fredag den 12. februar 2016

Tanker om livet på landet

En læser skrev en mail til mig for at høre mine tanker om at bo på landet. Det kom der en længere mail ud af, og da jeg havde skrevet den, tænkte jeg, at det måske gav mening at skrive et indlæg på bloggen med samme indhold. 





I disse år er der i samfundet en voksende interesse for et liv i større balance med naturen. På Facebook kan man tilmelde sig grupper inden for selvforsyning, og programmet "Bonderøven", som viser det idylliske liv på landet, har mange seere. Det er en tendens, som jeg gerne vil bakke op om, for jeg tror på, at vi bliver nødt til at forandre vores levevis, hvis vi vil bevare Jorden. Jeg ved, at det er med fare for at virke "frelst", at jeg skriver dette. Det er dog ikke hensigten. Vi må hver især finde ud af, hvordan vi trives bedst. Et liv på landet var det rigtige valg for os. 

Den måde, vi lever på, er på ingen måde ala Bonderøvens. Vi har begge fuldtidsjobs, som vi holder af, og som er nødvendige for vores økonomi. Af den grund har vores børn også lange dage i børnehaven og skolen. Vi har et travlt liv som så mange andre børnefamilier, hvor arbejdet fylder meget. Men at bo på landet har for os en enorm værdi. 






Jonas og jeg har aldrig været i tvivl om, hvorvidt vi skulle bo på landet. Det er en drøm, som vi har delt, og som vi har stilet efter. Vi vil ikke kunne trives i et parcelhuskvarter, hvor grundene og husene er små. Ej heller i et nybyggerkvarter med moderne huse. Vi skal have plads og jord omkring os, og huset skal have en sjæl. Så da vi begge var færdige med studier og begge havde jobs, begyndte vi at se os om efter et lille husmandssted eller nedlagt gård på landet.

Vi kiggede både på "håndværkertilbud" og de istandsatte huse. Vi kiggede på huse, som lå i små landsbymiljøer og på huse, som lå "in the middle of nowhere" uden andre naboer end marker og skov. Vi endte med at købe vores husmandsted i en lille landsby med omkring 9 huse. Det var først og fremmest pga. husets charme, dets stand (det var et overskueligt projekt for os) og beliggenheden i forhold til Århus, hvor vi arbejder, at vi købte huset.





I dag er vi glade for, at vi endte med at bo et sted, hvor der er naboer. Det er rart at kunne "snakke over hækken" engang imellem, og at vi kan hjælpe hinanden. Det, har vi fundet ud af, trives vi bedst med. 



Det er fantastisk at kunne hente blåbær i haven


Vores hus er på 170 kvadratmeter. Dertil kommer en staldbygning på 190 kvadratmeter. Grunden er omkring 2000 kvadratmeter, men nu, hvor vi har købt jord til, er vi oppe på omkring 7000 kvadratmeter. Tanken er, at den nye jord skal bruges til en større køkkenhave, til en frugtplantage og en lille skov.

Jeg tror, at det er vigtigt, at begge har lyst til livet på landet. For der er meget arbejde i det, og det er en livsstil. Vores hus er fra 1875, og selvom det er istandsat, er der mange projekter hele tiden. Vi tager ét ad gangen, og det er både en økonomisk og tidsmæssig beslutning. Sidste sommer fik vi nye gulve i underetagen. I år skal stalden istandsættes. Det er en "never-ending story" med et gammelt hus. Og det skal man selvfølgelig være indstillet på.



Vedligeholdelse er en "never-ending story"


Vi bruger det meste af vores fritid på vores hus og i haven. Vi har store planer, som vi arbejder målrettet hen imod. Vi nyder det, og vi får en stor tilfredsstillelse ved at se stedet forandre sig. Men det er også et slid. Her er altid noget at give sig til. Og vi kan være vældig trætte efter en weekend. 

Når vi arbejder på hus og have, forsøger vi at inddrage børnene. For det meste nyder de at være ude sammen med os. Og så husker vi at prioritere også at lave bål og sidde og hygge os. Men det kan godt give mig dårlig samvittighed, at vi altid har projekter, som skal ordnes.  





I vores landsby er der ikke andre børn. Lara går i skole omkring 3 km fra os, og skolen ligger i et parcelhus- og nybyggerkvarter med rigtig mange børnefamilier. Hun skal køres i skole hver dag, ligesom Askil skal køres i børnehave. Det kræver to biler, når man bor, som vi gør. 

Udover, at der er meget kørsel, går Lara også glip af den spontane leg, der opstår i et kvarter med andre børn. Hun kan ikke bare lige gå over til naboens pige for at lege. Vi har skullet være obs på legeaftaler, og vi har skullet prioritere at køre hende frem og tilbage. På den anden side oplever vi, at hendes legekammerater rigtig gerne vil besøge os, for vores hjem er anderledes end det, de kommer fra, og her er andre muligheder. Og den opvækst, vi kan give vores børn her, kunne ikke lade sig gøre i et parcelhuskvarter.
  



Tanken om selvforsyning tiltaler os, men det må aldrig blive sådan, at det er så stort et slid, at det bliver surt. Det skal være sjovt, og det skal først og fremmest være med henblik på at lære børnene om, hvor maden kommer fra, og hvordan vi kan passe på miljøet. Vi dyrker grøntsager i vores køkkenhave, som vi spiser sæsonen igennem. Det er fantastisk at se tingene vokse. Vi har høns, som børnene er med til at slagte, og i år forsøger vi os også med slagtekaniner. Det er et stort arbejde at have dyr, og så længe, at børnene er små, skal vi ikke have mere end dette.  Men det er fedt at se Lara være med til at plukke en høne eller flå et rådyr. 


Huset, da vi købte det - med den gamle pigstensbelægning, som er vældig romantisk, men meget upraktisk

Og om efteråret og vinteren blev gårdspladsen et mudderbad

Gårdspladsen sidste sommer - pigstenene er fjernet, og der er kommet perlegrus på istedet

Sommertiden er absolut den bedste, når man bor på landet, synes jeg. Vinteren kan godt være lang at komme igennem. Her er mørkt, og selvom det er dejligt med stjernehimlen, kan jeg godt savne byens lys. Men det kunne ikke være anderledes. For jeg ville aldrig kunne trives i en by, og da slet ikke om sommeren.


Huset ved vintertid

Der er fordele og ulemper ved alle måder at bo på. Og der skal indgås kompromiser, når man ikke har mange millioner at købe hus for. I bund og grund tror jeg, at børn trives, der hvor deres forældre trives. Længere er den ikke. Der er så mange måder at bo på, og dette er blot en af dem. 


_________________________________



Just something about living on the country.

11 kommentarer:

  1. Virkelig fantastisk indlæg og jeg ville ønske jeg kunne være lige så flittig som jer i haven, men desværre sætter allergi en stopper for det :(.

    SvarSlet
  2. Kære Anna.
    Et super dejligt indlæg, fedt at høre dine/jeres tanker bag det at flytte ud på landet.
    Jeg er selv opvokset på landet og med en far der havde et økologisk gartneri og økologiske malkekøer, har faktisk lige skrevet lidt om det i mit seneste indlæg. Ja, så kan jeg sagtens forstå hvorfor, I gerne vil lære jeres børn hvor maden oprindeligt kommer fra og ikke bare er mad der kæbes i supermarkederne.

    Knus Helena

    SvarSlet
  3. Kære Anna,
    jeg har fulgt din blog igennem lang tid - og dit indlæg er rigtig spændende at læse. Vi har selv gjort os mange af de samme tanker - og er nu endelig ved at få færdiggjort et renoveringsprojekt af en gammel ispindefabrik og mejeri i en landsby lidt syd for Århus. Meget lig jer og alligevel meget anderledes :-) Vi er utrolig glade for vores valg og jeg kan så fint følge dine og jeres overvejelser!

    Mange hilsner

    Janne

    SvarSlet
  4. Tak for et dejligt indlæg! Det lyder skønt! Jeg er så enig med dig i at børn trives hvor deres forældre trives! Og jeg kunne heller ikke bo uden jord og luft... Vi drømmer om endnu mere!! Og børn som får en fornemmelse for hvordan ting hænger sammen og er med. Med i fællesskabet om mad og liv. Jeg elsker at følge med i jeres liv!
    Stine

    SvarSlet
  5. Virkelig dejligt indlæg.
    Jeg trivedes ikke med at bo i centrum i Odense - selvom det var i et roligt område, og det viste sig også tydeligt kort efter flytningen til øko-lejligheden i grønne omgivelser. Jeg slapper så godt af mentalt og dermed også fysisk - og har nu udsigt til trætoppe. Jovist bor jeg stadig i Odense, men det er i udkanten, og det er virkelig skønt.

    Jeg forstår til fulde jeres valg af hus og beliggenhed, og noget af det, som gør dine indlæg interessante er netop livet på landet og det, som affødes heraf, samt den tid, dine indlæg synes at indeholde. Nede i tempo og i balance. Det er en fornøjelse.

    SvarSlet
  6. Dejligt indlæg :)
    Vi bor også på landet, men ikke så meget som jer. Vi bor i en mindre landsby lidt uden for Næstved i et nyere kvarter. Vores grund er på 1200 kvm. så her er både plads til drivhus, køkkenhave, leg og afslapning.
    Det er ca. 7 min. på cykel fra start til slut igennem byen så stor er den ikke.
    En af grundene til at vi ikke flyttede 800 meter længere ud på landet, var netop det med legekameraterne. Jeg er vokset op med venner lige rundt om og jeg elskede det. Derfor ville jeg gerne kunne tilbyde mine børn det samme.
    Jeg kan dog nemt sætte mig ind i jeres måde/sted at bo og vi havde det også oppe og vende flere gange inden vi bygge hus.

    Men lækkert ser det ud hos jer :)

    Kh. Linette

    SvarSlet
  7. Tak for et dejligt indlæg - som altid super inspirerende!!! Jeg kunne også godt drømme om et liv på landet, men min mand er (heldigvis) realist med stort R, så han mener vi har nok i vores lille parcelhusgrund. Og han har nok ret! Vi har dog høns i haven og legekammerater lige rundt om hjørnet, så vi forsøger nok at finde det bedste af to verdener. Men dine billeder og beskrivelser får altid livet på landet til at lokke:) Tak for en skøn blog!!!

    Jonna

    SvarSlet
  8. Hej. Jeg har først lige opdaget din blog, og for søren da!!! Jeg er dybt forelsket i din have og dine utroligt smukke billeder. Jeg selv er indfødt københavner, men har altid elsket udeliv. Min mand ville dog ikke kunne bo på landet, og vi elsker Kbh, men er nu flyttet i hus med en stor gammel have tæt på Kbh, og i et villakvarter. Jeg elsker dog vilde haver og gamle, store træer, og det har vi. Jeg drømmer om blomsterhav og høns, og farveglæde som hos dig - på toppen af en bakke med udsigt indover Kbh :) det er vores kompromis. Men jeg er helt fortryllet af jeres skønne sted! Du indfanger bare alt hvad der er smukt og eventyrligt i en vild have, og jeg bliver så inspireret og glæder mig over, at min store villahave er meget lidt friseret. Jeg ville aldrig fungere på en "golfbane" plæne ;) jeg vil helt sikkert følge dig, og sig til hvis du en dag holder "åbent hus" og viser haven frem! Vh. Maria

    SvarSlet
  9. Tusind tak for et virkelig dejligt indlæg :)
    Hvor jeg dog misunder jer at bo så skønt et sted ude på landet, langt væk fra støj og larm.
    Vi bor selv i et villakvarter 10 min fra Kbh. da vi flyttede her ud var det som en lille landsby hvor der var fred og ro. Men nu bliver der bygget alle vegne og der er biler, mennesker og støj altid. Og jeg kan mærke at det virkelig forstyrre min indre ro.
    Så det med at flytte på landet ville være opfyldelsen af en stor drøm.
    Men jeg er gift med en mand, som er meget realistisk og han vil gerne blive tæt på jobbet og tæt på vores tre voksne børn.
    Samtidig har vi også begge et dårligt helbred at slås med, så det er ikke muligt for os at gå igang med at sætte et nyt hus istand. Og det vil nok også være at skyde over mål, at få en større have end den på 850 kvm som vi har nu.
    Så vi har lavet et kompromis og købt et sommerhus, hvor der er tæt til skov og strand og hvor vi kan tage hen når vi trænger til fred og ro. Det er ikke stort men det er ikke størrelsen det kommer an på ;)
    Men drømme har man jo altid lov til at gøre og min drøm er stadig at komme til at bo på landet. I mellemtiden forsøger jeg så at lave vores lille plet til vores egen lille oase. Og jeg får kæmpe inspiration og glæde ved at følge din blog og læse om jeres dejlige landsted. Tak :)
    Mange forårs hilsner
    Vibeke

    SvarSlet
  10. Tak for et fint indlæg! Jeg læser det her mange måneder efter du skrev det, og blev nysgerrig på hvor udenfor Aarhus det er I bor? Jeg bor selv inde i Aarhus by i en lejelejlighed med min kæreste (og en voksende mave), men drømmer om at flytte lidt mere landligt om et års tid. Med venlig hilsen Nina

    SvarSlet