fredag den 25. juli 2014

Lidt kongelig ...




Lidt kongelig har man da lov at være! :-)

Billedet er fra vores sommerhustur, hvor Askil insisterede på at have Laras prinsesse-diadem på. Og så tullede han ellers rundt kun iført ble og diadem. Et ømt syn, som selvfølgelig måtte foreviges (og dette billede kommer han sikkert til at hade mig for senere;-)) 

Det er fantastisk, hvad der sker med Askil for tiden. For det første er der påvirkningen fra Lara. Alt, hvad hun gør, vil han også. Derfor diademet. Og det, hun siger, forsøger han at gentage. Han elsker, når hun tager sig tid til at lege med ham. Det er meget bedre, end når mor og far er med i legen.

For det andet er der alle ordene. Han snakker og snakker og snakker. Det meste volapyk, selvfølgelig. Men efterhånden også rigtig mange ord. Han gentager gerne ord, vi siger. Og han forstår rigtig meget.

Og så er der selvstændigheden. Han er en stædig lille fyr, som vil have sin vilje - og som vil selv. Fx nægter han mere eller mindre at lade sig made. Han vil selv spise med enten ske eller gaffel. Og selvom finmotorikken endnu ikke er til at mestre det, kan vi ikke overbevise ham om, at vi skal føre skeen. 

Desuden er han blevet rigtig god til at gå. Og kravle på trapper og klatre op af ting, som ikke skal klatres på. Han ynder fx at klatre op i sofaen og videre op i vindueskarmen, hvor han nu kan åbne vinduet. Selvom vi har børnesikret huset nogenlunde, så skal han mandsopdækkes. 

Ja, der sker meget i denne periode. Og det er fantastisk at følge. Men det er også dejligt, når han går i seng om aftenen!


_________________________



Askil wants to do the same as Lara - and therefore he likes to wear her princess tiara. He's developting very fast these weeks. He now walks and talks a lot. Most of it is nonsense, but he's learning new words every day. It's wonderful to follow his development, but we're also very tired in the evening!




11 kommentarer:

  1. Læste en gang et citat: der er ingen børn, der er så fantastiske, at deres forældre ikke er glade, når de sover 😊 synes det var meget rammende. Og smuk ser ham ud med diadem 👸

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er meget rammende;-)

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Bliver simpelthen så rørt, hvergang jeg ser lille Askil herinde. Han er simpelthen bare en charmetrold.
    Som barn havde min bror og jeg også rigtig meget glæde af hinanden. Vi kunne lege i timevis uden at komme op at skændes og vi har altid haft et meget nært forhold til hinanden. Jeg er sikker på, at Askil og Lara kommer til at nyde hinandens selvskab, det gør de jo allerede nu;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentare, Helena. Jeg håber også, at de bliver tæt knyttet til hinanden.

      Kh
      Anna

      Slet
  3. Hvor fint :) og ja! den ro der er om aftenen når rødderne sover, den er FANTASTISK ;) uanset hvor meget man elsker sine børn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - sådan har jeg det også;-)

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Hvor er han fin - det er som at se min søn. Men han har også to storesøstre han kopier ALT fra. Han vil endda også have nederdel på eller aller helst en af af Livas prinsesse kjoler. I går ville han have rottehaler i hans ellers super korte hår. Og han får lov, for både hans far og jeg er slet ikke forskrækket på det punkt.
    Kh Maria (min-mors-mirakler)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Det er vi heldigvis heller ikke. Lad dem endelig udleve deres feminine sider så meget de vil ;-)

      Kh
      Anna

      Slet
  5. Tænkte netop på det citat Malin skriver. Jeg læste det under min barsel og det er SÅ sandt;-)
    Magnus og Askild er ca lige gamle og nøej, man har nok at se til hele tiden. Disse varme dage er det helt en fryd, når han nyder at plaske og hygge i en lille pool.
    Så er der lidt hold på ham;-)
    Han ser skøn ud og yepyep, det billede vil han "eeeelske" senere i livet Hihi.
    Kh Jonna

    SvarSlet