tirsdag den 20. januar 2015

Smukke taskebøjler - nye og vintage - til salg




Jeg har ryddet op i mit krealager og sat lidt til salg i min tictail butik. 
Bl.a. min samling af nye og vintage bøjler til tasker og punge. 

De fleste bøjler er vintage (men ubrugte) og kun i et enkelt eksemplar. 





Det fascinerende ved taskebøjler er, synes jeg, lukningerne. De findes i et utal af varianter, og de er ofte meget finurligt udført - især på de gamle taskebøjler. 




Taskebøjlerne har jeg brugt til at lave tasker. Inden Lara kom til verden, havde jeg nemlig en drøm om at blive taskedesigner og udgive min lille kollektion af unikke, håndsyede tasker. Taskerne blev lavet færdige, men jeg fik aldrig sat dem til salg. Det skal der også snart gøres noget ved. 

Herunder kan du se, hvordan jeg har brugt taskebøjlerne.







Det skal ikke være nogen hemmelighed, at taskebøjler ikke er det nemmeste at arbejde med. En del af dem kan sys på (det er for det meste vintage bøjlerne, og det er dem med et hulmønster), men langt de fleste skal klemmes på. Nogle bruger også lim, men det har jeg aldrig fået til at virke tilfredsstillende. 

Min fremgangsmåde er følgende: Jeg tegner et mønster, som passer til taskebøjlen. Når tasken er syet, bøjer jeg et stykke kraftigt ståltråd, som sys på den kant, hvor taskebøjlen skal sidde. På den måde har bøjlen en kant, som den kan klemmes på. Taskebøjlen sættes på, og den klemmes fast. Til det formål har jeg købt en særlig bøjletang til tasker, som kan fås hos Læderiet. Jeg bruger to små stykker cykelslange mellem tang og bøjle, så tangen ikke ridser taskebøjlen. 

Har du lyst til at kaste dig ud i taskesyningen - eller er du allerede i gang, men har brug for flere taskebøjler - så kig forbi min tictail shop, som du finder lige her.
Priserne ligger fra 5 kr til 100 kr. Forsendelsesomkostninger er til Danmark 35 kr uanset mængde. Til EU-lande, Norge og Grønland er det 40 kr - resten af verden 50 kr.  


_________________________



Before Lara was born, I made my own collection of handsewn bags. I don't make bags anymore, and even though I dream about finding time to making bags again, I am selling out of my collection of new and vintage purse and bags frames. You can find them here. Shipping costs are 40 dkk, if you live in Europe - 50 dkk if you live outside Europe. 



1 kommentar:

  1. Jeg vil gerne hører pris og længde på billede 1 og 4? venlig hilsen Helle

    SvarSlet