tirsdag den 26. april 2016

Haveliv

For tiden lever vi livet ude. Så snart vejret er til det (dvs. ikke for meget regn - kulden holder os ikke indendøre), er vi i haven. Der er nemlig meget, der skal gøres - og det skal gøres nu, inden sommeren kommer.  

Vores deadlines er en smule stressende, men også motiverende, og vi er effektive. Her i weekenden blev vi færdige med at samle sten på marken, som skal lægges ud i græs, og vi fik sået både græsfrø og blomsterfrø. Efterfølgende kom vores søde nabo med traktor og harve og hjalp os med at få det harvet fint. Og nu er det bare at vente på, at græsset gror op. 
  
Inden midt maj skal vi have klargjort køkkenhaven, så vi kan få sået i tide. Og skellet mellem vores gamle grund og det nyindkøbte jord skal udlignes og sås til. Og så er der bedet til dahliaerne, der også skal etableres. Ja, vi keder os ikke. 



Billedet her er taget fra spidsen af vores grund. Her ses tydeligt vores nyindkøbte jord, som er græsplanen ned til trampolinen samt jordstykket ved siden af op til træerne ind mod naboen. 

Lara og Askil er vilde med trampolinen. 


Lara står i den nyetablerede køkkenhave. Her har vi plantet en hvidtjørnhæk som skal give lidt læ på sigt. På den anden side har vi planeret, da vores grund er meget skrå. Her skal være bålplads, når græsset engang er etableret. I baggrunden ses hønsehuset. 

Tulipanerne i krukkerne og i bedet foran huset vokser eksplosivt, og snart springer de ud. Akelajer er også på vej, mens påskeliljerne er på det sidste. Jeg har plantet sibiriske valmuer (de orange blomster) og engelsk græs (de pink blomster), og det giver bedet liv. 










Der er blevet lidt åben ud mod vejen, men det skyldes, at vi har fjernet det gamle plankeværk og plantet en hæk af hvidtjørn (og så et trådhegn, selvfølgelig). Det skal nok blive godt, når det vokser lidt til. 

Det lyder alt sammen som hårdt arbejde, og det er det såmænd også. Men samtidig er det også helt fantastisk skønt. Og det er dejligt at have en hobby at være sammen om. Det betyder meget i et forhold. 


_________________________



We are living our lives outside this month. We are working hard establishing our garden, as you can see on the pictures. But we really enjoy gardening, and I think the result will be great. 

  


søndag den 24. april 2016

To patchworktæpper til et par tvillinger










Sidste søndag blev min gode venindes tvillingedrenge døbt. Længe har jeg tænkt, at de skulle have hver sit patchworktæppe i retrostof. Og aftenen før sad jeg selvfølgelig og syede. Ja, sådan er det for tiden - tingene bliver lavet i sidste øjeblik. Og al vores tid går pt med at få tæmmet det stykke jord, vi har købt til. Så syningen er sat på standby. 

Men det lykkedes altså at få tæpperne færdige, og jeg synes, de blev vældig fine. Jeg bliver ikke træt af at sy patchworktæpper i retrostof, for der er utallige muligheder, og det er sjovt at lege med stoffernes farver og mønstre. Og jeg bliver heller ikke træt af retrostofferne - de er og bliver fantastiske.


______________________________



Two baby blankets for two litte babyboys, who are twins. I will never get tired of sewing these patchwork baby blankets, and I will never get tired of the retro fabrics. They are so colourful, and I really like that. 


søndag den 17. april 2016

Forår i haven














Der er forår i haven, og så meget tid som muligt tilbringes i den. Vi har travlt med at gøre klar til sommerens komme og arbejder om kap med tiden og med alt det grønne, som spirer frem. For vores nye stykke jord - de knap 6000 kvadratmeter vi købte i vinters - skal plantes og sås til.

Siden marts har vi sat 350 træer - hvidtjørn, juletræer og lærk - i jorden. Vi har udvidet vores køkkenhave, lavet stensætning, plantet 16 blåbærbuske (i savsmuld), gravet ud til trampolin og flyttet jeg ved ikke hvor meget jord (vi har planet en del af det øverste stykke ud, så det ikke er så skråt). Desuden har vi plantet en ny hæk ud mod vejen. 

Vi er langt fra færdige, inden der kan sås græs. Men arbejdet er noget, vi nyder, og det ender med at blive super godt. Det er jeg slet ikke i tvivl om. 

I haven er der påskeliljer og påskeklokker i stor stil nu. De er simpelthen så smukke - og så forskellige. 

Tulipanerne i krukkerne på trappen vokser og vokser og er markant længere fremme end billederne herover, som er lidt over en uge gamle. Det varer ikke længe - så springer også disse ud!


______________________________



Spring has arrived! We spend as much time as possible outside in the garden. Right now the weather is not like spring - it's cold and rainy - bt even though the spring flowers blossom and the leafes of the trees get green. I really like this time of the year. And soon the tulips will blossom!




søndag den 10. april 2016

Om ikke så længe ...



Det har været endnu en skøn ude-weekend. Og selvom vejret ikke har været så varmt, som vi kunne ønske os, har det dog været stabilt. Om ikke så længe kan vi endnu engang nyde grønsagerne i køkkenhaven som på billedet herover, som er fra juli sidste år. 

Vi har malet sokkel på laden - sidste år kalkede vi hele bygningen - så nu er den shinet helt op. Vi har også gravet ud til trampolin og sat den op, hvilket vakte stor glæde hos børnene. 

Her til aften planlægger vi årets grønsager i køkkenhaven, som endnu ikke er helt klar - men det skal den nok blive! 


_______________________________



We have had a wonderful weekend working on our gardening projects. In a few months it looks like on the picture above (the picture is taken July last year) - I really look forward to all the vegetables and the warm summer days.




To Luna-kjoler til salg

Lara drukner i kjoler! Derfor sættes et par af kjolerne til salg. 

Begge kjoler er helt nye og har blot været brugt til foto-sessionen.
Kjolerne er str 122. 





Du kan finde kjolerne lige her.


______________________________



Two new Luna-dresses for sale! Both size 122. You can find the dresses right here.


mandag den 4. april 2016

Vinderen af LaRaLiL kjolen



Pyha, som dagene flyver afsted! Jeg har haft så travlt på både arbejde og hjemmefront, og at Jonas lagde sig syg med halsbetændelse her i weekenden gjorde ikke tingene nemmere!

Men nu er der tid til at annoncere vinderen af min fejrings-giveaway: Vind en LaRaLiL-kjole i selvvalgt mønster og farver. 

Vinderen blev Gitte med kommentaren: "De er SÅ fine. Jeg krydser fingre og håber at vinde en LUNA, str 134 i turkisblåt og lilla til min datter". 
Jeg skriver en mail til dig i aften. Tak til alle jer, som har deltaget.


___________________________  



Finally I found time to draw a winner of my LaRaLiL dress giveaway. It was Gitte, who wrote the comment: "De er SÅ fine. Jeg krydser fingre og håber at vinde en LUNA, str 134 i turkisblåt og lilla til min datter".

Thank you for participating.