søndag den 22. juni 2014

Lidt flere tanker om brudesløret



Mit brudeslør er endnu ikke helt færdigt (jeg har tidligere vist det her). Det skal dog ikke hindre mig i at fundere over, hvordan det skal sættes fast i mit hår. 

Og tanken har hele tiden været, at det skal være et mantilla slør. Dvs. at det ikke skal rynkes, men derimod lægges hen over håret - og så sættes fast i siderne. Som på billedet herunder:




(Billedet er fra Sibo Design på Etsy - en butik, der er et besøg værd - de ting, hun laver, er simpelthen så smukke).

Til det formål har jeg shoppet vintage brocher på Etsy. De ses på det øverste billede. Jeg tænker, at de skal bruges til at holde sløret fast, men også som pynt. Der skal selvfølgelig kun bruges en i hver side. Det har ikke været muligt at finde to ens (slet ikke to, som er spejlvendt af hinanden), men to tæt på hinanden kan også fungere. 

Sløret sættes også på en bred kam, så det sidder ordentligt fast. Og ja, så skal mit hår sættes op. 

I dag har jeg fået syet tyllskørtet, som skal under kjolen. Det var en ret kedelig syopgave, men nu er den overstået. Når jeg har fået taget billeder, skal jeg nok vise det frem og komme med en beskrivelse af processen. 

Næste skridt er at sætte saksen i brudesilken. Men dertil skal jeg have tid og ro. Så det må vente lidt endnu.


_____________________________



My brial veil isn't quite finished, but that doesn't stop me from thinking of how I should wear it. I'd like to wear it as a mantilla veil. That means not gathered, but secured to the hair with a comb - or as the picture above (the picture is from Sibo Design). And therefore I've bought some vintage broches. Maybe I can use two of them. 






13 kommentarer:

  1. Hvor er de fine, bliver ikke nemt at vælge :-) hvis jeg må give et råd vil jeg anbefale at sætte sløret fast med hårnåle, istedet for en kam... En kam er tit lidt svær at få pænt ind i frisuren, med hårnåle falder sløret mere naturligt om håret :-)
    Kan anbefale at snakke med frisøren om det inden du gør noget :-)

    Kh nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for rådet, Nanna - jeg skal have møde med frisøren inden da, så hun har nok en ide om, hvad hun helst vil.

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Det bliver så smukt! Glæder mig til at se kjolen færdig!. Vil bare lige tilslutte mig øverste kommentar vedr sløret. Har netop lavet mantillaslør til veninde, hvor vi lavede små løkker i kanten af sløret med sytråd som hårnålene kunne sættes fast i . Det holdt perfekt hele aftenen, og sløret lå pænt glat.

    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit råd, Anne - det vil jeg tage med til frisøren!

      Slet
  3. Ih, det er sådan et skønt projekt du har gang i - dejligt og spændende at følge med i - og ja, så kan jeg slet ikke vente med at se det endelige resultat. Er sikker på du bliver den smukkeste brud! :-)

    SvarSlet
  4. Det er SÅ spændende at følge dine bryllupsforberedelser på sidelinjen. Så fint, det du kreerer og det du tænker...

    Hvilken dato er det nu, det er ?

    SvarSlet
  5. Det er utroligt hvad du kan nå.

    SvarSlet
  6. waw, hvor er det flot

    SvarSlet
  7. Hold nu op jeg elsker at følge med i den proces al forberedelse op mod dit bryllup er - også den her gang. Jeg føler mig hensat til en anden tid, når du fortæller om at du selv syer dit brudetøj. Det giver indtryk af så meget ro.

    SvarSlet
  8. Jeg har lige kigget lidt i min mormors gamle smykkeskrin hvor jeg har arvet lidt af det. Og pludselig kunne jeg genkende en af de brocher som du har her. Det er det fine blad i midten med den hvide perle. Nålen bagpå er brækket af men pyt. :-)

    SvarSlet