søndag den 20. juli 2014

Blomsterdekorationer til brylluppet


 
Som lovet kommer her billeder af den prøve på bryllupsbordenes blomsterdekoration, som Lara og jeg fik lavet i går.
 
Det var en opgave, som jeg har glædet mig meget til. For selvom jeg ikke er en ørn til blomsterdekorationer, synes jeg, at det er sjovt at arbejde med. Og jeg har tænkt længe over, hvordan vores dekorationer skal se ud. Derfor er det en tilfredsstillelse at se det færdige resultat.
 
 





 
Vi skal have store, runde borde (fem stk i alt), og derfor skal dekorationen fylde noget, men må heller ikke blive for voldsom i højden. Denne dekoration er farvestrålende og noget anderledes, end hvad man ellers ser. Det må ikke blive for stringent eller for "pænt". Og det skal gerne passe til de farvestrålende pompomer, der skal hænge i loftet, samt det gamle porcelæn.
 
Dekorationen er lavet med en porcelænskaffekande, et guldkantsfad samt et stykke ovalt oasis (med en diameter på 20 cm). Blomsterne er dahliaer, brudeslør, morgenfruer, tallerkensmækker, kornblomster samt en staudie, jeg ikke kan huske navnet på. Alt er fra haven.
 
 




Lara lavede også sin egen lille dekoration
 
Der er stadig halvanden måned til brylluppet, og jeg kan frygte, at blomsterne er afblomstret der (ikke dahliaerne, men de andre). Derfor har jeg forsøgt at så løbende. Men om det lykkes, ved jeg ikke. Hvis ikke, må vi jo købe blomsterne.  
 

I skrivende stund er det et døgn siden, at Lara og jeg lavede dekorationen, men den står heldigvis stadig flot. Jeg tænker derfor, at jeg godt kan lave dem dagen før. Det tager alligevel noget tid at lave fem dekorationer af denne slags.
 
Nu vil jeg tage mig sammen og lægge brudekjolen op. Det er et kedeligt arbejde, men det skal jo gøres. Og de få timer, hvor Askil sover middagslur, skal udnyttes effektivt.
 
 
____________________________
 
 
 
The flower decorations for the wedding tables. All the flowers I've found in our garden.  I like the colours very much.
 
 


19 kommentarer:

  1. Wauw hvor er de dekorationer smukke! :)
    Og fedt at blomsterne er fra jeres egen have.
    Jeg synes at det er så spænende at følge med i bryllups forberedelserne, og jeg glæder mig til at se billeder fra bryllupet, når den tid kommer.
    Jeg synes at du er virkelig sej at lave det hele selv, både din kjole, børnenes tøj, servietter, blomster, dekoratoner og porcelæn :)

    Vh Ása / sunadottir.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Hold da op. Sikke smukt, dejlig ikke-stringent og meget glæde der er i den dekoration.
    Jeg kender så godt det med at udnytte lure-tiden til at nå en masse af egne projekter:-D

    SvarSlet
  3. Det bliver bare så fint og helt vildt romantisk bryllup. Fedt selv at kunne levere blomster til dekorationer og buket.

    SvarSlet
  4. Åh hvor er de bare smukke!!! Du har HELT sikkert passet og plejet dem efter alle kunstens regler, så store og flotte de er allerede nu! - mine er ikke en gang sprunget ud endnu! - måske jeg skulle overveje at vande dem ;-) ;-) ;-)

    SvarSlet
  5. Dejlige livsglade dekorationer:) lige et godt råd fra en gammel blomsterbinder, Hvis du sætter alle blomsterne i vand nogle timer inden du laver dekorationerne så holder dekorationerne længere og stilkene er meget nemmere at sætte i oasisen:) Rigtig meget held og lykke med det hele.
    Eva

    SvarSlet
  6. Smukke nuancer....wauw.
    Og smuk datter, meget.

    Hvad er datoen for brylluppet ?
    Det er så spændende at følge alle dine fine forberedelser fra sidelinjen. Synes godt om:-)

    SvarSlet
  7. Ser godt ud. Den gule hedder Rejnfan.

    SvarSlet
  8. Hvor er den smuk. Kh Maria

    SvarSlet
  9. Super flotte - det bliver så gennemført....hilsen Jane

    SvarSlet
  10. Den er bare så smuk! Du har virkelig sans for det æstetiske. Håber du har masser af blomster i haven, når brylluppet skal stå

    SvarSlet
  11. :-O De er da lige i øjet, Anna!! Hold da op, du må da ha' en form for grønne fingre :-) Det er så fint med kanden som fundament. Min mor laver ofte juledekorationer i antikke sovsekander, og nu minder dit indlæg mig om, at jeg må ha' klunset mig nogle af slagsen selv ;-)

    SvarSlet
  12. Neej hvor er den smuk.. :) elsker de mange farver.. :D

    SvarSlet
  13. Så nydelige blomster som går fint sammen. Jeg elsker alle de skjønne farger. Det kommer til å bli så flott med det gamle porselenet :)

    SvarSlet
  14. Hej Anna
    Jeg synes det er rigtig hyggeligt at følge med i alle dine bryllups-forberedelser, men jeg har også lyst til lige at vende tilbage og sige tak for dit indlæg om manglende kommentarer.
    Dengang skrev jeg, at jeg læste blogs som jeg ville læse et magasin og at jeg slet ikke havde overvejet at kommentere. Men jeg tog din opsang til mig og har nu fundet ud af, at jeg faktisk hygger mig med det. Så tak for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg super glad for at høre! :-)

      Kh
      Anna

      Slet
  15. Hvor ser det bare fantastisk godt og farvestrålende ud!

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  16. Hejsa

    Kom for noget tid siden til din blog af "omveje" og NU måtte det være tiden at kommentere :-)

    Ang. dine fine og farvestrålende dekorationer... Om en måned kan du også finde kvæder og andre små æbler at stikke imellem, hvis det kniber med at få blomster nok fra haven. Bare sæt æblerne på en lille træpind, og stik dem så i som alm blomster. Brombærranker og strå/græsser er også vildt lækre at bruge i sådanne naturlige dekorationer :-) Ønsker du at "lette" din dekoration lidt, kan du med fordel fordele lidt brudeslør i oasisdelen, som lige "titter" lidt længere ud end de andre blomster
    Og du kan sagtens lave dem dagen før. Bare husk at blomsterne skal være godt vandmættede. Pluk evt aftenen før du skal lave dem, og sæt dem i vand natten over.

    Bare lidt forslag fra en blomsterdekoratør. Så kan du jo bruge dem eller lade være :-)

    RIGTIG god fornøjelse med alle forberedelserne. Min dybeste respekt for den fantastiske brudekjole du har syet. Glæder mig meget til at se den "in action" ;-)

    Mvh Nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nanna

      TUSIND TAK for din kommentar - det er bestemt ideer og råd, som jeg kan bruge! Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.

      Kh
      Anna

      Slet