torsdag den 29. maj 2014

Kender du dette stof?



Jeg har ledt og ledt efter dette stof, siden jeg så det på bloggen Dottie Angel, men jeg har ikke kunnet finde det. Og da man ikke kan kommentere på bloggen, har jeg ikke kunnet spørge (heller ikke, om jeg må låne billedet - håber det går alligevel!) 

Jeg synes stoffet er helt fantastisk smukt - og kunne virkelig godt tænke mig at sy en kjole magen til. 
Måske kender du det?


___________________________



Do you know the name of this fabric? Or where to buy it? I found it on the Dottie Angel blog, but you can't comment on her posts, so I can't ask her (and I have borrowed the picture without permission - I hope it's all right!) I think the fabric is absolutely gorgeous and I'd really like to make a dress out of it!



onsdag den 28. maj 2014

Love at first stitch - en anmeldelse








Engelske Tilly Walnes, som driver sybloggen Tilly and the Buttons, har lige udgivet en bog om syning af kjoler - for nybegyndere såvel som øvede. Og den måtte jeg selvfølgelig eje, så i sidste uge landede den i min postkasse.

Bogen er på omkring 190 sider og indeholder derudover tre mønsterark. Bogens designs er tre kjolemodeller, to nederdelemodeller, et tørklæde, en pyjamas og et blusemønster (en oversigt ses på det trejde billede). Alle designs har varianter. Fx kan kjolerne, nederdelene og tørklædet laves i tre forskellige varianter. 

Bogens styrkeside er den udførlige billedbeskrivelse af syprocesserne i de forskellige designs. Her er der virkelig gode diys ala dem, man kan finde på syblogs'ene. Og på den måde er bogen en rigtig god begynderbog, trods det, at den er på engelsk. 

Foruden vejledningerne til de forskellige designs og syteknikker er der et (forholdsvis langt) afsnit om det værktøj, man skal have (nåle, saks, tråd og den slags). Afsnittet beskriver også, hvordan man tråder en symaskine, overfører mønster og stryger sine kreationer. Sådanne afsnit er der i de fleste engelske og amerikanske sybøger, og dem er jeg godt træt af - men det er måske lærerigt for den helt uerfarne. 

De forskellige designs er enkle og ser ud til at være nemme at gå til. Og afsnittene slutter med et "make it your own", som giver ideer til, hvordan man kan give kjolen/nederdelen/tørklædet et personligt udtryk.
Men jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere "sprælskhed" i de forskellige designs - de er lidt for enkle efter min smag. 

Mønsterarkene er overskuelige og nemme at gå til. Det er ikke ala Burdas eller Ottobres, hvor man virkelig skal holde tungen lige i munden!

Tillys egen historie er ret fascinerende at læse. For fire år siden fik hun lyst til at kaste sig ud i syningen. Hun havde på daværende tidspunkt ingen syerfaring. Og nu er hun blevet så dygtig, at hun kan udgive bøger om emnet. Det er da fantastisk, synes I ikke?

Og hendes sy-filosofi tiltaler mig. Her er et par citater fra bogen:

- You can make sewing as easy or as difficult as you like.
- As with so many things in life, there is usually no single "correct" way of doing things. Do what works for you.
- Don´t let the pursuit of perfection hold you back: It probably looks much better than most high street clothing. 
- The joy of stitching is knowing that no one else in the world has the same outfit as you

Bogens modeller er inspireret fra 50erne. Ligeledes er bogens layout retro-inspireret. Og det synes jeg jo vældig godt om:-) 

Billederne herover yder ikke bogen retfærdighed. Der er mange lækre billeder. Og bogen kommer for mit vedkommende nok mest til at fungere som godnat-læsning og som inspiration. Lige nu har jeg nemlig et hav af kjolemønstre, som jeg først vil kaste mig over. Men måske kommer jeg også til at sy et par fra Tillys bog. 

Bogen har jeg købt via amazon.co.uk - du kan finde den her  (hvor du også kan bladre i bogen). Den koster omkring 130 danske kroner. Men så kommer der moms og porto oveni - jeg tror jeg kom af med omkring 200 kr. 


_________________________



I've bought the book "Love at first stitch" - written by Tilly Walnes, a diy dressmaker and blogger (you can find her blog, Tilly and the Buttons, right here). The book is fabulous for beginners and explains in pictures how to make the designs. 



tirsdag den 27. maj 2014

Lykken er ...




.... at gå med gåvogn! 
Og snart tager han de første skridt - det er der vist ingen tvivl om.


_________________________



Happiness is walking with a walker wagon. And soon he'll take his first steps - I can see that!


søndag den 25. maj 2014

Filt med børn - diy



Lara og jeg har ikke set hinanden i en uge, og derfor var der tiltrængt kreatid sammen med hende i dag. Jeg fandt kasserne med uld frem (ja, jeg har tre flyttekasser med merinould og andet til filtning), og så gik vi i gang med at filte. 






Det er første gang, at Lara prøver at filte, og derfor startede vi med det allernemmeste - nemlig en blomst.

Og en blomst er noget, som alle fem-årige kan håndtere.
Fremgangsmåden er ret simpel:

Du skal bruge farvet merinould (kan købes i hobbyforretninger, bl.a. Panduro Hobby), to stykker  bobleplast samt lidt varmt vand med sæbespåner i. 
Ulden lægges op på det ene stykke bobleplast. Ulden lægges, så den er taglagt - dvs først lægges den vandret, så lodret osv. Det er bedst, hvis ulden ikke ligger i tykke totter.
Derefter hældes lidt varmt sæbespåne-vand hen over ulden. Det andet stykke bobleplast lægges over, og blomsten masseres blidt. Efterhånden kan man gnide hårdere på bobleplasten, og til sidst kan man bruge fingrene og filte uden bobleplasten. Kaster man med ulden, filter den endnu mere og bliver mindre. 
Når blomsten er filtet, så der ikke kan trækkes tråde ud af den, skyldes den i koldt vand, så alt sæbe kommer ud. Og så lægges den til tørre i den form, man gerne vil have den. 

Billederne herunder viser processen. 









Blomsten kan sys på et hårelastik og bruges som hårpynt. Det skal en voksen hjælpe med. Her har jeg også pyntet den med en vintageknap samt klippet kronblade i den. 






Jeg har filtet med børn før, og jeg har aldrig oplevet, at de ikke har synes, at det var sjovt. Fornemmelsen af den bløde uld og det varme sæbevand er noget, alle børn finder fascinerende. Det tager ikke meget mere end fem minutter for et barn at filte en sådan blomst, og det er nemt at gå til. 

Jeg har tidligere vist hvordan man filter en bold - her skal man være lidt mere tålmodig, men det kan sagtens lade sig gøre med lidt ældre børn.



_________________________



Lara and I made these flowers out of wool today. It's easy to make, and even a five-year-old can handle it. It's a wonderful thing to do with your child.  



Polterabend




Jonas og jeg blev overrasket af vennerne i går formiddags (skal jeg være helt ærlig, så havde vi regnet ud, at det var det, der skulle ske), og så gik resten af dagen ellers med at fejre, at vi skal giftes. 
Det var en ren forkælelsesdag for mit vedkommende; med massage, grosserbad og lækre drinks. Om aftenen spiste vi gourmetmad på en hyggelig restaurant.

Jonas' polterabend foregik i et sommerhus, og han er i skrivende stund endnu ikke kommet hjem. 
Askil valgte at vågne 4.22, men faldt da heldigvis i søvn igen efter at have snakket i tre kvarter. Det gjorde jeg så ikke. Så er der noget at sige til, at jeg er lidt træt nu?


_________________________


My friends had arranged my hen party yesterday - I had a wonderful day, but I am a bit tired today.


fredag den 23. maj 2014

Dåbskjole Ophelia














Så er jeg tilbage efter en varm og solrig uge i Tjekkiet. Det har været nogle dage med meget lidt adgang til internet, og det er derfor først nu, jeg læser alle jeres kommentarer til mit forrige indlæg om min brudekjole-prøve. Det er meget overvældende, at så mange har kommenteret, og det gør mig rigtig glad. Så tusind tak for dem - det er så dejligt, at I har taget jer tid til at kommentere!

Dåbskjole Ophelia, som kan ses på disse billeder, fik jeg færdiggjort dagen inden jeg skulle afsted. Det bliver den sidste dåbskjole i denne omgang, for nu skal der sys brudekjole samt brudepigekjole til Lara. 

Dåbskjolen er blevet utrolig smuk, synes jeg. Men det er også en særlig eksklusiv (og dyr) blonde, som dåbskjolen er syet i. Blonden, som er en blød spartelblonde, er råhvid og har et vintage udtryk. Kanten er med "eye lashes" og meget fin.

Under kjolen er der en råhvid silke, og kjolen er foret med råhvid satin. Denn dåbskjole er en af de lange; omkring 130 cm fra nakke og ned. 

I Prag købte jeg et par blonder til de næste dåbskjoler (bl.a. en sart grøn, som jeg vil prøve at kombinere med en råhvid silke), ligesom jeg har flere blonder på lager. Jeg kan nemlig slet ikke lade være med at sy dåbskjoler. Men nu skal jeg som sagt holde en pause, så der kan blive tid til brudekjolen. 


___________________________



This is christening gown "Ophelia". It's made of a wonderful bridal lace with "eye lashes". The fabric beneath the lace is silk. I think it has a wonderful vintage look.




lørdag den 17. maj 2014

So far so good











I dag fandt jeg endelig tid til at sy videre på min brudekjole-prøve. Nu skal det altså være. Både den og brudekjolen skal færdiggøres. 

Og det er ikke fordi, jeg ikke har lyst. Der har bare været så meget andet, der skal ordnes først. Og det har været hårdt at starte på arbejde igen og samtidig også skulle få en hverdag med to små børn til at fungere. Ja, det kender mange af jer nok alt til. 

Men nu skal det altså være. Og jeg glæder mig som et lille barn til at sætte saksen i brudekjolesilken.

Problemet med at tage det i etaper er, at jeg glemmer de syteknikker, som jeg skal bruge (og som Nanna var så sød at lære mig til mønsterkonstruktionskursus i januar - der kommer forresten et nyt kursus, som du kan læse mere om her - jeg præsenterer det også senere). I bund og grund ville det have været bedst, hvis jeg havde syet prøve og selve kjole straks efter kurset. 

I dag fik jeg så syet overdel og underdel sammen. Overdelen har endvidere fået ærmer og knaphuller. Nu mangler jeg bare de kedelige ting: Sy lynlås i, sy foer til lynlås og ærmegab (som skal gøres i hånden), sy vintageknapper i (de fine glasknapper på sidste billede) og lægge kjolen op. 

Og så skal jeg have lavet et nyt skørt, inden jeg påbegynder brudekjolen. Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal sy, men jeg har en idé. Og har købt jeg ved ikke hvor mange meter brudetyll til formålet. Det skørt, som er under kjolen nu, er fra Kina og knap de 80 kr værd, som jeg betalte for det. Det er sjusket syet, og tyllen er så stiv, at det ikke giver kjolen et flot fald. 

I dag fik jeg også prøvet kjolen, og den sidder flot på mig. Det var en lettelse, for jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis det ikke var tilfældet. Jeg kan slet ikke overskue tanken om at skulle lægge ind eller ud. Og det var et sats, da jeg syede nederdele-læggene sammen foroven. Men det ser flot ud. 

I det hele taget er det lidt en stor mundfuld, jeg har kastet mig ud i. Syteknisk er kjolen ikke helt nem, og den kræver, at man er meget præcis med sømme og klipning af stof. Jeg har allerede lavet et par fejl, men det er jo fint nok, for så gentager jeg dem forhåbentligt ikke, når jeg skal sy brudekjolen. Det er jo derfor, at man laver en prøve:-)

Og så skal jeg have syet et bælte, tænker jeg. Det er jeg dog i tvivl om, for kjolen er smuk i sig selv og sidder flot til i taljen. Men bæltet (som skal være bredt, ikke smalt) understreger 50'er stilen. Hvad synes du?

Jeg glæder mig til at vise kjolen i en helt færdig version - og med mig i - men der kommer til at gå lidt tid. Hele næste uge er jeg på studietur med min klasse, og jeg kommer derfor ikke til at sy. Ligeledes bliver der stille på bloggen.


_________________________



So far so good. I almost finished my wedding dress test today. It still needs some finish, but you can get the impression of how it's going to be. 
I really look forward to sew the real wedding dress and will start as soon as this one is done. It's a long but also very educational process. 
I'm thinking of making a belt for the dress. It should be in lime green silk. It could be very 50'ties dress-like, but it could also take too much attention. What do you think?



fredag den 16. maj 2014

Vinder af Kähler uret




Så fik jeg trukket vinderen af Kähler Ora giveawayen. 
Tusind tak til alle jer, som deltog - ialt var der 232 besvarelser.
Jeg har fundet vinderen via random.org, og det er nummer 175:
Bag det nummer gemmer sig Nina, som skriver:
Sikke et lækkert ur. Stor hvid/orange, hvis jeg skulle være så heldig.

Nina, du har glemt at skrive din mailadresse. Vil du skrive en mail til mig?
Stort tillykke til dig!



torsdag den 15. maj 2014

Opfølgning på debatten omkring (de manglende) kommentarer

Tusind tak for jeres mange kommentarer på mit forrige indlæg
Det er dejligt at se, at der rent faktisk er "hul igennem", og at I er mange, som vil give jeres tanker tilkende. Jeg har læst alle jeres kommentarer, og jeg er blevet en del klogere. I dette indlæg har jeg valgt at følge op - frem for at svare direkte på jeres mange kommentarer. 

Både bloggere (også et par "grand old ladies", men dog ikke så mange) og såkaldte "anonyme læsere" har svaret på mit indlæg. Og opsummerende kan man sige, at I, der blogger, alle anerkender vigtigheden i kommentarer. I kender det godt. Og at I forsøger at få kommenteret; gerne på de blogs, som ikke er så store. For det er dér der er mest brug for det. 

Anonyme læsere, derimod, føler, at I trænger sig på, hvis I kommenterer. Ikke alle, men mange. Det var nyt for mig. Og alligevel kan jeg godt huske det. Jeg læste med i over et år, før jeg startede min egen blog. Og jeg kommenterede aldrig. For ja - det kunne føles som at bryde ind i et fællesskab, hvor alle kender hinanden. 

Men lad mig slå fast: Alle kommentarer modtages med kyshånd. Og det er dejligt at få kommentarer fra nye ansigter (også jer, som ikke har ansigt på - dvs. ikke har en profil). Vi kender ikke alle hinanden i blogland. Og vi, der kender hinanden, er altid åbne over for nye bekendtskaber. 

Og så var der mange af jer som skrev, at I ikke synes, I havde noget at bidrage med. Hvis der var skrevet "flot" eller "smukt" eller noget i den dur i forvejen, ja så lader I være med at kommentere. 

Her er jeg helt anderledes. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvorvidt 20 har kommenteret før mig - hvis jeg synes, at kreationen er flot (for nu er det jo mest syblogs, jeg læser) eller indlægget er spændende, ja så skriver jeg det. For bloggeren bliver ikke træt af at høre det, og er der mange tilkendegivelser på et indlæg, så ved man jo, at det har gjort nytte. Og det, at jeg kommenterer, er min måde hvorpå jeg som læser kan fortælle bloggeren, at jeg har været forbi, og at jeg gerne vil have mere fra samme skuffe. Giver det mening?

Så nej, jeg opfinder altså ikke den dybe tallerken, når jeg kommenterer. (Ofte læser jeg heller ikke de andres kommentarer, før jeg kommenterer.) Jeg kommenterer, fordi jeg gerne vil anerkende bloggerens arbejde, og fordi jeg ved, at bloggeren så vil få lyst til at fortsætte sit arbejde. 

For både bloggere og anonyme læsere gælder det dog, at der er nogle tekniske problemer (smartphones, bloglovin, ipads og et kommentar-system, som ikke altid virker). Det dræber lysten til at kommentere. Og det er der jo ikke meget, vi kan gøre ved. Jeg læser selv blogs i sofaen om aftenen via mac'en, så jeg oplever ikke de problemer (jeg ejer ikke engang en smartphone). 

Men jeg har slået alt det kodeværk og bevis-du-ikke-er-en-robot fra, så det er nemt at kommentere (og ja, det er dræbende at skulle indtaste alle de tal gang på gang). Så hellere få spamkommentarer engang imellem. Desuden har jeg givet alle lov til at kommentere - også anonyme. Og jeg kan kun anbefale andre bloggere at gøre det samme. 

Og så var nogle af jer inde på, at man mister lysten, hvis bloggeren ikke svarer på de kommentarer, man lægger. Og det kender jeg også godt. Hvis jeg har stillet et spørgsmål, forventer jeg et svar. Og jeg vender tilbage dagen efter for at se, om bloggeren har svaret. Svares der ikke, så bliver jeg skuffet. For hvor er kommunikationen så? 

Jeg har det anderledes, hvis jeg blot har kommenteret - dvs. kommet med en anerkendelse. Her forventer jeg ikke, at der svares direkte til mig. Og sådan arbejder jeg også selv med de kommentarer, jeg modtager. Er der spørgsmål, svarer jeg direkte. Og ellers samler jeg op og siger samlet tak. Men det er sikkert og vist: Jeg læser alle kommentarer. (Kommenterer du på ældre indlæg end de seneste fire, kan det glippe. Her er det ikke altid, at jeg får læst kommentaren). 

Et par af jer skrev, at jeg jo ikke er hårdest ramt. Og det er helt rigtigt - hvilket jeg også pointerede i indlægget. Men jeg skrev indlægget på vegne af alle os bloggere, for jeg ser jo, at kommentarerne er dalende, og jeg oplever, at bloggere beklager sig og at nogle endda giver op. Først og fremmest derfor skrev jeg indlægget. For at ruske op i os alle - og for at fortælle jer - både bloggere og ikke-bloggere, hvor vigtigt det er med kommentarerne.

For det er jo gratis at læse med. Man kan finde oceaner af gode vejledninger og fantastisk inspiration i blogland. Men det fungerer altså kun, hvis man kommenterer. For kun på den måde kan bloggeren fornemme, om det giver mening for andre. Og det gælder for både "store" og "små" bloggere. 
   
Og slutteligt vil jeg takke jer alle for en god tone. Både til forrige indlæg, men også generelt. Jeg har ganske få gange oplevet at få negative kommentarer. Og det er enormt vigtigt, at vi holder en god tone. Min egen fremgangsmåde er, at jeg kun kommenterer, hvis jeg har noget positivt at sige. Ellers lader jeg være. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi alle skal være enige. Men at vi skal overveje vores ord, før vi skriver, hvis det ikke er positivt. 



   

onsdag den 14. maj 2014

Læser du med?

Dette er vist det første indlæg på min blog uden billede. I de tre år, jeg har blogget, har billederne altid været af størst betydning. Men denne gang er det teksten, der må være i centrum.

Jeg har blogget længe efterhånden. Og lavet rigtig mange indlæg. 940 for at være helt præcis. 
De fleste omhandler de kreationer, jeg får syet. Og ellers er det fortællinger om børnene og hjemmet.

I de år, jeg har blogget, er der sket meget i det forum, vi kalder blogland. Gamle bloggere er faldet fra, og mange nye er kommet til. Der er også kommet nye sociale medier. Bl.a. instagram, som har vundet terræn.

Gennem mine år som blogger er mine besøgstal steget markant. I den seneste tid har jeg haft mellem 60.000-80.000 sidevisninger om måneden. Over 3000 sidevisninger dagligt. Og i sidebaren kan jeg se, at der læses med, når jeg udgiver et indlæg. Men det kan ikke altid mærkes. For selvom besøgstallet er steget, er kommentarerne faldet. Et indlæg som Dåbskjole Anna er fx. set omkring 500 gange, men kun 8 har kommenteret. Min seneste kjolekreation er set omkring 700 gange, men er kommenteret af max. 20 personer. I "gamle dage" kunne jeg få 50 kommentarer på mine kjoler.

Jeg ved godt, at jeg ikke er hårdest ramt. Og egentlig har jeg følt mig heldig, for mange andre bloggere har oplevet et mere markant fald end mig. Men det kan alligevel mærkes - også hos mig.
Og jeg kan se, at vi bloggere - i hvert fald mange af os - klamrer os til de kommentarer, der kommer, og gør en indsats på at få sagt tak og kommenteret tilbage.

Engang imellem modtager jeg mails fra jer, som læser med. Det kan være ros, og det kan være spørgsmål ang. syning. Nogle af jer starter jeres mail med "Jeg læser med, men jeg kommenterer aldrig". Og jeg bliver så ærgerlig, når I skriver dette. Og jeg har lyst til at skrive tilbage: "Hvorfor ikke?"

For - let's face it. En blog er ikke levende uden kommentarer. Og jo, vi blogger for vores egen skyld. Fordi vi gerne vil dele og inspirere og alt det der. Men også fordi vi gerne vil kommunikere. Have feedback. Og selvfølgelig også modtage anerkendelse. Det kommer vi vist ikke uden om.

Og det faldende antal kommentarer går ud over lysten til at blogge. Det tror jeg, at alle os, der blogger, har mærket. Det kan synes formålsløst at tage billeder, redigere dem og skrive indlæg, når så få synes at have glæde af det. For lønnen for vores arbejde er jo netop kommentarerne. At det giver mening.

Af den grund er jeg også holdt op med at lave diys. For de tager en krig at lave, og der har været forholdsvis få kommentarer til disse indlæg det seneste år.

Mit eget kommentarniveau hos de mange blogs, jeg læser, er svingende. I perioder får jeg læst mange blogs, i andre perioder får jeg ikke læst så mange indlæg. Men jeg kommenterer altid, når jeg falder over et indlæg, som inspirerer mig eller rører mig - på den ene eller anden måde. For jeg ved, hvor vigtigt det er for bloggeren at få feedback. Og det er min tak til bloggeren for det arbejde, hun har lagt i det. I bund og grund er jeg jo taknemmelig for, at bloggeren har udgivet sit indlæg. At jeg har del i et fællesskab, hvor man gerne vil dele.

Nå. Det var en lang smøre. Og jeg vil med dette indlæg ikke tvinge jer til at kommentere i fremtiden. Ej heller true med at forlade blogland, hvis kommentarniveauet ikke ændres.

Men jeg er nysgerrig. Og derfor håber jeg, at du - især hvis du normalt ikke kommenterer - vil lægge en kommentar til netop dette indlæg.

For hvad med dig, anonyme læser? Du, som ikke selv er en aktiv del af blogland (dvs. ikke selv har blogger profil og blog) - hvad er grunden til, at du ikke kommenterer?

Hvad med jer bloggere - hvordan kan det være, at jeres kommentar-niveau falder?

Og hvad med jer "grand old ladies" - I "store bloggere", som har været med i mange år, og som en gang imellem - i hvert fald tidligere - har kommenteret på min blog? Nogle af jer blogger stadig med jævne mellemrum, andre af jer er forsvundet til instagram. Men læser I stadig med hos mig?

Slutteligt vil jeg sige tak til alle jer, som kommenterer. Nogle af jer er rigtig aktive. Jeg er ikke sikker på, at jeg altid når til jeres blogs, men jeg forsøger. Og det er super skønt, at I tager jer tid til at kommentere.


tirsdag den 13. maj 2014

Jeres LaRaLiL kjoler





Engang imellem modtager jeg mails med vedhæftede billeder fra søde læsere, som viser mig hvad de har fået ud af mine syvejledninger og mønstre (syr du, så tjek min diy side ud - den finder du lige her). Det er jeg meget taknemmelig for, for det giver mig jo en fornemmelse af, at det arbejde, jeg ligger i bloggen, kan bruges af andre.

Ovenstående billeder har jeg fået lov til at vise frem. De viser skønne kreationer af to LaRaLiL mønstre - Luna kjolen og Lara kjolen.  

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvis dejlige lille mus det er på de to første billeder (og har forgæves ledt efter din mail, som bare er væk - undskyld! Vil du give dig tilkende, så jeg kan få dit navn på?). Men det er godt nok skønne billeder, og jeg er vild med stofsammensætningerne, både i mønster og farve.

Det nederste billede er af Joans søde pige, og hun har en piget udgave af Luna-mønsteret på. Kjolen ved siden af har Joan også syet, og den er lige efter mit hjerte - ren retro. Stoffet skulle efter sigende være fra Lillestoff. 

Har du billeder af LaRaLiL kjoler, som du har syet, må du meget gerne sende dem til mig. Måske må jeg endda få lov til at vise dem på bloggen (og hvis ikke, er det også helt i orden). På den måde kan vi inspirere hinanden.

Vil du selv kaste dig ud i mønstrene, kan du finde dem her.


__________________________



Sometimes readers of my blog send me pictures of their LaRaLiL projects. And I really like it, because I then get the feeling that you can use my patterns and tutorials (you can find all my tutorials right here).
The pictures above are all LaRaLiL dresses. You can find the patterns right here.  
If you have any pictures of your LaRaLiL projects you'd like to share on my blog, please email me. In that way we can inspire each other. 



mandag den 12. maj 2014

Dåbskjole Frederikke









Dåbskjole Frederikke er den seneste i min dåbskjolekollektion
Dåbskjolen er syet i råhvid silke og med en skøn råhvid blonde som yderkjole.  

I disse dage færdiggør jeg endnu en dåbskjole, men så tager jeg mig også en pause fra dåbskjolerne, så jeg kan finde tid til at sy min brudekjole. 


_________________________



This christening gown is my latest. It's made of silk and a beautiful lace. I'm going to sew one more christening gown, and after that I'll hopefully find time to finish my wedding dress.