torsdag den 15. maj 2014

Opfølgning på debatten omkring (de manglende) kommentarer

Tusind tak for jeres mange kommentarer på mit forrige indlæg
Det er dejligt at se, at der rent faktisk er "hul igennem", og at I er mange, som vil give jeres tanker tilkende. Jeg har læst alle jeres kommentarer, og jeg er blevet en del klogere. I dette indlæg har jeg valgt at følge op - frem for at svare direkte på jeres mange kommentarer. 

Både bloggere (også et par "grand old ladies", men dog ikke så mange) og såkaldte "anonyme læsere" har svaret på mit indlæg. Og opsummerende kan man sige, at I, der blogger, alle anerkender vigtigheden i kommentarer. I kender det godt. Og at I forsøger at få kommenteret; gerne på de blogs, som ikke er så store. For det er dér der er mest brug for det. 

Anonyme læsere, derimod, føler, at I trænger sig på, hvis I kommenterer. Ikke alle, men mange. Det var nyt for mig. Og alligevel kan jeg godt huske det. Jeg læste med i over et år, før jeg startede min egen blog. Og jeg kommenterede aldrig. For ja - det kunne føles som at bryde ind i et fællesskab, hvor alle kender hinanden. 

Men lad mig slå fast: Alle kommentarer modtages med kyshånd. Og det er dejligt at få kommentarer fra nye ansigter (også jer, som ikke har ansigt på - dvs. ikke har en profil). Vi kender ikke alle hinanden i blogland. Og vi, der kender hinanden, er altid åbne over for nye bekendtskaber. 

Og så var der mange af jer som skrev, at I ikke synes, I havde noget at bidrage med. Hvis der var skrevet "flot" eller "smukt" eller noget i den dur i forvejen, ja så lader I være med at kommentere. 

Her er jeg helt anderledes. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvorvidt 20 har kommenteret før mig - hvis jeg synes, at kreationen er flot (for nu er det jo mest syblogs, jeg læser) eller indlægget er spændende, ja så skriver jeg det. For bloggeren bliver ikke træt af at høre det, og er der mange tilkendegivelser på et indlæg, så ved man jo, at det har gjort nytte. Og det, at jeg kommenterer, er min måde hvorpå jeg som læser kan fortælle bloggeren, at jeg har været forbi, og at jeg gerne vil have mere fra samme skuffe. Giver det mening?

Så nej, jeg opfinder altså ikke den dybe tallerken, når jeg kommenterer. (Ofte læser jeg heller ikke de andres kommentarer, før jeg kommenterer.) Jeg kommenterer, fordi jeg gerne vil anerkende bloggerens arbejde, og fordi jeg ved, at bloggeren så vil få lyst til at fortsætte sit arbejde. 

For både bloggere og anonyme læsere gælder det dog, at der er nogle tekniske problemer (smartphones, bloglovin, ipads og et kommentar-system, som ikke altid virker). Det dræber lysten til at kommentere. Og det er der jo ikke meget, vi kan gøre ved. Jeg læser selv blogs i sofaen om aftenen via mac'en, så jeg oplever ikke de problemer (jeg ejer ikke engang en smartphone). 

Men jeg har slået alt det kodeværk og bevis-du-ikke-er-en-robot fra, så det er nemt at kommentere (og ja, det er dræbende at skulle indtaste alle de tal gang på gang). Så hellere få spamkommentarer engang imellem. Desuden har jeg givet alle lov til at kommentere - også anonyme. Og jeg kan kun anbefale andre bloggere at gøre det samme. 

Og så var nogle af jer inde på, at man mister lysten, hvis bloggeren ikke svarer på de kommentarer, man lægger. Og det kender jeg også godt. Hvis jeg har stillet et spørgsmål, forventer jeg et svar. Og jeg vender tilbage dagen efter for at se, om bloggeren har svaret. Svares der ikke, så bliver jeg skuffet. For hvor er kommunikationen så? 

Jeg har det anderledes, hvis jeg blot har kommenteret - dvs. kommet med en anerkendelse. Her forventer jeg ikke, at der svares direkte til mig. Og sådan arbejder jeg også selv med de kommentarer, jeg modtager. Er der spørgsmål, svarer jeg direkte. Og ellers samler jeg op og siger samlet tak. Men det er sikkert og vist: Jeg læser alle kommentarer. (Kommenterer du på ældre indlæg end de seneste fire, kan det glippe. Her er det ikke altid, at jeg får læst kommentaren). 

Et par af jer skrev, at jeg jo ikke er hårdest ramt. Og det er helt rigtigt - hvilket jeg også pointerede i indlægget. Men jeg skrev indlægget på vegne af alle os bloggere, for jeg ser jo, at kommentarerne er dalende, og jeg oplever, at bloggere beklager sig og at nogle endda giver op. Først og fremmest derfor skrev jeg indlægget. For at ruske op i os alle - og for at fortælle jer - både bloggere og ikke-bloggere, hvor vigtigt det er med kommentarerne.

For det er jo gratis at læse med. Man kan finde oceaner af gode vejledninger og fantastisk inspiration i blogland. Men det fungerer altså kun, hvis man kommenterer. For kun på den måde kan bloggeren fornemme, om det giver mening for andre. Og det gælder for både "store" og "små" bloggere. 
   
Og slutteligt vil jeg takke jer alle for en god tone. Både til forrige indlæg, men også generelt. Jeg har ganske få gange oplevet at få negative kommentarer. Og det er enormt vigtigt, at vi holder en god tone. Min egen fremgangsmåde er, at jeg kun kommenterer, hvis jeg har noget positivt at sige. Ellers lader jeg være. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi alle skal være enige. Men at vi skal overveje vores ord, før vi skriver, hvis det ikke er positivt. 



   

49 kommentarer:

  1. Det var meningen jeg ville ha svaret på dit forrige indlæg... Men det nåede jeg ikke :)! Jeg tror at for os der ikke blogger og kun deltager på sidelinien i blogland kan det være svært at forstå hvad det betyder at få kommentarer. Så jeg er rigtig glad for din lille opsang, for jeg er nemlig en af dem der dagligt er inde og tjekke om der er nyt på din blog, forsøger mig dine DIY's, men aldrig kommenterer. Men det er slut nu :)!! Om jeg så skal slæbe mig hele vejen hen til sofaen og ipaden, i stedet for at bruge mobilen, så gør jeg det :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Line - det var en sød kommentar:-)

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Jeg læser næsten altid med hos dig - synes du laver de smukkeste ting og de bedste DIY :-)
    God aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - nyder også at følge din blog:-)

      Kh

      Slet
  3. Wauw! Jeg har lige været offline i et par dage, og nu kan jeg så konstatere, at der har været en stor debat igang. Dejligt, at så mange har ytret sig! Jeg er fast læser mange steder, og jeg gør mig umage for at huske at kommentere, men det er først sent gået op for mig, at man kan sætte et kryds i rubrikken, "Underret mig", når man har kommenteret et indlæg. Tidligere skrev jeg en kommentar, og så var det kun, hvis jeg huskede at vende tilbage til indlæg, jeg tidligere havde læst, at jeg fandt ud af, om bloggeren eller andre havde svaret på eller føjet noget til min kommentar. Nu har jeg så lært at sætte det lille kryds i føromtalte rubrik, og derfor får jeg en e-mail, når nogen har kommenteret et indlæg, som jeg også selv har skrevet et par ord til. Det er en smart ting og kan anbefales (og hvis man så pludselig får underretninger hele tiden, fordi der kommer mange kommentarer, er det nemt at afmelde underretningerne igen).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit input - dit råd er hermed givet videre!

      Kh
      Anna

      Slet
  4. God opsumering på dit spørgsmål og svar. ;O) Kh Helle

    SvarSlet
  5. Kære Anna. Jeg missede faktisk dit forrige indlæg - og ja, det er synd og skam, at kommentarerne - og dermed dialogen - ikke er så levende som tidligere. Jeg når ikke altid at få kommenteret. Hverken her eller på andre blogs. Men ind i mellem sætter jeg mig for at gå grundigt til værks og får kommenteret lidt ekstra. For som du skriver - vi ved jo alle (os der blogger), hvor meget det betyder. Men vi skal åbenbart mindes om det ind i mellem.
    Håber du har det godt :-) Glæder mig til snart at se din brudekjole!! KH Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Maria - og her går det fint, men også derudad:-) Og ja, jeg glæder mig også rigtig meget til at komme i gang med brudekjolen. Det er ved at være på tide!

      Kh
      Anna

      Slet
  6. Jeg er fast læser af din skønne blog, og hygger mig med at se dine flotte kreationer.. Anede ikke at jeg kunne byde ind med noget i disse fora. Men fra nu af vil jeg huske at komme med en lille kommentar her og der, når jeg ser noget jeg kan li ;-)
    ( og når jeg har tid til det- for det er desværre tidkrævende at forlade bloglovin og kommentere på indlæggene)
    Men vil da lige nævne at dine fine kjoler er på min (meget lange) liste over ting jeg forhåbentlig engang får lavet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ditte - både fordi du giver dig tilkende, men også for dine pæne ord om mine kjoler.

      Kh
      Anna

      Slet
  7. jeg er ikke en "stor" blogger men jeg har råbt op i over et år om at mange ikke kommenter på indlæg både hos mig og andre ... men der er ikke sket noget !!! noget der dræber er at støde på de der koder så opgiver jeg og når man ligger en kommentar og ingen svar får tilbage .. jeg følger over 1000 blogge og jeg synes selv jeg er god til at ligge en hilsen min vej igennem dem alle men tiden er sommetider knap ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit input, Helle.

      Kh
      Anna

      Slet
  8. Elsker at følge de fine kjoler - og DIY's sætter rigtig mange ENORM pris på :-) Følger din blog ret fast.
    Den er skøn :-)

    SvarSlet
  9. Dejligt lige at få bundet sløjfe på det hele og rart at den gode tone bliver holdt :D Tak for et godt opsummerende indlæg - jeg må sige, at jeg også er blevet en del klogere og måske jeg skulle klikke på "tillad anonyme at kommentere" også - det er så hyggeligt, når man lige får en lille hilsen med på vejen :D

    SvarSlet
  10. Hej Anna :) Super flot opsummering ;) Jeg lever lidt livet efter den tanke, at hvis jeg tænker noget der kan gøre en anden person glad, så kan jeg lige så godt sige det til dem højt. Lidt på samme måde bevæger jeg mig rundt i blogland, men set tilbage, kan jeg godt se, at jeg også er én af dem der tænker, at hvis 8 andre har skrevet "wauu, det er flot", så behøver jeg ikke også at gøre det. MEN hvor er jeg glad for, at du lige har det med i din opsummering, for det er jo egentlig logik for burhøns ;) Hvis én siger noget er flot, så er det da kun 20 gange federe, at 20 andre også siger det ;) Så dén vil jeg ihvertfald tage til mig!! Rigtig god bededagsferie til dig og din familie :)

    Mvh. Anja N

    SvarSlet
  11. Skøøøøn blog ����
    Dejligt du følger op på indlægget fra i går ��
    Go miniferie

    SvarSlet
  12. Hvor var det dejligt, at se, at så mange havde reageret på dit indlæg i går - og super skønt, at du lige følger op på det her dagen efter. Og ja, tonen har været super hele vejen igennem - og ja, jeg fik endda skrevet lidt kommentarer hist og her på div blogs, så jeg har da helt klart også taget det til mig.

    Rigtig god aften...

    Kram
    Christina

    SvarSlet
  13. Jeg har tøvet med min kommentar i to dage. For det er fint med god tone, men nøgle gange skal man også sige sandheden, selv om den ikke er så lyserød som alle de ros og søde ord du fik til dit forrige og dette indlæg. Jeg har været aktiv på din blog i en lang periode i starten, men kunne ikke mærke at du også kiggede med på min blog. Ikke fordi jeg synes at min blog er super spændende eller at man skal gøre gengæld med kommentarer. Men du har ret i at kommentarer skaber to-vejs kommunikation. Dem jeg kommentere hos, og som kommenterer hos mig - jeg føler næsten at vi har virtuel kendskab til hinanden og interesserer os for hinandens arbejde, problemer osv. Så ja vi kommunikerer gennem kommentarerne. Det er desværre ikke tilfældet med dig, og det er ikke særligt motiverende for mig.
    Den anden ting er at sådanne indlæg (om manglen af kommentarer) kommer typisk fra "store" bloggere. Jeg generaliserer nu, men jeg har svært med at forstå klagen, når man på trods af alt får 20 kommentarer og bidrager ikke særligt meget selv. I de 2,5 år jeg har blogget, har jeg set dig kommentere nogle få gange... Så jeg vil sige at alt det du skrev i indlæggene burde være opfordring til dig selv.
    Og som det sidste vil jeg advarer imod at fjerne alle filtre for kommentarer. Jeg har det sidste et halvt år kæmpet med Spam kommentarer, som jeg blev bombarderet med. Man tror at det er en lille ting, men jeg kan sige at jeg bevidst undlader at kommentere på de blogs, hvor jeg ved at spammet kommer fra, og nogle blogs har jeg meldt mig helt fra. For ca. en måned siden begyndte jeg også at få Spam kommentarer fra din blog. Du kan læse mere her
    http://www.cupcakebyme.blogspot.dk/2014/02/spam-kommentarer.html?m=1
    Jeg har sagt det før, og vil gerne gentage det igen - jeg har stor respekt for de bloggere, der ikke bare smutter til Instagram men holder fast i at blogge, og laver oven i købet et flot stykke arbejde med sin blog. Du er bestemt en af dem, og jeg følger fortsat med i din blog.
    Vh

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elena
      Tak for dit input. Jeg læser mange blogs, både store og små. Men jeg når ikke rundt til alle blogs, og selvom jeg engang imellem undersøger "markedet" for nye blogs, så opdager jeg slet ikke alle. Og kan heller ikke rumme alle. Men jeg kan da godt forstå, at - hvis du er flittig med kommentarerne - kunne tænke dig, at det var gensidigt. Jeg synes dog ikke, at det er det, der skal være bærende. Men det er det for dig, og det er godt, at du har fundet en mening med det på den måde.
      Jeg vil ikke give dig ret i, at jeg ikke bidrager med kommentarer. Det bliver jeg faktisk lidt vred over, at du skriver, for det ved du i bund og grund ikke. Jeg lægger måske 20 kommentarer dagligt rundt omkring i blogland. Jeg bruger faktisk meget tid på det. Mere tid på at svare på de kommentarer, jeg selv har fået.
      Ang spamkommentarer, så holder jeg øje og fjerner dem igen. Jeg oplever ikke, at andre blogs spammer mig, derimod udenlandske internetsider. For mig er problemet ikke stort. Men jeg vil da kigge forbi dit indlæg.
      Og slutteligt vil jeg sige - hvilket jeg også synes, jeg gav udryk for i begge indlæg - at jeg tager debatten op på alles vegne, ikke kun min egen. Jeg har oplevet andre bloggere - store som små - råbe op om dette. Og jeg ved godt, at jeg ikke er værst ramt. Men vær da glad for at jeg tager problematikken op, og se den i et lidt større perspektiv end lige min blog, ikke?

      Mange hilsner
      Anna

      Slet
    2. Nej, Anna, jeg kommenterer ikke så meget, men jeg klager heller ikke. Det er simpelt hen spørgsmål om prioritering samt om at følge sin lyst til at sige noget. Jeg skal på ingen måde tvinge nogen til at kigge på min blog, og den er velbesøgt nok i forvejen. Og min pointe var slet ikke at kommentarer SKAL være gensidige. Men når du spørger om hvad der får mig til at kommentere, så min første tanke er, at der er flere ting, der IKKE får mig til at kommentere. Og her kommer jeg ikke med undskyldninger som "jeg læser fra smartphone". Du er da ikke den første, der tager emnet op, og hvad er der egentligt nyt i denne diskussion? Nej, det blev ikke så sød kommentar, som de mange kommentarer du fik til dit forrige og dette indlæg, men jeg synes stadig at jeg har en pointe, som blev måske misforstået eller oversvømmet af følelser. Jeg ved i virkeligheden ikke så meget om hvor mange kommentarer du lægger andre steder, og det er selvfølgeligt meget muligt at vi læser vidt forskellige blogs. Jeg ved at det var alt for generalliserende bemærkning, og det var ikke mening at gøre dig vred.
      Vh

      Slet
    3. Helt i orden, Elena. Og dit input er meget velkomment. Jeg ser, at der er forskellige holdninger til det at kommentere, og det skal der være plads til.
      Jeg læser en del udenlandske syblogs og desuden mange danske syblogs. Det er ofte der, jeg kommenterer.

      Mange hilsner
      Anna

      Slet
  14. Hej Anna :) jeg elsker bare din blog og de fine ting du laver.... Og især dine diy ;) håber på du i fremtiden vil lave mange flere diy :)

    SvarSlet
  15. Hej.
    Jeg er en af de anonyme, og måske er jeg lidt langsom, for jeg får "bare" en mail fra dig i min indboks og på den er der ikke mulighed for at kommentere nogle af dine indlæg. Derfor troede jeg, at det var noget du havde valgt, for jeg kan helle ikke se, at der var andre, der skrev noget. Jeg har ikke selv en blog, så jeg havde afktidk ikke tænkt særlig meget over, hvor meget det betyder, at andre kommenterer på indlæg.Nu er jeg jo så blevet klogere, dejligt og nu har jeg jo så også fundet ud af, at jeg skal gå ind på din hjemmeside for at kommenterer. Det vil jeg så gør fra nu af. Men jeg synes, at det er nogle fantastisk smukke dåbskjoler du laver, og dit børnetøj er også virkelig sødt og smart. Jeg giver dig helt ret også mht den gode tone, hvis man ikke har noget godt at sige, hvorfor så overhovedet kommentere på det. Vh Helle.

    SvarSlet
  16. Jeg er en af dine trofaste anonyme læsere, som nyder at følge bloggen. Synes især om dine billeder af dine skønne børn, hverdagsfortællinger og ikke mindst dine flotte kreationer. Glæder mig især til at se dine færdige brudekjole.
    Har aldrig tænkt over vigtigheden af kommentarer. Nok mest fordi jeg betragter mig selv, som en på sidelinjen i denne verden.

    SvarSlet
  17. Takk for kjempefint innlegg, Anna :)
    Eg vart faktisk veldig lei meg då eg oppdaga at bloggeinteressa blant folk tok til å dale, og det veldig plutseleg, då Instagram verkeleg vart populært. Eg synes òg det er kjekt å følgje med på Insta, men eit godt bloggeinnlegg kan aldri bli erstatta. Det er så kjekt å få ta del i bloggaren sitt vesle bloggeunivers, og eg kjem ikkje til å gi opp blogginga. Verken min eigen eller å lese og kommentere andre sine bloggar :)
    Lukke til vidare. Dine kreasjonar er berre heilt fantastiske, og eg likar bloggen din kjempegodt :)
    God vårklem frå Noreg - som snart skal feire 17. mai :)
    - Kristin -

    SvarSlet
  18. Læste godt det første indlæg, og ville skrive en besked. Men kom fra det, så nu tager jeg mig lige sammen. Grunden til jeg følger med her og skriver en kommentar i ny og næ, er fordi jeg finder stor inspiration i dine billeder. Jeg syer ikke selv, men din kreativitet inspirere. Jeg skriver en kommentar, hvis der er noget, jeg synes om, eller bliver inspireret. Det håber jeg også, andre gør, når de kommer forbi min blog.

    SvarSlet
  19. kære Anna. Jeg har fulgt dig i noget tid og indimellem givet en kommentar. Jeg har ikke selv en blog fordi jeg bare ikke kan overskue at komme igang.....Din blog giver så stor inspiration og jeg har brugt flere af dine fif og DIYs. Jeg har selv tre drenge, den yngste er et halvt år ældre end din og det har været så spændene at følge med i hvad du finder på at lave til ham. Dine dåbskjoler - jeg har altid syntes at vores egen var så fantastisk og det er den. Men dine whau. Du er så dygtig og jeg kan ikke vente til du viser din brudekjole:-). Så sejt at du overhovedet har tid til at give indlæg og jeg vil fremover være meget mere opmærksom på at give en kommentar. Jeg har ikke vidst hvor meget det var værd:-)

    rigtig god weekend. venligst Jane

    SvarSlet
  20. TUSIND TAK for jeres kommentarer! Jeg har læst hver og en, og det er rigtig dejligt, at I giver jer tilkende.

    Mange hilsner
    Anna

    SvarSlet
  21. Det er sandelig to rigtig fine og vigtige indlæg.
    Læser dem først nu-er på landet uden så meget net;-)
    Jeg blogger med stor glæde og følger din og andre bloggeren fast. Nyder mine stunder i blogland. Nyder at give kommentarer, og ja må indrømme det også VIRKELIG varmer, når man får kommentarer fra andre.
    Kh Jonna

    SvarSlet
  22. Meget fint indlæg Anna! Vigtigt emne for alle bloggere - uanset antal læste eller kommentarer

    SvarSlet
  23. Jeg kommenterede på dit forrige indlæg i går og har nu også læst dette og kommentarerne til dette. Jeg kan se at en beskriver sig selv som "på sidelinjen" til denne verden og tænker at det var nok også det jeg selv forsøgte at sige med mange flere ord:-) At jeg har betragtet mig selv som tilskuer til blog-land. Lige som hvis man ser en film.
    Men jeg tager imod budskabet: at i blog-land må man bidrage for at kunne nyde godt af det I giver. Tak for indsigten!

    SvarSlet
  24. Jeg tror endnu ikke, jeg er kommet over den tærskel, det er for mig, at skrive til en, som jeg i virkeligheden ikke kender. Jeg har faktisk tænkt, at de der skrev, sikkert var nogen, du kendte. Ja, meget uvidende om blog-opførsel, ikke :-)

    Dette er den første blog, som jeg synes, jeg følger ret fast, så jeg vil huske på at kommentere, når jeg "tænker et eller andet" om det, du laver, hvilket jo ofte sker.

    De bedste hilsner
    Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria

      Tusind tak for din kommentar. Dejligt, hvis du engang imellem vil give dig tid til at lægge en kommentar:-)

      Kh
      Anna

      Slet
  25. Kære Anna.
    Jeg har ikke en blog, og troede derfor, at jeg ikke kunne kommentere. Jeg anede faktisk slet ikke, at man bare kunne kommentere anonymt, uden et log-in.
    Jeg er inde på din blog dagligt, og det tossede er, at jeg ikke engang selv syer! Jeg er bare helt vildt med at se dine kreationer, og endnu mere processen. F.eks. er jeg super spændt på din brudekjole. Jeg tror den bliver så fin:-)
    Du kender mig en lille bitte bitte smule. Det var nemlig mig der købte dåbskjole Maja. Og du kan tro min lille pige var fin. Og gæsterne var fulde af beundring. Der var flere der sagde, at det simpelthen var den smukkeste dåbskjole de nogensinde havde set. Jeg er enig! Der er kommet mange fine kjoler til, siden jeg købte "Maja", men jeg synes stadig at den smukke bløde helblonde med blomster er så fin og enkel, og alligevel overdådig og utraditionel - på en smuk traditionel kjole. Hvilket jo bare bekræfter, at dåbskjolen nu tilhører den helt rigtige familie til lige netop den kjole. Jeg har tit tænkt på at sende dig et billede fra dagen, og måske gør jeg det en af dagene. Det der holder mig tilbage er, at vi fik tager super mange fine billeder af dåbsbarnet hos mig, hos far hos gudmor osv. Men mangler lige et helt skarpt foto af dåbsbarnet der liger på en seng (eller lignende) med dåbskjolen glattet helt fin og lang. Vi prøvede skam, men min datter rullede perfekt i en alder af 3 mdr. og ville bare ikke ligge stille;-)
    Mange hilsner fra Sara

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sara

      Tusind tak for din kommentar. Hvor er det dejligt at høre, at I stadig er glade for dåbskjolen - det er også en lækker blonde, synes jeg!

      Kh
      Anna

      Slet
  26. Hej Anna.

    Jeg læser (næsten) alle indlæg du laver. Og jeg er meget imponeret over de flotte ting du får lavet. Jeg har selv prøvet at gøre dig kunsten efter og syet et par af dine LaRaLiL kjoler.

    Ofte læser jeg fra telefonen hvor jeg ikke kan kommentere fra.
    Men er der et indlæg som jeg finder ekstra spænende, flot, indspirende eller andet, så plejer jeg at huske det til om aftenen hvor jeg så kan tager computeren frem og skriver en kommentar.

    I øjeblikket er det dog sådan at jeg ikke gider sidde med en computer og det kan ses på de få kommetarer jeg skriver og på mængden af indlæg på min egen blog. For mig er blogland nok mest interessant i de mørke måneder, og på regnfulde dage.

    Kh. Linette

    SvarSlet
  27. Jeg har holdt en lang blog pause, da IG overtog, men nu er jeg retur på bloggen, da det giver mig noget mere.

    Jeg følger fast med her, men lægger ikke altid en kommentar hos dig, da du sjældent svarer retur - jeg ved at du har meget at se til, men det føles lidt tomt, at udtrykke sin beundring, når der ikke svares på den...hvis du forstår?

    Jeg følger dog stadig med alligevel, da du virkelig inspirerer og er knald dygtig til at sy - men jeg kommenterer altid indlæg hos dem jeg ved "ser" det. Så det er forklaringen fra mig - håber ikke at du tager det ilde op.

    Jeg har i øvrigt kommenteret på en del af dine sidste indlæg, og elsker din blog!

    SvarSlet
  28. Jeg læser også fast med og bliver inspireret af dine flotte kreationer på din blog.
    Har også købt og syet efter dine lækre mønstre. Har kommenteret en enkelt gang eller to og ellers givet mig lidt til kende i mails. Har som så mange andre følt det lidt mærkeligt at kommentere som 'udefrastående' uden en blok el lign.
    Men jeg vil tage dit oplæg til mig og forsøge at oppe mig på kommentarerne! -kender fornemmelsen fra facebook. Det er altid rart med kommentarer!
    Så det er hermed taget til efterretning!
    Mvh Malin

    SvarSlet
  29. Kære Anna

    Jeg læste dig forrige indlæg med stor interesse og kunne nikke genkendende til rigtig meget af det. Men jeg nåede ikke at få kommenteret. Typisk, ikk? I hvert fald for mig i øjeblikket. Jeg når det simpelthen ikke altid. Jeg prøver at tage revanche nogle aftener, når jeg f.eks. er helt alene, med at få kommenteret.
    Jeg vil også blive bedre. Tak for opsangen.
    Jeg er vild med dine bloggerier!
    Kh. Louise

    SvarSlet
  30. Jeg synes, det er fedt, du har taget emnet op, og jeg kan nu sagtens skelne og se, at du netop skriver på vegne af alle bloggere, der oplever problematikken og ikke kun, fordi du selv mener at have fået færre kommentarer end tidligere :-)

    Jeg har aldrig haft mange læsere - under hundrede, men jeg har været glad for en kommentar hist og pist! Der har dog altid været få kommentarer og ofte indlæg uden en eneste kommentar. Det sidste års tid har der ingen kommentarer været overhovedet, og jeg ved godt hvorfor! Jeg har ikke skrevet så meget som tidligere, men den egentlige "synder", som jeg ser den, er uden tvivl Instagram's indhugst i bloggerverdenen :-/ Jeg har hverken smartphone eller bruger vores iPad (det irriterer mig, da jeg synes, alting bliver forenklet), og dermed har jeg heller ikke Instagram... Der er gået "sport" i det øjeblikkelige; det hurtige billede, der viser et snapshot af, hvad den specifikke forfatter laver LIGENU! Jeg kan klart se potentialet og det positive i, hvad det medie også kan bringe, men jeg bliver nu også ærgerlig over den grundighed og ihærdighed, som der ligger i (længere) spændende blogindlæg, hvor der både er kælet for det skrevne ord, de flotte billeder og det personlige udtryk frem for et billede ledsaget af 17 forskellige #-hashtags ;-)

    Jeg håber, at blogverdenen lige som så mange andre ting, vil få en renæssance på et tidspunkt og atter leve op, for jeg bliver lidt ked over at se så mange (tidligere) ekstremt flittige og spændende blogger forlade blogland og nærmest slet ikke poste indlæg længere.. Jeg poster stadig selv, men er faktisk ved at være i tvivl om, hvorvidt jeg måske kun er den eneste, der har gavn af det?! Altså skriver jeg blot for/til mig selv, og er der slet ikke nogen, der følger med?! Lidt trist, synes jeg, da jeg også ved, jeg ikke er den eneste, der sidder med den følelse... :-/ Savner at have nogle at "snakke" med, for uanset så er det netop kommunikationen, der i den grad er til at drive værket, og der vil jeg personligt hellere have en kommentar på bloggen, end 317 likes på Instagram, hvis det nu var der, jeg opererede :-p

    Håber, det vender ♥ Og tak for, du bragte problematikken frem i lyset ;-)

    Forårshilsner,
    Maja

    Conner✩s Nest...♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Maja - jeg håber også, at det vender.

      Kh
      Anna

      Slet
  31. Kære Anna!
    jeg har ikke læst alle de dejlige kommentarer på dine indlæg om kommentarer. Men tusind tak. Fordi du på saglig måde giver blik for hvad blogging også er! Et fællesskab, inspiration og alt mulig andet. Kommentarer er så vigtige!
    Dine indlæg har gjort to ting klar for mig:
    1. Ikke at kommenterer er lidt lige som at stjæle film på internettet: du giver ikke dem der har lavet filmen noget tilbage og til sidst gider de da ikke lave film!!
    2. Jeg vil kommenterer noget mere!
    Jeg elsker blogland - og jeg ved det dør hvis vi ikke værner om de værdier og det fællesskab det giver os - bag hver vores skærm! Og det vil jeg skisme værne om og kæmpe for!
    Tak for påmindelsen! Tak for rusketuren og tak for mange inspirerende og smukke indlæg!!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  32. Hej Anna!

    Synes da lige jeg ville pippe ind og hilse på - jeg har længe ikke været på din blog af personlige årsager. Men, du kan tro jeg nyder at læse med, når jeg så endelig kommer ind på din blog, jeg drager til mig af inspiration og har nogle gange kontaktet dig pr mail med spørgsmål, og du er bare så venligt et væsen, som giver dig tid - for husker nemlig at jeg ikke helt forstod hvad jeg skulle, så det blev til en del mails frem og tilbage. Det er beundringsværdigt at du har overskudet til at være så personlig med dine læsere - tak :o) ...
    Jeg vil fremove huske på at komme med flere kommentarer på dine indlæg i de perioder jeg er her :o)
    Tak for mit "wake-up-call" :-*

    Sommerhilsner,
    Betina

    SvarSlet
  33. Hvor er det dejligt at du har taget det her emne op.
    Jeg læser altid med på dine oplæg, men indtil nu har jeg aldrig kommenteret dem. Jeg har ikke vidst, hvor betydningsfuldt det er for dig, men det ved jeg jo nu ;-) Tak for at oplyse en "ikke-blogger" om hvordan det er at være blogger..
    Selvom jeg ikke selv har børn (endnu) er du en kæmpe inspiration for mig. Du får det hele til at se så let ud ala det-gør-jeg-lige :-) Og det får sådan en som mig at tro på, at også jeg kan kaste mig ud i diverse projekter fyldt med eventyr.

    Som mange andre sikkert, så læser jeg ofte med fra min smartphone, som jeg ikke synes det er så ligetil at lave en kommentar på. Men jeg vil da gøre mig umage med at huske at komme ind og kommentere når jeg sidder ved computeren ;-)

    Knus og kram fra Amalie

    SvarSlet
  34. Hej Anna.
    Jeg har fulgt din blog gennem længere tid, og ih hvor jeg elsker at kigge forbi :-)
    Jeg har fulgt meget med i blogland gennem de sidste par år - jeg elsker den inspiration det giver.
    Det med kommentarer syntes jeg er svært - jeg bliver tit ydmyg i forhold til det jeg ser og læser - og tænker jeg umuligt kan have noget at byde ind med i denne verden.
    Med din debat om kommentarer er jeg blevet opmærksom på, at jeg skal blive bedre til at kommentere, og TAK for dit indlæg om at der ikke er nogen kommentarer der ikke dur. Jeg tror og håber på, at jeg kommer mere på banen...!
    I slutningen af sidste år begyndte jeg at tumle med tanken - skal/skal ikke have egen blog - det blev til at nytårsforsæt.
    Jeg prøver så småt at finde mit eget ståsted i blogverdenen, hvad mon det er min blog skal handle om - ja du kender måske lidt til alle de tanker der går forud for en blog. Puh jeg syntes det er svært - og har ikke helt knækket koden endnu, tror jeg ikke.
    Men jeg er nød til at indrømme - Jeg kan godt mærke lidt af det sus du skriver om at kommentarerne giver - jeg bliver glad bare jeg ser på statistikken, at der har været nogen forbi min blog. Så det varer forhåbentlig ikke længe før jeg også syntes det kunne være hyggeligt med en kommentar i ny og næ. ;-)
    Knus Frk. Hverdagsfreak - en ny blogger, der stadig prøver sig frem...

    SvarSlet
  35. Så får du da høstet kommentarer her på dine to sidste indlæg ;-) Det er så dejligt når disse emner tages op, som en lille reminder. For jeg tror det er over hele spektret at der ses dalende tal i kommentarer, og det er desværre demotiverende. Det er også godt at du gør opmærksom på, at kommentarer er velkomne fra alle, også de anonyme. Og måske er det netop dén læser man på sigt får en relation til, gennem de gentagne kommentarer?
    Hav en dejlig dag!

    SvarSlet