torsdag den 31. december 2015

Godt nytår!



Rigtig godt nytår til jer alle!
Håber at 2016 vil give mig mere tid til syningen og dermed også bloggen - jeg tror på det;-)

(Jeg kan i øvrigt stadig ikke kommentere på egen eller andres blogge, selvom jeg nu har opgraderet til google + - er der nogen, der kan give gode råd, modtages de gerne, og under alle omstændigheder beklager jeg, at jeg ikke kan svare på jeres kommentarer). 


________________________________



Happy new year to you all! I hope I'll get more time for sewing (and blogging) in 2016 - I think so! 


onsdag den 30. december 2015

Prinsessekjole til Laras lille kusine






Julegaven til Laras kusine Maja er en prinsessekjole syet efter Stof og Stils prinsessekjolemønster (jeg ændrede en del i mønsteret undervejs og synes egentlig ikke det var fantastisk at arbejde med). Den grønne satin og blonderne havde jeg liggende på lageret, og det er nu den sjoveste del af processen: At gå på jagt i mine stoffer og sætte dem sammen.

Kjolen har lille Maja på 3 år endnu ikke fået. Vi ser hende nemlig først i starten af januar. Så den står og pynter på børneginen i syrummet. Lara har proklameret, at sådan en vil hun også have. 

I disse dage er det dog ikke prinsessekjoler jeg syr på, men derimod LaRaLiL-kjoler. Jeg er ved at lægge den sidste hånd på kjolemønstrene i str 122-140. Det er så skønt at være i gang ved maskinerne igen (jeg har jo nærmest ikke syet i et halvt år!), og det kommer helt sikkert også bloggen til gode. Glæder mig til at vise kreationerne frem.

P.S. Jeg har opdaget, at jeg ikke kan kommentere mere - på min egen eller på andres blogge, som bruger blogger.com. Det er noget værre noget, for jeg kommenterer gerne - både på de kommentarer, I lægger hos mig, men også hos jer. Jeg ved ikke, om det skyldes, at min mac er opdateret til nyt styresystem, men at blogger.com ikke er opdateret længe. I det hele taget har jeg en mistanke om, at der ikke mere kommer opdateringer til blogger.com, men at de er ved at lade den uddø? 
Hvad tænker I?


___________________________



I've made this prinsess dress for Lara's cousin Maja (3 years old). It's a christmas present, but she hasn't got it yet, because we haven't seen her this christmas. But in the beginning of January we will have the pleasure to see her.

Lara really likes the dress and wants one for herself. But right now I'm working on my LaRaLiL-patterns in size 122-140. They will be sold in an English version as well as a Danish one. I really look forward to show you the results. And it's so nice to start sewing again. I haven't been sewing for half a year. I simply haven't had the time. Hopefully it will change now. 



fredag den 25. december 2015

Årets juletræ - og glædelig jul

Hermed billeder af årets juletræ og et ønske om en rigtig glædelig jul til jer alle!

Lara og jeg pyntede juletræet i søndags. Det er efterhånden ved at udvikle sig til en tradition, at vi pynter det sammen, og det er vældig hyggeligt. Udtrykket - pyntens sammensætning i farver og "tema" - er nyt hver år, og i år blev det hvidt og sølv.

Træet er en nobilis gran, som vi er så heldige at få hos vores nabo. Jeg tror desværre, at det er sidste gang i år, da træerne er ved at blive for store. Men nobilis gran er særlig smuk, så vi må jo se, om vi kan skaffe det på anden vis næste jul. Det smarte ved træet er, at det ikke er så tætpakket som nordmannsgran og rødgran, og på den måde kommer pynten mere til sin ret, synes jeg. Og så holder  det sine nåle rigtig længe og bliver dermed ved med at være pænt at se på. 

Til foråret planter vi 25 nobilis graner på vores nyerhvervede jord (vi har købt en halv hektar jord), men der går jo nok en 10 år, før vi kan fælde et juletræ af egen produktion.






Pynten var som sædvanligt en blanding af gammelt og nyt. Herunder er to glasfugle af ældre dato (svanen er den ældste og mest værdifulde).





Ligesom sidste år lavede jeg crepepapirsblomster til træet. De blev i hvidt og sølv med enten lys turkis eller rosa i midten. 




Træet havde stadig en del af sine kogler, da vi fældede det. Dem lod vi blive siddende.













Papirspynten og stjernen på billederne herover er hjemmelavet. I år fik jeg ikke lavet andet julepynt end papirsblomsterne - december har simpelthen været så travl.

Næste år bliver træet helt sikkert mere spraglet. Det er meget mere mig. Sølv og hvidt er for stilrent og for boligblads-agtigt, synes jeg. Men nu er det prøvet. Og det var rart at få noget af det pynt, der ellers sjældent kommer på træet, frem i lyset. Og da jeg har julepynt nok til mindst fem forskellige træer, giver det jo god mening, at det ikke altid er det samme, der benyttes. Jeg tror dog, at jeg vil sortere i det og sætte en del til salg, for sølv og hvidt kommer det ikke til at blive igen. 

Juleaften holdt vi hjemme sammen med et vennepar og deres to børn. Det var en hyggelig aften for både børn og voksne.

Juledagene nyder vi i fred og ro. Vi har få aftaler, og det er helt bevidst. For os er det vigtigste at kunne falde ned og være nærværende i hinandens selskab. 

Rigtig glædelig jul til jer alle - håber I får nogle gode juledage. 


_________________________



I wish you all a merry Christmas! 
On the pictures you can see our beautiful christmas tree dekorated in white and silver - almost too white for my taste (next year it will definitely have more colours). I collect christmas ornaments (mostly vintage or antique) and have a huge collection, and I love decorating the tree. Each year it has a new look. 

I hope you all will have some nice and peaceful christmas days. 







søndag den 6. december 2015

December-travlhed

Så er december måned skudt i gang, og som altid går det derudad. I år har jeg oplevelsen af, at vi aldrig har haft mere travlt end netop denne december - men den følelse har jeg nok hvert år.

Sent mandag aften fik jeg pakket de sidste gaver ind til to gange pakkekalender, som børnene så kunne vågne op til 1. december. Det var en overraskelse, og som det nok ses på billederne, var det meget glade børn. 





Adventskransen blev ikke færdig til første søndag i advent, men den hænger der nu. For en gangs skyld har jeg brugt gran til kransen. Jeg er ellers mest til lærkegrene, da gran hurtigt bliver så kedeligt (og tørt) at se på.







Kransen er bundet af nobilisgran, som er en del smukkere end normannsgran, synes jeg. Det er også den gran, vi helst har som juletræ (den holder nålene meget længere og har en smuk, næsten blågrøn farve). Det er første gang, jeg selv har bundet kransen - det plejer nemlig at være Jonas' job - og jeg er egentlig ret godt tilfreds. (Og det er meningen, at den skal være lidt pjusket;-))

Grankransen har jeg pyntet med lilla lys, satinbånd i lilla og gul samt guldkogler og tørrede blomsterknoppe i en flot gul farve. Derudover små rødkælke, som gemmer sig i grangrenene. 




Vi har endnu ikke pyntet op til jul, men i dag kom vi lidt længere - englene, som jeg har lavet for en del år siden, kom op i vinduerne. Normalt pynter vi i starten af december, men sådan er det ikke blevet i år. Og vi når nok det hele inden december er slut. 

Glædelig anden søndag i advent til jer alle. 


____________________________



Now it's December, and we have a lot to do - too much to do - and not enough time. But we take one day at a time and remember to enjoy the days and eachother. I hope you all have a wonderful December.