mandag den 27. oktober 2014

Dåbskjole Laurits








Dåbskjole Laurits er en dåbskjole, som er syet på lidt anderledes vis end normalt. En kvinde kontaktede mig for at høre, om jeg kunne omsy hendes brudekjole til en dåbskjole til barnebarnet. Jeg fik tilsendt billeder for at vurdere, hvorvidt der var blondestof nok. 

Det var en slank kjole med en blonde, som gik op i en slids bag på kjolen. Denne slids blev bibeholdt i dåbskjolens nederdel. Det er ikke helt nemt at se på billedet af kjolens bagside, for det er noget uskarpt, men effekten blev rigtig god. Blondens kant blev ligeledes bibeholdt, og dåbskjolens ærmer fik en smule puf. Underkjolen blev af silke (nyt stof), da brudekjolens stof var polyester. 

Billederne yder desværre ikke kjolen retfærdighed, da det var en gråvejsdag, jeg tog billederne. Det er ikke nemt at fotografere hvidt på en hvid væg. Men kjolen blev rigtig fin, synes jeg. 


_______________________________



This christening gown is made of an old wedding dress. A woman asked if I could change her wedding dress to a christening gown for her grandson. The dress is very beautiful, I think, but the pictures don't do it justice - they are a bit blurred. It's difficult to take good pictures of white dresses on a white wall, especially when the light is missing.  




9 kommentarer:

  1. Den er utrolig smuk og fedt at den allerede har en historie :)

    SvarSlet
  2. Endnu en super flot dåbskjole og er det ikke den første med et drengenavn? :o) Jeg kan rigtig godt lige at den er syet af noget fra en gammel brudekjole!
    Kh Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Den førstedøbte skal hedde Laurits - derfor dette navn. Andre af mine dåbskjoler har også haft drenge som de førstedøbte, men der har dåbskjolerne allerede fået deres (pige)navn. Når jeg syr bestillinger, hedder dåbskjolerne det, som den førstedøbte skal hedde - det synes jeg er en fin tradition:-)

      Kh
      Anna

      Slet
    2. Det synes jeg også er en rigtig fin tradition :o)

      Slet
  3. Den er virkelig smuk. Sikke en dejlig ide at omsy brudekjolen til dette.
    Må være så ganske særlig for familie:-)
    Godt arbejde Anna. Kh Jonna

    SvarSlet
  4. Hvor er den flot! Og en så sød idé...

    SvarSlet
  5. Den er virkelig fin - rigtig flot blonde synes jeg...
    Hvor er det en dejlig ide at lade kjolen leve videre på denne måde.
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  6. Hvor er den bare fin. Og sikke en historie denne dåbskjole allerede har.
    Kh Maria (min-mors-mirakler.blogspot.dk)

    SvarSlet