mandag den 19. oktober 2015

Mit nye syrum

Hermed billeder fra mit nye syrum taget i weekenden.

Rummet er såmænd ikke nyt, og jeg har heller ikke indrettet mig anderledes end sidst - men der er kommet nye fyretræsgulve, som vi har malet hvide. Gulvene er lige og tætte i modsætning til de gamle - og så er der gulvvarme. Sidstnævnte kan i høj grad anbefales. 

Jeg synes, det har taget lang tid at komme på plads, for hverdagen har så mange andre gøremål. Men sidste weekend fik jeg ordnet stoffer og flyttet ind igen. 






















Meget stof er sorteret fra og sat til salg på min tictail shop til billige priser - du kan finde det hele her (og der kommer løbende mere - har ikke nået at fotografere alt endnu). 

Jeg er vældig godt tilfreds med resultatet og vil forsøge at holde en bedre orden end tidligere (vel vidende at det nok ikke kommer til at ske;-))

Jeg er endnu ikke kommet i gang med at sy igen. Men mon ikke snart det sker?


___________________________


My new sewing room is now ready to use, and I love the result. I don't have so much fabric as before - some of it I'm selling in my tictailshop, which you can find here.  


torsdag den 15. oktober 2015

Masser af stof, sybøger og sygrej til salg

I forbindelse med, at mit syrum har fået nyt gulv, har jeg været alt mit stof og mit sygrej igennem - og en kæmpe bunke er frasorteret. Det er nu sat til salg på min lille webshop, som du kan finde her.

Der er både sybøger, bla. nedenstående vintage syhæfte og en ubrugt version af Tilly Walnes' "Kærlighed ved første sting" (jeg har den i forvejen i den engelske version), men også syblade, vintage mønstre mm. Der er sytråd, blød tyll fra USA til pettiskirts, blonder (fx til dåbskjoler), taskebøjler og pels. Og så er der selvfølgelig rigtig meget stof.  















Det meste stof sælges i 0,5 meter - køber du flere enheder, får du det selvfølgelig i eet stykke. 
Priserne er gode - her ligger de fleste meterpriser på mellem 40 og 100 kr - alt efter kvaliteten. Det er billigt!

Porto er 40 kr i Danmark, 50 kr i EU og 70 kr resten af verden - lige gyldigt hvor meget du køber.
Kig forbi og se, om der er noget, du kan bruge - du finder shoppen her.

NB: vil du se det hele, skal du kigge under alle kategorier, da alt ikke vises på forsiden!


____________________________



I've been tidying up in my sewing room and a lot of fabrics and sewing stuff are now for sale. You can find here

mandag den 12. oktober 2015

Dahliaerne - og lidt om den seneste tid

Her til aften har jeg endelig fået tømt kameraet. Det er ikke mange billeder, jeg har taget de sidste par måneder, da jeg har haft travlt - både på arbejdet og med at få hverdagen til at fungere, imens der blev lavet nye gulve i det meste af vores underetage.

Men lidt billeder var der da. Blandt andet denne fotoserie af mine dahliaer - taget i slutningen af august måned. 

I år kom de sent i gang grundet den kolde sommer. På et tidspunkt troede jeg, at de slet ikke ville springe ud i år og at alt mit arbejde i foråret med at forspirre dem var spildt. Men de sprang ud. Og står stadig i fuld flor i haven. Jeg har plukket mange buketter i løbet af de sidste par måneder, og det fortsætter lidt endnu. Så sent som i dag har jeg hentet en buket ind. 






















I Ikea købte jeg sidste år dette fad, som er perfekt til blomsterhoveder. De holder ikke længe, men smukt ser det da ud. Og her ses dahliaernes forskellighed tydeligt. Det er noget af det fascinerende ved blomsten - den mangfoldighed, der er i farver og form. 






I år har jeg købt nogle farver, som ikke er helt så typiske i handlen. Men en del af dem er også fra sidste år, da det lykkedes mig at få dem til at overvintre.

I år forsøger jeg igen. Jeg er så småt begyndt at grave dem op, frigøre dem fra jord og tørre dem. Jeg tror, at jeg har mellem 50 og 60 stykker. Planen næste år er at lave et kæmpe rundt bed - og sørge for at få dem bundet ordentligt op. Det er et stort arbejde med dahliaer - men det er det hele værd!

På hjemmefronten og arbejdet har der som sagt været nok at se til. Vi er nu endelig ved at komme på plads igen. Gulvene er malet tre gange (det er blevet så flot!) - vi mangler stadig karme og lidt finish, men ikke så vi ikke kan få et hjem ud af det. I weekenden fik jeg indrettet mit syrum igen, og det er blevet så flot. Jeg glæder mig til at vise det frem. 

Samtidig har vi købt jord til vores ejendom. I første omgang er tanken at anlægge en lille frugthave og udvide køkkenhaven. På sigt skal vi måske have lidt får. Så livet leves også i det fri for tiden. Det er skønt! Jeg håber - og regner med - at jeg i den kommende tid finder energien og lysten til at skrive lidt oftere på bloggen. 


_____________________________



Pictures of my dahlias - they are from end of August. This summer has been very cold and therefore I was afraid they would never blossom - but as you can see, they did. They still are very beautiful, even though we now are in the end of autumn.  

I've been busy working and rebuilding our ground floor (well, I didn't - but my husband and some workmen did and I took care of the kids and all the other stuff while they worked) and therefore I haven't been sewing nor blogging. I hope it will change now.