fredag den 26. juni 2015

Nye syprojekter - og rigeligt at se til



Sommerferien står for døren, og det er både godt og skidt. Jeg har mange projekter på arbejdet, som jeg gerne vil afslutte, men samtidig bliver det også godt med ferie. Jeg glæder mig så meget til at få tid og overskud til at sy. 

I dag modtog jeg ovenstående mønster med posten. Jeg har rigtig mange kjolemønstre, men dette så jeg syet op i stofbutikken, og det var bare en vidunderlig kjole. Mønsteret er fra Vouge - med nummeret 8577 - og jeg glæder mig som et barn til at komme i gang med det. 

Stoffet herunder har jeg haft liggende et par måneder, og det skal være det første stof, jeg syer mønsteret op i. 




På arbejdet er jeg i gang med at lave et undervisningsforløb om teenageliv i 50'erne. Til det skal jeg bruge 50'er tøj, som eleverne kan prøve, og frivillige på Kvindemuseet hjælper med at sy det. Vi har fundet professorinde Ella Lunds bog frem, som er fra 50'erne og som indeholder et hav af skønne 50'er kreationer, og hun bliver udgangspunktet. Jeg har tidligere præsenteret bogen, som du kan læse mere om her




Jeg vil også sy en af bogens 50'er kjoler til Lara. Jeg skal lige være helt sikker på størrelsen, inden jeg klipper, men nedenstående billede er det stof, jeg har tænkt mig at bruge. 




Weekenden byder på sommerfest hos venner lørdag samt besøg i Claus Dalbys have søndag, så nu må vi se, om jeg kommer i gang. 


______________________________



I've bought a new pattern - Vouge 8577 - which I'm looking forward to test. I have a lot of dress patterns, but this one I saw in the fabric store, and I just couldn't live without it. The second picture shows the fabric I intend to use for the dress.

I'm very busy at work these weeks. I'm preparing a lesson plan about life as a teenager in the 50ties, and for that I need such clothes, which the young people wore in the 50ties. We are sewing it ourselves, and we use vintage patterns from the 50'ties. I'm going to make a dress for Lara as well, when the summer holiday comes.   


2 kommentarer:

  1. Ej hvor spændende med et nyt mønster, den glæder jeg mig til at se færdig. Og ikke mindst den til Lara! :o) God sommerfest i morgen. Jeg kender alt for godt når tiden er knap, og der ikke er tid til at sy så meget som man gerne vil..

    SvarSlet
  2. For et spennende prosjekt - jeg håper vi får se litt av resultatet på bloggen din :) Nydelige mønster. Jeg likte kjolen på det første foto veldig godt - spesielt med de store lommene :)

    SvarSlet