torsdag den 30. januar 2014

Lykken er ...





For Askil er lykken at gynge. Og derfor har vi hængt hans trægyngehest op i stuen. Så gynger han - jo højere des bedre - og lægger hovedet tilbage, imens han hviner af fryd. 

Askil er nu på vej mod de 10 måneder. Han kravler endnu ikke, men maver sig frem og ruller til den store guldmedalje. Han kan forcere dørkarme, og han frygter intet - heller ikke den varme brændeovn. 

Tiden går bare så hurtigt. Og snart er min barsel slut.   


_________________________


Happiness is swinging in the living room. 
Askil is almost 10 months old. He's not crawling yet, but gets around by rolling. The time is running so fast. And soon my maternity leave is at an end. 


onsdag den 29. januar 2014

Svampekjole - og det tredje mønster




Jeg arbejder stadig på de tre kjolemønstre, som jeg gerne vil sætte i produktion, så andre kan få glæde af dem. Tidligere har jeg vist denne model med krave og denne model med hætte.

Den tredie og sidste model bliver med v-hals og udvendige lommer. Lommerne er ikke på denne udgave, som er syet i den mindste størrelse. Jeg bakser lige nu med størrelserne, for jeg vil gerne, at de kommer til at passe med de gængse børnestørrelser. Men jeg har fundet ud af, at der er stor forskel på størrelser, når det kommer til børnetøj (det vidste jeg egentlig godt i forvejen).

Kjolen er syet i den skønneste svampejersey - stoffet her er og bliver min yndlingsjersey.



_________________________



I'm working on my patterns for sale. This is the last one of three patterns. You can see dress pattern number one here and dress pattern number two here.  This one is missing the pockets, so it's not quite as I want it to be. 

I love the fabric - I find the colors wonderful and the mushrooms very sweet.  

tirsdag den 28. januar 2014

En ny dåbskjole på vej



En mælkehvid dåbskjole med en smuk brudeblonde (en såkaldt spartelblonde, hvor snoren giver en 3D effekt) har set dagens lys - og så snart, at billederne er ordnet, skal du nok få hele kjolen at se. Her er den lille hjelm, som hører til.

Dåbskjolen er sandsynligvis allerede afsat, men jeg har endnu en spartelblonde, som er lige så smuk - og den kommer på den næste dåbskjole. 

Skal jeg sy en dåbskjole til dig, så skriv en mail til mig på annasvenning@live.com. 


_________________________



A new christening gown is on it's way - this time I've used bridal lace in a wonderful milk white color. I'll soon show you the dress - here is the baby beanie.



mandag den 27. januar 2014

Mønsterkonstruktionsweekend i billeder og ord














Jeg er træt og glad i dag, for nej hvor har det været en hård, spændende, lærerig, udfordrende og hyggelig weekend. Jeg har nemlig været på mønsterkonstruktionskursus, hvor mønsterkonstruktør Nanna lærte mig og 8 andre kreative kvinder den svære kunst at konstruere og tilrette mønstre.

Det var både lørdag og søndag (fra 9.30-17 begge dage, men lørdag blev jeg ved til kl 21), og selvom det synes som mange timer, ja så gik det altså hurtigt. 

Nanna startede med en introduktion til mønsterkonstruktion og til at arbejde med grundmønstre og på den måde skabe et mønster, som passer til ens egen krop. De fleste gik i gang med at konstruere nederdele og kjoler - som siden hen fik læg, vandfald, tulipanærmer, franske ærmer osv. 

Jeg kastede mig over mit brudekjolemønster, som var mit primære formål med weekenden. 
Lørdag fik vi arbejdet med pasformen på selve overdelen, og vi fik rykket rundt på indsnittene. Jeg fik syet nr. 2 prøve på nederdelen og fandt ud af, at pasformen stadig ikke var optimal. Vi fik tegnet mønsteret på nederdelens paneler op igen og fandt ud af, at hver stykke manglede 2 mm i hver side for at kunne passe. Så jeg klippede og syede en ny nederdel og blev ved til kl 21 om aftenen - for jeg ville være færdig, så jeg søndag kunne koncentrere mig om ærmer og finish. 

Søndag fandt vi ud af, at indsnittene ikke ville blive pæne, og Nanna hjalp mig med at lave et helt nyt snit i overdelen. Forstykket blev skilt i to, hvilket gav en meget pænere pasform hen over brystet. Det kaldes et prinsessesnit (og det er jo meget passende, nu hvor det er en brudekjole, jeg syr;-))

Og så gik vi i gang med ærmet. Ærmer er noget af det mest drilske at konstruere, for der skal være god rørelighed i det og samtidig sidde tæt. Der blev målt ud, tegnet op, syet op i stout, ændret et par mål, syet op igen - og til sidst lykkedes det. 

Jeg fik styr på et par syteknikker til brudekjolen. Oplægningen af den, isyning af foer, isyning af usynlig lynlås mm. 

Og så - klokken 16 søndag - var det endelige mønster til brudekjolen klar. Processen dertil har været lang og og lettere stenet, men også sjov og helt enormt lærerig. Det er en helt fantastisk fornemmelse, at jeg nu har det mønster, jeg drømmer om - og at jeg selv (med udgangspunkt i mine vintage mønstre og med hjælp fra Nanna) har skabt det.  

Jeg fik meget mere med fra kurset end bare selve mønsteret. Det var enormt lærerigt at arbejde med syteknikker og mønsterkonstruktion, og det kan jeg bruge, når jeg skal sy flere kjoler til mig selv i fremtiden. 

Ja, og så var det smadderhyggeligt:-) Jeg håber derfor, at der kan blive et kursus igen i Aarhus senere på året, hvis altså der er interesse for det. Nanna ville i hvert fald gerne komme igen. 

Nanna har websitet How to do Fashion, og den er altså et besøg værd. Her kan du finde gode videovejledninger på syteknikker samt følge hendes arbejde med mønsterkonstruktion.

Nu er jeg så det sted, at jeg skal have syet brudekjolen op i noget stof, som minder om (og som opfører sig som) den rigtige silke. Det bliver en tro kopi, hvor jeg også får øvet syteknikkerne. Jeg tænker lidt på at sy den op i thaisilke, men skal lige overveje det, da der går 7,5 m stof til kjolen. Men måske betaler det sig i det lange løb - og hvis jeg nu laver den i andre farver end hvid, ja så har jeg den fedeste gallakjole (som sikkert bare kommer til at hænge i skabet;-))



_________________________



It has been a wonderful and very educational weekend. I've attended a course in pattern construction together with 8 creative women. The teacher is a very skilled tailor - you can visit her blog right here (where you can find video tutorials on sewing techniques). I now have my pattern for my wedding dress ready, and I'm very excited about it. It has been a long and difficult, but also very fun and instructive, journey. Now I'm almost ready to sew my wedding dress. I just have to make a test in some kind of (cheeper) silk or polyester. 


fredag den 24. januar 2014

Januarkjolen



















Fredag formiddag fik jeg Jonas til at tage billeder af mig i min første kjolekreation i 2014 - den første kjole ud af de forhåbentlig 12 kjoler, som jeg har besluttet mig for at sy året igennem

Det var en fotosession i den koldeste blæst, og jeg frøs (som i virkelig frøs) - måske kan det ses på billederne (Jonas mente, at jeg skulle se det fra den lyse side: Jeg er i det mindste ikke nøgenmodel. Gud ske tak og lov for det). 

Men jeg synes, at kjolen - og de kommende kjoler - skal fotograferes "live" - og også gerne afspejle den måned, som den er syet i. Kjolen her er i særdeleshed et udtryk for januar måned, for det er en begravelseskjole. Ganske kort tid efter, at billederne er taget, begravede vi min kære mormor.

Lyset har været specielt i dag, og det håber jeg kan ses på et par af billederne. Jeg vil huske denne dag for dens kulde, men også det specielle lys. Det har været en smuk dag.

Kjolens udtryk (sort med råhvid pipingbånd) har jeg længe haft i tankerne. Jeg manglede en sort kjole, og den måtte gerne være lidt vinteragtig. Samtidig skulle den kunne bruges til andet end begravelser. Pipingbåndet gør noget særligt ved kjolen og gør den til noget andet end "bare" en sort kjole.

Mønsteret er et vintage mønster fra 50'erne (et Anne Adams nummer 9007), som jeg har efterhånden har ændret til ukendelighed. Det er det samme mønster, som de fleste af mine tidligere 50'er kjoler er syet efter (nu må jeg snart tage mig sammen og rykke ud af min komfortzone - men når det skal gå stærkt, er det nu rart at have et mønster, som ikke skal sys op i stout først). 

Jeg har nedjusteret nederdelens vidde. På den måde er kjolen ikke særlig 50'er agtig, men mere moderne og nemmere at have på. 

Kjolen er syet i en lidt kraftig strækviskose, som vist er beregnet til bukser. Men den egner sig fint til en vinterkjole. Meterprisen var kun 45 kr (der var halv pris grundet ophørsudsalg i butikken) - og det er en lækker kvalitet. Jeg har brugt 230 cm stof på kjolen, så det har været en virkelig billig kjole for mig at sy.

Knapperne er de fineste råhvide vintageknapper (som desværre ikke kommer til sin ret på billederne). Krave, ærmer og nederdelens kant har fået råhvid satinpipingbånd. 


_________________________



This is January's answer of my 12 dresses challenge. It's a dress I've made for my dear grandmother's funeral. The pattern is an old vintage one (Anne Adams 9007), but I've changed it quite a lot. Today we buried my grandmother. It was a very cold day, but also a very beautiful day with a special light. Hopefully you can tell by the pictures. 



torsdag den 23. januar 2014

På den igen - og lidt om vintage mønstre



I dag har jeg tegnet mønsteret til min brudekjoles nederdel op igen, for første prøve har ikke det rigtige mål i taljen - den er for stram.

Mønsteret er et amerikansk vintage mønster (fra 50erne) fra Anne Adams (som dengang blev solgt som mail order - man kunne bestille via avisen).

Hvis jeg skal være helt ærlig, så sjuskede jeg i første forsøg. Jeg tilpassede mønstret (der ellers ville have været 66 cm i taljen, og det er jeg langt fra), men jeg var ikke særlig omhyggelig, da jeg skulle have klippet delene ud. Og da det er hele 24 dele, som skal sys sammen - ja, så skal der ikke mange millimeters sjusk til, førend målene ændrer sig.

Jeg har det med at sjuske i min første opsyning af mønstre. Jeg er simpelthen så spændt på resultatet, at det ikke kan gå hurtigt nok. (Det ærgrer mig selvfølgelig altid bagefter, at jeg ikke var mere tålmodig). Kender du mon dette? 

Så jeg startede forfra i dag. Helt forfra. Med nyt mønsterpapir og ny stout (4,5 meter går der til et sådan skørt - så det ville være fint, også for økonomien, hvis jeg ikke skal blive ved med at lave fejl).

Når jeg arbejder med vintage mønstre, starter jeg altid med at stryge mønsteret ved svag varme, så de bliver glattet helt ud.




Mønstrene har rigtig mange år på bagen, og de er derfor sarte. Jeg vil gerne bevare dem intakte. Derfor tegner jeg altid mønstrene over på mønsterpapir. 





Efterfølgende tilpasser jeg mønsteret, så det passer mig. Jeg bruger min skrædderlineal og sømometer til hjælp.  
Her har jeg lagt 1,7 cm til hver mønsterdel - delt i to, så det bliver ca. 0,8 cm i hver side.




Og denne gang vælger jeg at skære stykkerne ud med en rullekniv istedet for at klippe. På den måde håber jeg på at kunne være mere præcis. 




Askil havde en jeg-sover-altså-ikke-i-dag-dag og var med på sidelinjen. 

Her har han (gen)fundet sine fødder efter at have rullet sig selv ind i stoutrester og mønsterpapir. 
Det er hyggeligt med sådan en lille vågen fyr, men til tider også ret stressende! ;-)   





Planen var, at jeg skulle være færdig med anden opsyning af nederdelen inden weekenden, hvor jeg skal til mønsterkonstruktionskursus. Det kunne være rart at have styr på nederdelen. For der bliver nok at se til med overdelen.

I skrivende stund burde jeg derfor sy, men jeg orker ikke - er vist blevet lidt for træt. Måske når jeg det i morgen formiddag. Og ellers må jeg have den med i weekenden.

God weekend til jer alle - jeg vender tilbage med brudekjolesyning efter mønsterkonstruktionsweekenden, som jeg glæder mig meget til!


_________________________



Today I've been working on the skirt for my wedding gown. I have made a test before, but I was too lazy and the measurements were therefore wrong. So now I am trying again - making an effort and taking the time to do it right.

The pattern is Anne Adams 4512 - from the 50ties, I think. It takes 4,5 meters of fabric, so I hope I don't have to make too many tries. 

Askil didn't sleep much today, and he "helped" me sorting my fabric and creasing my pattern paper. 



onsdag den 22. januar 2014

Brudekjoleinspiration










For et stykke tid siden var jeg forbi brudekjolebutikken Panayotis i Vejle. Med mig havde jeg et par gode veninder. Besøget var tænkt som inspiration til brudekjolen, men også som en hyggelig dag sammen med veninderne. Og hvem ved - måske fandt jeg en kjole, som kunne være helt perfekt?

Jeg havde mange krav til brudekjolen, bl.a. skulle den

-  have ærmer
- være behagelig at have på
- gerne have en længde til ned over knæene, ikke til gulvet
- ikke være helt hvid
- kunne danses i og siddes i uden problemer

Der var kun een kjole i butikken, som havde ærmer (kjolen på det nederste billede). Ganske få havde stropper eller blonde hen over skuldrene, men ellers var langt de fleste stropløse.

Det undrer mig, at det forholder sig sådan. Jeg føler mig ret nøgen uden noget hen over skuldrene, og jeg synes, at det er de færreste, som kan bære stropløse og ærmeløse kjoler. Jeg kan ikke - i hvert fald ikke til mit bryllup.

Alle kjoler var også gulvlange. Længden kan man jo selv få tilpasset hos skrædderen (som alligevel skal rette brudekjolen til), men de fleste kjoler er designet til at være lange. 

Desuden undrer det mig, at kjolerne er så ens. Der er draperinger og blonder - men grundformen er den samme på dem alle. 

Og slutteligt kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, at det hele er polyester. Kjolerne produceres i Asien, og selvfølgelig syr man ikke den slags i silke - så ville prisen være en helt anden. Er kjolen dækket ind i tyll og blonde tænker man måske heller ikke over det. Men en ren polyesterkjole har bare ikke det samme skær, ej heller den samme fornemmelse (eller lyd) som en silkekjole. Måske er jeg lidt arbejdsskadet på dette punkt - men jeg kunne aldrig finde på at sy min brudekjole i polyester.

På trods af de billige materialer, er prisen stadig høj. De to kjoler, som jeg faldt mest for, kostede henholdsvis 9.500 kr og 13.500 kr. Dertil kommer underskørt, brudeslør, samt tilretning af kjolen hos en skrædder. Det er mange penge for en kjole i polyester.

Dagen var bestemt ikke spildt; jeg fandt ud af hvilke kjoler, der ikke passede mig, og jeg blev bekræftet i, at jeg har valgt rigtigt ang. min beslutning om at sy selv. Og efterfølgende spiste vi frokost på en god restaurant. Det var ikke værst! ;-) 


_________________________


For a while ago I visited Panayotis, a wedding gown shop in Vejle. I tried a lot of different gowns, and they were beautiful, but still not as I wanted them to be. Only one had sleeves, and I'd really like sleeves on my gown. They were all made of polyester, not silk. I am glad that I've decided to sew the dress myself. 
But it was inspiring and fun to try the dresses, and I had a wonderful day together with two of my closest friends.



tirsdag den 21. januar 2014

Lykken er ...



Lykken er at lege med mors sygrej. Og hive stof ud fra hylderne. Og få fat på rullen med den brede elastik. Men især at få lov til at lege med målebåndet.

Askil er nu en professionel ruller og kommer derhen, hvor han vil. Han kan endnu ikke forcere dørtrinnene, men det arbejder han på. Han viser ikke mange tegn på at ville kravle. At rulle og mave sig frem virker for ham. Og han er lynende hurtig. 

Derfor er jeg også udfordret i hverdagen, for jeg kan ikke gå fra ham, men skal holde øje med ham hele tiden. Og jeg skal passe på ikke at tabe nåle på gulvet eller efterlade strygejernet på strygebrættet. For han er overalt.

Men han undersøger, leger og trives. Og han er simpelthen så glad og lattermild. Det er nu engang skønt at opleve. Så gør det ikke så meget, at han er meget aktiv og kun sover korte lure. 


_________________________



Happiness is playing with mom's sewing stuff. 

Askil now gets around (by rolling), and he is very active - he loves to get hold on the measuring tape, and he helps me sorting my fabric by taking it out of the shelves. I have my hands full most of the day!