lørdag den 9. maj 2015

Lynlåskjole








I dag har jeg været så heldig at have en hel dag for mig selv. Den er blevet brugt til at sy, og bl.a. har jeg fået syet min lynlåskjole færdig. Den har længe hængt på ginen uden ærmer - nu er den endelig klar til brug. 

Kjolen er syet i mørkebrun viskose stretch i en lækker og kraftig kvalitet. Kraven og ærmekanterne er en rest viskose stretch i et flot print, synes jeg. 

Mønsteret har jeg lånt fra en af mine yndlingskjoler. Det er en Tante Betsy kjole, som sidder godt på mig. Jeg synes, jeg får meget lærdom ud af at kigge på de proffesionelt syede kjoler, som passer mig godt. Jeg bygger mønsteret op fra bunden - måler op og regner ud - og det lærer jeg også meget af. 

Kjolen sidder godt på mig, og jeg er generelt rigtig tilfreds. Lynlåsen drillede dog og er ikke blevet helt køn. Den vil jeg øve mig på, inden jeg syr næste kjole i dette mønster. Jeg har allerede stoffet liggende - så det er bare om at komme i gang.


_________________________



Today I've been home alone - without kids and husband a whole day is absolutely wonderful! ;-) I've been sewing the whole day, and amoung other things I've made a new zipper dress for me. The pattern is one I've drawn from a dress which suits me well. I think I learn a great deal by looking at the proff made dresses. This is definitely not going to be the last dress in this pattern. I still need to practise sewing the zipper, but once I have that skill the dress will be perfect!

  

7 kommentarer:

  1. Så smuk en kjole Anna og dejligt med en hel dag foran "skærmen" og så på en regnvejrsdag, så kan man vidst ikke ønske sig mere;-)

    SvarSlet
  2. Den er simpelthen SÅ fantastisk smuk; flotte kombinationer med farver og det mønstrede stof.
    Dejligt med en hel sy-dag - den slags hænger ikke på træerne, når der er børn til stede ;-)))
    God søndag til dig og dine. KH Lilly.

    SvarSlet
  3. Rigtig lækker kjole og meget fin farvesammensætning.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  4. FIN! Og flot finish omkring krave og slids med pæne overgange til belægningerne - det gad jeg godt være bedre til!

    SvarSlet
  5. Kære alle sammen. Tusind tak for jeres søde kommentarer. De betyder meget for mig.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  6. Hvor er den flot, Anna. Nøøj, jeg er misundelig på din dag ved symaskinen. Det giver bare noget helt andet at kunne få lov til at fordybe sig i sit projekt uden afbrydelse af skrål i babyalarmen fra den lille eller "mor, jeg er sulten" fra den store. Her har jeg snart brugt en uge på at tegne mønster og klippe en kjole, to leggings og en bluse til mine tøser. Det bliver til en halv time hist og pist om aftenen.
    Hvor er det dejligt, at der er lidt liv på din blog igen. Du har været savnet her ;o) , men alt ære og respekt for at du har tid til det med to børn, fuldtidsarbejde og nogle tidskrævende hobbyer samt gård og stor have.
    Kh Ann

    SvarSlet