søndag den 31. august 2014

Dåbskjole Grace














I mens vi venter på billederne fra brylluppet - og nok mest billederne af brudekjolen (og det er altså ikke for at holde jer hen i spænding - vores fotograf har bare ikke fået dem ordnet endnu), så vil jeg gerne vise en dåbskjole, som jeg fik syet i sommers, men som jeg endnu ikke har fået vist. Den er endvidere til salg. 

Dåbskjolen har jeg kaldt Grace, og den er navngivet efter en smuk og meget duftende rose, som var en af de roser, der var i min brudebuket. Blonden på denne dåbskjole er nemlig fyldt med store, smukke roser. 

Blonden er en hvid hulblonde med en smule glans. Den er rynket i kjolelivet. Blondens kant er klippet efter roserne, og det giver en meget smuk kant, synes jeg. Underkjolen er som altid af silke - denne gang en råhvid silke. Og kjolen er foret med råhvid satin. 

Kjolens længde er 135 cm fra nakke og ned.
Den er en str. 68.

Med til kjolen hører som altid en lille hjelm i samme stof. 
Dåbskjolesættet leveres i en sort opbevaringsæske pakket ind i syrefrit silkepapir. 

Som alle mine andre kjoler er denne kjole helt unik. Den laves ikke i flere eksemplarer. 



_________________________



While we are still waiting for the pictures from our wedding, I'll show you a christining gown, which I've made this summer. It's made of beautiful lace fabric with roses and silk. It's for sale - please write me an email (annasvenning@live.com), if you're interested. 


fredag den 29. august 2014

Sløret i brug



Imens vi venter på, at billederne fra brylluppet - og vel nok især af kjolen - bliver klar, så kan jeg vise sløret in action

Sløret har jeg, som de fleste nok ved, syet selv, og en vejledning til det kan findes her. Blonden er fastgjort den bløde cyrotyll med små håndsting, og det tog en del timer at sy. Men det var hyggeligt og ikke spor svært - og jeg har nu et slør, som ikke har kostet mig alverden samt har en historie og noget personlighed over sig. Det er et stykke håndarbejde, som kan gå i arv. 

Jeg ville gerne have, at sløret skulle fungere som et mantillaslør, dvs. et slør, som ikke er rynket og sat på en kam, men derimod fastgøres stramt hen over håret.

Min frisør var fyr og flamme, for hun havde aldrig før arbejdet med et slør på denne måde.
Først blev mit lange hår sat op i en frisure, som består af en masse små snoninger. Sløret blev derefter fastgjort med en vintage broche i  hver side. I toppen satte hun to nåle, så det ikke gled ned. 

Resultatet blev, som jeg havde drømt om. Og jeg er glad for, at jeg turde kaste mig ud i en lidt alternativ og gammeldags måde at bruge sløret på. Det passede rigtig godt til kjolen, synes jeg.


_________________________



While we are waiting for the pictures of the wedding - and especially the wedding dress - to get ready, I can show you the bridal veil in action. I wanted it to be a mantilla veil, which is not gathered,  but secured to the head with a comb, head piece or - like my way of doing it - two vintage broochs. 
I've made the veil myself, and you can find a diy right here
I was really pleased with the result, and I'm glad I had the courage to do something different. 




onsdag den 27. august 2014

Ris til brudeparret



Før brylluppet lavede Lara og jeg små risposer, som hun kunne dele ud til gæsterne, når vi kom ud af kirken. Det var noget, som hun glædede sig meget til og gik op i (selvom hun blev noget bekymret, da hun fandt ud af, at det kunne være, at vi så fik flere børn - for hun har nok i Askil, synes hun).

Jeg ved ikke, hvis opgave det er at lave disse poser, men hvis det er brudepigens, er det jo Lara, som skal lave dem - og det magtede hun altså ikke alene. Så vi havde nogle rigtig hyggelige timer sammen. 




Jeg fandt en kurv, som fik mintfarvet satinbånd og blondebånd omkring hanken og blev foret med brudetyll. 
Derefter blev resterne fra brudekjolens underskørt samt et kilo grødris og satinbånd fra Søstrene Grene brugt. 









Det er nemmest - og hurtigst - at klippe tyllen til, når båndet er bundet - som vises på det billede, hvor Lara har saksen i hånden. 


_________________________



For some weeks ago Lara and I made small bags with rice, which should be thrown at the wedding. Lara really looked forward throwing rice at us, even though she doesn't think we should have more kids. 


mandag den 25. august 2014

Brudebuketten





Tusind tak for alle jeres hilsener til mit seneste indlæg. Vi havde en rigtig dejlig dag, og når billederne er ordnet, skal I nok få lov til at se og høre mere.
I første omgang bliver det billeder af brudebuketten. Den fik jeg bundet dagen før brylluppet, og det lykkedes mig at lave en buket, som jeg blev rigtig glad for. Det var ikke helt nemt, men jeres kommentarer til indlægget om brudebuketten hjalp mig på vej.
Blomsterne i buketten er dahliaer, roser, brudeslør, ranunkelbusk og så en staude, som jeg tror kaldes for sølvbynke. Farverne er holdt i orange, gul og lyserød.
Blomsterne er alle fra vores have - bortset fra roserne, som er fra Rosenholm Slot (det fra Jul på Slottet). Vi bor tæt på slottet, og vores nabo kender gartneren, som var så sød at give os lov til at få både dahliaer og roser fra slottets park. Vores nabo kom derfor med fire spande fulde af blomster, og det var nok til både buketter og kirkepynt. Roserne, som jeg desværre ikke kender navnene på, var i farverne lyserød, gul, orange og hvid, og de duftede helt fantastisk.
Buketten blev kompakt og rund, som jeg gerne ville have den, men brudeslør-blomsterne var med til at gøre den lidt mere luftig. Rundt om stilkene viklede jeg blomstertape (også på det nederste stykke), og derefter kom et råhvidt satinbånd samt mint blondebånd på.
Lara fik også en buket.
 



Den var noget mindre, men med samme blomster.
Jeg kan godt lide tanken om, at blomsterne er fra vores egen have samt Rosenholm Slot. Det blev en meget personlig buket.
Dagen efter brylluppet kørte jeg i stilende regnvejr til min mormors og morfars grav. Dér satte jeg min brudebuket, og der står den forhåbentlig endnu. For det gav ligesom mening, at min morfar og mormor, som selv holdt så meget af blomster, skulle have den.  De betød utroligt meget for mig, og de har givet mig et utal af smukke blomster igennem min barndom og ungdom. Så denne buket, som har betydning for mig, skulle de have.
 _________________________
We had a wonderful wedding, and later I'll show you pictures and tell you more. But here you can see my wedding bourquet. I made it myself the day before the wedding. The dahlias are from our garden and the roses are from a small castle nearby our home. I think it was a very beautiful and personal bourquet.
Lara got one with the same flowers, but smaller.
The day after the wedding I visited my grandparents' grave and placed the wedding bourquet near their tombstone. They meant a lot to me, and they have given me so many flowers, when they lived. It made sense to me.
 

fredag den 22. august 2014

Dagen før dagen











 
Det er aftenen før brylluppet, og jeg har egentlig slet ikke tid til at blogge, men jeg kan ikke lade være med at vise jer lidt billeder fra alle forberedelserne. Det har været nogle hektiske, men også gode, dage, og nu er vi ved - næsten da - at være klar.
 
Nå ja, brudevalsen har vi endnu ikke øvet, men natten er ung endnu ;-)
Ønsk os held og lykke og kryds fingre for, at vejret bliver godt.
Og så ses vi på den anden side!
 
 
___________________________
 
 
It's the evening before my wedding - and everything is almost ready! Wish me luck!
 


søndag den 17. august 2014

Travlhed





Det er ikke meget, I hører fra mig i disse dage, og det skyldes det faktum, at jeg har rygende travlt med arbejde, børn og bryllupsforberedelser. Hvad angår bryllupsforberedelser er vi ved at være godt med, synes jeg. Og med mindre end en uge til er det vist også på sin plads. Nu håber vi bare, at vejret er os nådig - lige nu ser det ikke godt ud.
 
Billederne viser mine 42 hjemmesyede stofservietter - pakket fint ind med mint blondebånd og en oversigt over menuen.
 
 
_________________________
 
 
 
You don't hear much from me these days. I am busy making wedding preparations, and now there's only a week until the wedding. The weather is very bad these days - I really hope it'll change.
 
   

mandag den 11. august 2014

Lykken er ...





Lykken er at have en storesøster - i hvert fald når hun gider underholde en!
_________________________
Happiness is having a big sister - especially when she wants to entertain you!




søndag den 10. august 2014

Første skoledag


 
I dag var det Laras første skoledag. Og det var en spændt og glad pige, som sammen med os - og den nyindkøbte skoletaske - forlod hjemmet for at tage hul på en ny epoke i sit liv - nemlig skolelivet. Heldigvis fik vi også en glad pige med hjem.  
 
Som så mange andre forældre har jeg svært ved at forstå, at hun virkelig er så stor, at hun nu er skolebarn. Og som så mange andre spørger jeg mig selv, hvor tiden dog blev af.
 
Men hun er klar, og det har hun været længe. I vores kommune er der tidlig SFO (fra april måned), og det har været en god ting. For skolen, som Lara skal gå på, er en lille skole, og de voksne har været gode til at passe på Lara og hendes jævnaldrende i de nye omgivelser. Så det har været en tryg overgang for Lara, og den tidlige SFO-start har gjort, at hun allerede før skolestart kender sine klassekammerater og sine to lærere.
 
Vi har valgt, at Lara skal gå på en friskole. Det har vi gjort af flere grunde. Da vi flyttede hertil, valgte vi den børnehave, som ligger tættest på os - og også på skolen. Alle hendes børnehavevenner skal på friskolen. Og derfor giver det også mening, at hun skal gå der.
 
Og nu, hvor skolereformen er blevet en realitet, er vi lykkelige over, at vi har valgt en privatskole til hende. For vi er slet ikke enige med reformen i, at børn skal gå mere i skole. I hvert fald ikke små børn. På Laras skole har de samme timetal hvad angår de faglige timer, som de har i folkeskolen. Ja, faktisk overgår de timetallet med et par lektioner. Til gengæld har eleverne ikke understøttende undervisning (som ingen rigtig ved, hvad er?), lektiehjælp og daglige bevægelseslektioner (ud over de idrætslektioner, som er normalt). Alt dette ligger i SFO-delen. Og Lara kan således stadig hentes tidligt de dage, hvor det kan lade sig gøre. Jeg er som udgangspunkt slet ikke enig i, at børn bliver mere kloge af at gå så mange flere timer i skole. Og jeg mener, at de har ret til et børneliv.
 
Og første skoledag på en søndag? Jo, det er så forældre og søskende kan komme med. Hele skolen (som går til 6. klasse) havde første skoledag i dag. Og det var en dejlig og festlig dag. 
 
 Skolen er forøvrigt ikke mere end fire år gammel. Før da var det en lille folkeskole, men så valgte politikerne at lukke den, for det er billigere med store skoler. En gruppe forældre ville det dog anderledes. Og sådan opstår mange privatskoler i disse tider.
 
 

 
Held og lykke til alle jer, som skal sende jeres må poder afsted i morgen. Jeg håber, at de får en rigtig god dag.

 
 
__________________________
 
 
 
Today it was Lara's first day in school. I can't believe that she is a school child now - time flies. But she is ready. And she had a wonderful day.  
 
 


torsdag den 7. august 2014

Brudetasken







Som den sidste del af mit brudekjolesæt er tasken nu også syet.
 
Tasken er syet i samme jaquardvævede silke som selve kjolen. Taskebøjlen er af messing, og den har jeg fundet i USA for efterhånden mange år siden.
 
Før Lara blev født, syede jeg tasker, og jeg har en hel del taskebøjler liggende. Denne er en af de smukkeste, og jeg er glad for, at den kan komme til sin ret her.
 
Mønsteret skal tegnes, så det passer til taskebøjlen. Stoffet er syet sammen med pladevat, og indvendigt er det stivet af med to lag taskevieledon. Den er foret med råhvid satin.
 
Jeg elsker at sy tasker, for man kan virkelig arbejde skulpturelt. Det kan være, at jeg skal overveje at genoptage det inden længe.
 
 
_________________________
 
 
 
The last piece of my wedding outfit: The wedding purse. It's made of the same silk as the wedding dress. I really like making bags and purses.