Lara. The fabric is one of my favorite retro fabrics. I really like the colours. I have made the pattern myself and I am thinking of making a free pattern and a sewing tutorial on how to sew such a dress. Would you be interested? If yes, please leave a comment - it's a huge work to make sewing tutorials, so I'd like to know how many who would use it.


mandag den 6. juni 2016

Lidt mere om mit Lara-mønster, som er blevet kopieret




Jeg troede egentlig, at jeg var færdig med at skrive om den trælse kopisag, jeg har haft kørende med Wish. Mit Lara mønster og billede af Lara i kjolen var blevet kopieret (i Kina) og solgt via appen Wish i mindst fem forskellige butikker. Du kan læse indlægget her, hvis du er gået glip af det. 

Men den sidste butik, hvor jeg fandt mit billede, solgte ikke mønsteret, men derimod kjolen. Til den nette sum af 80 kr. 






En person skrev til mig om dette og viste også billeder af den kjole, som hun har købt. De billeder vil jeg gerne vise videre, for det er en lidt speciel historie, synes jeg. 

Billederne herunder er af kopien, som er købt i Kina. Ifølge hende, som har købt den, er den i en billig polyester-kvalitet, i en forkert størrelse (hun bestilte str 12 år, men den passer hendes pige på 6), men syet pænt. 






Som du kan se, har man prøvet at ramme originalen i farverne og udtrykket. Jeg er dog ret sikker på, at de ikke har brugt mit mønster.  Dertil er hætten for lille og ærmerne/ærmegabet forkert. 

Men tænk, at det kan betale sig. Og så til sølle 80 kr. 

Nu sælger jeg jo ikke kjoler syet i mine mønstre - blot mønstrene. Derfor var det også et hårdere slag, da mønstrene blev kopieret og solgt.

Det her er næsten helt komisk, synes jeg. Og jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt stolt. Det er jo ligesom, når en dyr designertaske bliver kopieret i billigt materiale og solgt til billlige penge. Min kjole er åbenbart værd at kopiere!

Men i et større perspektiv er dette jo et kæmpe problem. Ikke for mig, men for designere - store som små - rundt om i verden. Kopivarer møder vi alle steder. Lad os stå sammen om ikke at købe dem. Det er vist den eneste måde, hvorpå det kan stoppes. 


________________________________ 



My Lara dress pattern has been copied and sold on the app Wish - you can read more about it right here. But not only my pattern was copied. One of the shops sold a copy of my Lara dress as well. On the first two pictures, you can see my Lara dress. On the last two you can see the copy. The price was only 80 dkk. As you can see, they have tried to make an exact copy of my dress, but I can see the hood is too small, and the sleeves are not alike my dress. 

This is not a problem only for me, but a worldwide problem. Please do not buy fake designer products. I think this is the only way to stop it.