lørdag den 30. juli 2016

Samsø rundt i prærievogn



Sidste lørdag kom vi hjem efter en uge på Samsø. Ugen tilbragte vi i en prærievogn, som fjordhestene Benjamin og Viktor trak for os. Det er ubetinget den bedste ferieoplevelse, vi endnu har haft med børnene. 

Det var ellers lidt af et sats. For hvordan hulen skal det da ikke gå - en uge under primitive forhold og på meget lidt plads - med Askil, som aldrig sidder stille og Lara, som har brug for ro - for ikke at forglemme det faktum, at vi skal styre to heste, som vi ikke kender? 

Det er længe siden, at vi bookede opholdet, og jeg kan ikke huske, hvordan vi kom på ideen om at bruge en uge i en prærievogn. Måske var det fordi, at Lara er begyndt til ridning. Måske var det fordi, at en uge i et sommerhus ikke virkede så attraktivt. Men jeg huskede, at vi googlede "prærievogn", og på den måde fandt vi ud af, at der er flere steder i landet, hvor man kan leje en sådan. Vi valgte Samsø.  


Børnene skal have en ridetur - først skal hestene klargøres. 

Hesten Viktor.

Askil strigler Viktor - eller "stritter", som han kaldte det, indtil han fandt ud af, hvad det rigtige ord var. 



Vi ankom om søndagen, og det var i - næsten - silende regn. Steen, som ejer Samsø Hestevogne, tog imod os og viste os vores vogn. Lara var noget skuffet, da hun så vognen. Hun havde forestillet sig et hus i sommerhusstørrelse ("med flere værelser", som hun sagde) på hjul. Jeg var også lidt forbeholden. Mest pga. de primitive forhold. Men vi fik indrettet os, og det var vældig hyggeligt. 

Vognen indeholder en spiseplads, som kan laves om til soveplads, hvor fire personer kan sove. Vi lavede den straks om til soveplads, og sådan forblev den hele ugen. Alle måltider spiste vi i det fri.

Derudover er der et køleskab, to gasblus og hylder med køkkengrej. På den modsatte side hylder til vores tøj samt et campingtoilet.   

  Efter vi havde indrettet os, blev vi introduceret til hestepleje, hvordan hestenes seletøj lægges på samt hvordan man håndterer en hest. 
  

Flere af pladserne, hvor vi overnattede, var tæt på stranden. 

Hestene på fold om aftenen.

Vi havde god tid til at tegne - landskaber, heste, solnedgangen - det vi nu så. 



Lara og Askil på kuskesædet. 

Lara på Benjamin.


En stolt lille dreng. 


Vi fik hjælp til at spænde hestene for, og så var vi klar til afgang. Indrømmet: Det var lidt nervepirrende at køre afsted med hestene, også selvom Steen kørte med det første stykke af vejen. Vi har ikke kørt med heste før. Men hestene vidste, hvad de skulle, og selvom de var friske og "tændte" på turen, var der ingen slinger i valsen - heller ikke da vi kom ud på trafikeret vej. 

Af Steen havde vi fået udleveret en rute. Der var een kørefri dag. De resterende dage ville turen til næste overnatningsplads tage mellem 2 og 4 timer.  På overnatningspladserne var der en fold til hestene og vand. Derudover bænke og bålsted. Intet toilet. Intet bad. Men masser af natur. 

Den første dag kørte vi til en plads, som lå meget tæt på stranden. Efter at have spændt hestene fra og sat dem på fold, gik vi i gang med aftensmaden. Der blev tændt bål, og vi fik hilst på de andre vogne. Vi har seks vogne afsted på samme rute. 




Det betød dog ikke, at vi kørte på rad og række fra det ene sted til det andet. Vi kørte forskudt af hinanden, for det var bedst for hestene. Og sjovest for os. Så når vi var afsted, var vi alene i verden. På pladserne kunne man mødes med de andre - hvis man havde lyst.

På vores hold var de fleste børnefamilier. Der var børn på Laras og Askils alder, og i løbet af ugen "fandt" de hinanden og begyndte at lege. Vi voksne delte dagens oplevelser og gode fifs og ideer med hinanden. Det var enormt hyggeligt at sidde sammen rundt om bålet om aftenen. 


Askil og Lara tog ofte en middagslur på vej fra den ene overnatningsplads til den næste.



"Vi er lidt ligesom en snegl", proklamerede Lara en af de første dage. "Vi har vores hus med os". Og det var ikke den eneste lighed. En uge i prærievogn foregår nemlig i skridt, og det går langsomt. Men det er simpelthen så fantastisk afslappende. 

Vi kørte ofte omkring middagstid, hvor Askil skulle have sin lur. Det første stykke sad han på kuskesædet sammen med os - derefter lagde jeg mig med ham i vognen, og vi faldt i søvn til vognens vuggende bevægelser og lyden af klaprende hestehove mod asfalt. Det var helt fantastisk skønt. Endda så attraktivt, at Lara også tog sig en lur i ny og næ. 





"Hej, vil du snakke?" Vi brugte lang tid på folden. 
To små heste forsøger at trække vognen - det var ikke muligt. 

Den kørefri dag tilbragte vi i Nordby. Vi lejede cykler, så vi kunne komme lidt rundt. Nordby er en charmerende by med masser af bindingsværk, stokroser og små, hyggelige gader. 




Gadekæret i Nordby.


Aftentur med Lara i udkanten af Nordby.



Derefter kørte vi til Langøre, som er et fredet område. Her parkerede vi hestene (på en fold) og tilbragte dagen med at bade, fiske efter krabber og andet småkravl, spise frokost på havnens restaurant og nyde den smukke natur. 







Langøre. 

Rod i vognen - sådan så der ud for det meste. 


Langøre. 

Efter en tur i vandet er det godt at tage sig en lur. 

Klar til afgang - på en varm dag - i langøre. 

Efter Langøre gik turen tilbage til den første overnatningsplads, og derfra kørte vi videre til havnebyen Ballen. Her var et mylder af mennesker og rigtig sommerstemning; Samsø Festival var samme dag, som vi var der, og vejret havde ændret sig fra at være koldt og regnfuldt til varme og sol. 

Det var specielt at køre på vejene omkring Ballen, hvor vi tydeligt kunne høre lyden fra festivallen. Det reagerede hestene ikke på. Ligesom de heller ikke havde problemer med at gå forbi lastbiler (som absolut ikke tog hensyn) eller mejetærskere. Til gengæld kunne en høne på vejen eller et fugleskræmsel på en mark få dem til at løfte hovedet og trække i modsatte bane. 

Vi oplevede aldrig ikke at kunne styre hestene. Vi oplevede ikke situationer, hvor vi var bekymrede eller bange for, at de skulle løbe løbsk. De var godmodige, stædige væsner, som vidste, hvad de skulle, og som makkede ret, så længe vi var bestemte over for dem. Og som dagene gik, lærte vi dem at kende, og det blev nemmere og nemmere at køre med dem. 


Pause i skyggen. 



Vi blev så glade for at køre, at vi valgte at køre en ekstra lang tur den sidste dag. Det er helt fantastisk fredfyldt at sidde på kuskesædet, opleve naturen i skridtgang - der er rigtig god tid til bare at være til. Lara og Askil nød det også. Var vejret dårligt (regnfuldt eller for varmt), hyggede vi os i vognen med højtlæsning, spil og tegning, mens Jonas styrede hestene. 



Udsigten fra kuskesædet. 



Overnatningspladsen ved Ballen. 


Ballen Havn

Lara voksede med opgaverne, der var forbundet til hestene. Hun striglede, rensede hove, hjalp med seletøjet og hjalp med at tage hestene til og fra fold. 





Lara styrer vognen (med Jonas ved sin side). Hun var så stolt!



Da vi kom tilbage til gården, hvor Steen har sine heste, var vi trætte og beskidte, men samtidig også enormt glade. Det havde været en fantastisk uge. 

Har man mod på at bo tæt og leve lidt primitivt, kan en uge i prærievogn varmt anbefales. Erfaring med heste er ikke en forudsætning - men man skal selvfølgelig have mod på og lyst til at have med heste at gøre. 


______________________________


Pictures from our summer holiday at the small Danish island Samsø, where we spent a whole week in a prairie wagon. 


5 kommentarer:

  1. Hold nu op kære Anna sikke dog nogle dejlige feriebilleder. Jeg vidste faktisk slet ikke at man kunne booke ferie i sådan en hesteferieprerievogn, den ide tror jeg lige, at jeg vil løfte sløret for for min veninde og hendes familie. Den tror jeg nemlig vil være oplagt for hendes tre små piger og mand;-)

    Forsat dejlig sommer kære Anna.

    SvarSlet
  2. Hold nu op kære Anna sikke dog nogle dejlige feriebilleder. Jeg vidste faktisk slet ikke at man kunne booke ferie i sådan en hesteferieprerievogn, den ide tror jeg lige, at jeg vil løfte sløret for for min veninde og hendes familie. Den tror jeg nemlig vil være oplagt for hendes tre små piger og mand;-)

    Forsat dejlig sommer kære Anna.

    SvarSlet
  3. det var da noget af et eventyr ferie jeg er helt misundelig ... jeg kender samsø ud og ind da jeg har været der 10 sommer i træk som barn en skøn ø :-)

    SvarSlet
  4. Tror min besked forsvandt!
    Utrolig dejlig ferieoplevelser I har fået sammen som familie :-)
    Og virkeligt skønne stemningsbilleder og en dejlig beskrivelse :-)
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  5. Wow, tak for en dejlig ferieberetning og fordi du deler den med os. :)

    SvarSlet