lørdag den 16. maj 2015

Børn på museum



Lara er i en fantastisk alder. Videbegærlig og nysgerrig - og dybt optaget af de oplevelser, vi giver hende. Derfor er hun og jeg begyndt at besøge de mange museer, vi har i området. Det er oftest sammen med hendes veninde Marie og hendes mor. Indtil videre har vi været på Aros, Naturhistorisk Museum, Stenomuseet og Moesgaard Museum. Og ja, så selvfølgelig også Kvindemuseet, hvor jeg jo arbejder. Kvindemuseet har i øvrigt en rigtig god børneafdeling - Drengenes og Pigernes Historier - som viser børneliv gennem 100 år. Det er muligt at klatre på montrene samt klæde sig ud, og begge dele tiltaler i særdeleshed Lara!

Jeg har altid elsket museer. Især museer med historiske genstande. Jeg slugte det hele råt, da jeg var ung. Den glæde vil jeg gerne give videre. Og det forholder sig jo oftest sådan, at glæde smitter. Det oplever jeg også på vores museumsture, hvor både Lara og Marie er nysgerrige og deltagende. 

Billederne herunder er fra Stenomuseet, Naturhistorisk Museum og til sidst Aros. Beklager billedspammen, men der er så meget at vise, synes jeg. 






















De seneste år er museerne blevet gode til at formidle til en bredere målgruppe, og mange steder er der rigtig gode tilbud til børn. Det synes jeg er meget værdifuldt, for vores kulturarv er vores alle sammens. 

Har I gode museumsoplevelser med børn? Så skriv dem gerne herunder - til fælles inspiration!


___________________________



Something about kids and museums. Lara and I have started visiting the museums in our area, and she loves it. Most of the time it's togehter with her best friend Marie and her mother. It's wonderful to spend our time together in this way. I've always loved museums, and I hope - and think - I can give this joy to Lara as well. 


2 kommentarer:

  1. Hej Anna

    Først: Tusind tak for en dejlig blog og alle de oplevelser du deler.
    Dernæst: Jeg arbejde selv på Steno Museet og i Væksthusene som formidler, og sidstnævnte sted vil jeg klart anbefale, hvis I endnu ikke har besøgt det store drivhus i Botanisk Have.
    Her er rig mulighed for at gå på eventyr i vores "plante-museum" og opleve forskellige klimaer, og stedet er både for børn, forældre og pensionister. Og så er det gratis, hvilket jo ikke gør oplevelsen dårlige :) Husk endelig at henvende jer til gartnerne eller formidlerne og hør om de ikke har en god plante-historie at fortælle!

    SvarSlet
  2. Hej Maria

    Tak for din kommentar. Væksthusene er et skønt sted, og der var vi tidligere på året. Bestemt et besøg værd igen. Og

    Kh
    Anna

    SvarSlet