onsdag den 3. september 2014

Kirkepynten



Tak for jeres kommentarer til bryllupsbillederne. Jeg håber ikke, I er trætte af at høre om brylluppet, for jeg har endnu et par inspirationsindlæg i støbeskeen. De er mest tiltænkt jer, som gerne vil lave et diy bryllup. Og til sidst vil jeg gerne vise billeder fra hele dagen. 

Dette indlæg handler om kirkepynten. Den var nemlig også do-it-yourself, da det kostede hele 1000 kr at få den lokale blomsterforretning til at pynte kirken. Det er måske en rimelig pris taget blomsters pris og arbejdstimer i betragtning, men når nu vores egen have (og Rosenholm Slot) kunne levere blomsterne, synes vi ikke, at vi ville bruge penge på det. 

 Derfor lavede jeg dagen før brylluppet 18 små buketter til bænkene samt to store til alteret. Det blev enkelt og fint - og helt i vores ånd. Blomsterne var de samme som i brudebuketten og i Laras buket. 

Buketterne til alteret kom i to ens og høje glasvaser, og blomsterne blev sat tilfældigt, så de ikke var for "pæne" i udtrykket.  Herunder er den ene buket fotograferet i teltet dagen før brylluppet. 




De små buketter blev lavet af dahliaer og roser sat sammen med brudeslør. Enkelt, fint og nemt. 





På selve dagen var det to af mine kollegaer, som var så søde at pynte kirken. Og buketterne sat sammen med levende lys gav et rigtig fint resultat, synes vi.


____________________________



I still have some pictures of our wedding day to show! :-) We decorated the church with flowers from our garden (the dahlias) and Rosenholm Castle (the roses), and togehter with the candles it became as we wanted it to be. It's the same flowers as in my wedding bourquet. 



10 kommentarer:

  1. Så smukt og enkelt :) er vild med sammenhængen mellem din og Laras buket og kirkepynten. Og så må jeg bare holde på vejret over så smuk din kjole er :)

    SvarSlet
  2. Bring it on, vi er slet ikke trætte af at høre om brylluppet endnu. ;o)
    Udsmykningen er da bare så fin, og helt i tråd med resten.
    Jeg er sikker på at de professionelle ikke kunne have gjort det bedre.

    SvarSlet
  3. Sikke fint i har fået pyntet kirken, smukke smukke blomster. Og hvilket skønt billede af dig, din mand og Lara. Det udstråler bare så meget glæde.
    Knus Maria

    SvarSlet
  4. Tillykke med brylluppet og hvor din kjole fantastisk. Ja i ser alle fantastiske ud. Har elsket at følge dine forberedelser og er slet ikke træt af bryllupstema:-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det smukt. Bliv endelig ved, også til os der ikke er i giftetanker inden for det næste stykke tid.
    Det første billede her er da bestemt også et godt forslag til billedramme. Hvor er det smukt, udtryk og stemning.
    Wow :)

    SvarSlet
  6. Sikken da en energi du har haft op til det bryllup. Når man som du har overskuddet til det så synes jeg at det er den finest tænkelige måde at få pyntet kirken. Så fint og så personligt.

    SvarSlet
  7. Å glemte lige: jeg er vild med det øverste billed. Så god stemning og helt sikkert en kandidat til takkekortet sammen med nogle af billederne fra Kalø slotsruin.

    SvarSlet
  8. Hvor er det bare flot og I ser altsaa saa soede og lykkelige ud. Fedt. Og jeg har slet ikke faaet oensket tillykke endnu. Et Hjertelig Tillykke fyldt med Tro Haab og Kaerlighed.

    SvarSlet
  9. Hvor er din kjole bare blevet flot, den klæder dig virkelig godt. Smukt par!

    SvarSlet
  10. Det ser så smukt ud jeres bryllup! Det hele er så skønt :-)

    SvarSlet