lørdag den 7. juni 2014

Den smukkeste blomst




I år har vi besluttet os for at vande i drivhuset. Det glemte vi nemlig sidste år. Alligevel lykkedes det os at få både tomater (de var dog noget tørre) og (små) agurker. Vi fik også plantet en vin, som overlevede, og som står endnu flottere i år, hvor vi jo husker at vande. 

Og så har jeg købt mig en passionsfrugt. Jeg har det med at kaste mig ud i sådanne projekter, for jeg bliver bjergtaget af blomsternes skønhed. Så meget, at jeg ikke undersøger, hvor vidt det er nemme eller svære blomster, eller om de passer til min havejord. Og heldigvis for det. For hvis jeg ikke kaster sig ud i det, så kommer jeg jo ingen vegne. Som grøn haveejer er det vel den rigtige vej at gå?

Passionsfrugten er ikke svær at passe. Den vokser rigtig godt i drivhuset og er indtil videre en sand succesoplevelse. Derimod, har jeg fundet ud af, vil den højst sandsynligt ikke give frugter, og den skal overvintre ved plusgrader - og det er der jo ikke i vores drivhus om vinteren.

Men den tid den sorg. Lige nu har den været alle pengene værd, for den giver de smukkeste blomster, man kan tænke sig. Og for mig, som holder så meget af skønhed, er det virkelig en fryd at følge den. 



_________________________



I have bought a passion fruit flower for our green house - and it gives the most wonderful flowers. I don't think it will survive the danish winter, but I'll enjoy it this summer. 



14 kommentarer:

  1. De er flotte og kan få en til at drømme sig til 'de varme lande'. Vi er ved at gro vandmelon. Pt står de indenfor og er netop plantet ud i noget større. De var min datter der havde dem med hjem fra skole. Og hvis de bare bliver så store at de kan komme ud, så skidt med om der rent faktisk kommer en melon ud af det 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er processen i det - især når der er børn med i det:-)

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Det er en meget flot blomst, en skam den ikke bærer frugt her i vores klima! Hvordan gik det med de mørke grene med de røde bær, indlæg fra den 16/12 - 13. Fik du plantet et skud / er der kommet liv i det?

    SvarSlet
    Svar
    1. De er faktisk et kapitel for sig. Og måske jeg skulle lave et blogindlæg om dem? For at gøre en lang historie kort: Fandt ved et tilfælde to buske i Plantorama i Randers, købte dem men fandt derefter ud af, at man skal have hanner for at få bær. Og det er kun hunnerne, der giver bær. Købte derfor 4 små planter ved et plantecenter og håber på, at en af dem er hanner. Og nu står de i haven - på nippet til at blomstre. Det er så spændende, hvad det ender med!

      Mange hilsner
      Anna

      Slet
    2. Det glæder jeg mig til at høre om hvordan det går og gerne med billeder :-)
      Hilsen Jette

      Slet
  3. Ved en lidt mild vinter og hvis du dækker den lidt til kan du godt være heldig at få den til at overleve. Ellers må den ind. Den ef jo mest en stueplante på vores breddegrader
    Mvh
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, jeg vil prøve at grave den op og finde et frostfrit sted til den.

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Smuk er den, min bedstemor havde en stor flor passionsplante stående i stuen.....det giver minder ar se på

    SvarSlet
  5. Den er noget saa smukt. Jeg huggede en aflaegger hos min svigermor og saa maa vi se om den kommer. Jeg krydser fingre.
    Jeg tror godt den kan overvintre i drivhuset ( medmindre der bliver minus 10 i flere maaneder selvfoelgelig). Min svigermors er i haven i fuld mistralvind og nogle negative grader og den vokser som ukrudt.

    SvarSlet
  6. Den er saa smuk. Jeg huggede en aflaegger hos min svigermor. Jeg haaber den kommer.
    Ved mild vinter kan den sagtens overvintre. Eller ogsaa klipper du den ned og graver den op og har den i en potte indendoers.

    SvarSlet
  7. Absolut ingen grønne fingre eller forstand her, men jeg MÅTTE også have en præcis den plante med hjem fra Rema1000 sidste år, som en pludselig indskydelse - plantede den blot op ad en sydvendt husmur og har intet gjort i vinters. Den er kommet fint i år også - så helt sart er den måske alligevel ikke? Eller også er det bare mere held end forstand, fordi vi har haft en mild vinter ;-) Men den "virker" altså også i år ;-)

    SvarSlet
  8. Elsker starten på dit indlæg! Kom sådan til at grine :) tak for det!!

    SvarSlet
  9. Blomstene har verdi i seg selv, ikke sant. Jeg pleier også å skaffe meg noen eksperimenter, jeg kan i alle fall glede meg over dem om sommeren selv om de ikke overlever vinteren. her i Troms må planter ha H6 -_H8 for å overleve vinteren utendørs, avhengig av lokalt klima. Alt annet blir pr. definisjon ettårig, om vi ikke kan oppbevare røttene i potetkjelleren som vi gjør med Dahlia og Begonia. Lykke til med drivhuset ditt, Vanning er lurt;-)

    SvarSlet