torsdag den 8. maj 2014

Forskellen på børn


Altid nysgerrige Askil ... Billedet er fra marts. 

Da jeg ventede Askil, havde jeg en idé om, at vi ville få en næsten tro kopi af Lara - bare i en drenget udgave. Da han blev født, synes jeg ikke, at jeg kunne kende ham - for han lignede slet ikke Lara, og han opførte sig heller ikke som hende. Og hurtigt fandt vi ud af, at vi havde fået et barn med et helt andet sind. 

Kald mig bare naiv, men jeg havde ikke forestillet mig, at mine børn kunne blive så forskellige. 

Lara var en baby, som krævede meget ro og tryghed, og hun brød sig ikke om at være i andres arme end mors og fars. I mødregruppen var hun utryg blandt de andre babyer og trak sig fra uroen. Hun gjorde ikke meget væsen ud af sig, men hun var mest tilpas i kendte omgivelser. 

Da hun startede i vuggestue var det et sandt mareridt med indkøringen - det på trods af, at pædagogerne var rigtig dygtige. Den dag i dag kan jeg næsten ikke holde ud at se billederne af Lara fra den første tid i vuggestuen, for hun ser så skræmt ud. Hun var decideret bange for de andre børn.




Laras indadvendthed har fulgt hende lige siden hun var spæd, og det er ofte noget, som har bekymret os. For det er nu engang nemmest at begå sig i verden, når man er udadvendt og har rundsave på albuerne. I hvert fald i den del af verden, vi lever i. 

Og det har frustreret mig, at (fremmede) folk ikke har kunnet se, hvor dejlig Lara er - at hun indeholder meget mere og er meget mere end den mutte og indadvendte pige foran dem. Laras introverte sind har jeg tidligere skrevet om her

Indadvendtheden er noget, som vi har arbejdet meget med. Det har været en balancegang, for vi har ikke villet presse hende ud i situationer, hun ikke kan magte. Og vi har ikke villet give hende fornemmelsen af at være forkert. Laras personlighed er som den er - og det skal respekteres. Men samtidig skal hun udfordres, så hun bliver hjulpet på vej til at turde mere.


Lara til gymnastikopvisning i marts måned - hun turde, og hun var SÅ stolt!

Det har båret frugt, og vi oplever nu en pige, som vokser for hver dag og som tør mere og mere. Det har ligeledes hjulpet markant, at hun er startet i mini-sfo, hvor der er mere (kompetent) voksenkontakt og struktur på hverdagen. Det er fantastisk at se, hvordan hun blomstrer og trives.  

Askil er et helt anderledes barn. Han lader sig bære af gud og hver mand (sådan da), selvom han selvfølgelig foretrækker sine forældre. Han er nysgerrig på livet, og han ved, hvad han vil (og ikke vil). Han er glad for at blive afleveret i vuggestuen, han kontakter de andre børn og er ikke bange for dem. Og han ved præcis hvordan han skal charme folk og få deres opmærksomhed. 


Askil i drillehumør - han har lige hevet i Laras kjole, imens hun sad på stolen. Og storesøster er træt af ham. Billedet er fra marts. 

Han er efterhånden også det sted, hvor han ved, hvordan han skal drille Lara - og han elsker at få en reaktion fra hende. Når hun råber "Askil driller!", så griner han højt.

Udfordringen for os er, at Askil ikke tager alt opmærksomhed. For han er en charmetrold, som tager kontakt til mennesker omkring ham og som ved, hvad han vil. Heldigvis er Lara den ældste, og det hjælper selvfølgelig. Men hun kan hurtigt forsvinde ind i sig selv og blive sin opmærksomhedskrævende lillebrors skygge.

Mine to børns personlighed synes jeg er udtrykt meget godt på det ovenstående billede. En drillende Askil og en reserveret Lara. Og alligevel er de jo så meget mere - og meget andet - end det. 

Og jeg føler mig taknemmelig for, at vi har fået to så vidt forskellige børn. Det har udvidet vores horisont, og det giver os stor glæde i hverdagen. Vi har opnået en større forståelse for både introverte og ekstroverte personligheder. Det er en stor gave.  


___________________________



Something about my two children; Lara and Askil. They are very different, and it's a gift to experience such a difference.  


13 kommentarer:

  1. Hvor er de altså søde. Jeg venter nummer 2 om en måneds tid, og har også meget svært ved at forestille mig, at det ikke bliver en tro kopi af min datter. Jeg var i øvrigt selv et meget introvert barn, og kunne ikke engang finde ud af at sige farvel til pædagogerne, når jeg skulle hjem fra børnehave. Det er bestemt ikke let og derfor så vigtigt, at det repekteres af forældrene. Jeg bliver helt glad for at læse, hvordan du passer på hende.

    SvarSlet
  2. nikker fuldstændig genkendede til det. vores ældste er også en sensitiv 'stillepige' og lillesøster er en lille tonser med mod på livet på et helt andet plan. det har også givet mange frustrationer på hendes vegne, men heldigvis kan vi se hun vokser mere og mere og bliver mere og mere modig med tiden vores store pige, og det er dejligt at vide det kan ske, for nogle gange kan det godt føles som om det går lidt i stå. gudskelov for hun går i en top kompetent børnehave med skønne børn og voksne, ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem også :)

    SvarSlet
  3. Vi har også 2 meget forskellige børn, og i den forbindelse har det været vigtigt for os, at huske, at vi ikke kan forvente det samme af dem. Netop fordi de er forskellige.

    SvarSlet
  4. Kære Anna,
    Hvor er det dejligt at Lara trives og oplever at hun kan! :-D Stor ros til hende - og hendes forældre - for det :-)
    Og ja, heldigvis er de så meget mere end kun introverte/ekstroverte. Har du mon læst bogen: "Særligt sensitive børn" af Elaine N. Aron? Jeg er lige startet på den og har hørt at den er god.
    Kh,
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mette

      Jeg har endnu ikke fået læst bogen, men har hørt godt om den - så jeg må nok hellere komme i gang! :-)

      Kh
      Anna

      Slet
    2. Hej Anna, der er sjældent timer nok i døgnet, vel? :-) Det lyder så fint at jeg skriver at jeg lige er gået igang... Sandheden er nok nærmere at jeg har den liggende, og nok må starte forfra fordi jeg ikke længere kan huske de første 20-30 sidet som jeg læste for noget tid siden ;-)
      Håber at vi lykkedes med at få den læst :-) Jeg hepper på os :-)
      Kh,
      Mette

      Slet
    3. Åh, det kender jeg godt! Jeg har en roman liggende, som jeg kun er kommet 100 sider ind i - og jeg må starte forfra med jævne mellemrum...

      Kh
      Anna

      Slet
  5. Mine tre er også som nat og dag!
    Det er helt utroligt så forskellige de kan være til trods for nogenlunde samme opdragelse.

    SvarSlet
  6. Det er på en og samme gang det udfordrende og det vidunderlige ved at have flere børn. Vi har tre og de ligner på ingen måder hinanden. Det er en stor gave at børn er forskellige og anderledes end en selv, af det lære man så meget, men det er også noget af det der gør at det er lige så meget arbejde at få nummer to som nummer et (og nummer tre og nummer fire). Folk der siger noget andet tænker kun på det rent praktiske arbejde tror jeg, men det med at sætte sig ind i børnene og finde dem plads bliver kun mere udfordrende når der er flere.

    Jeg synes det lyder som om I har et usædvanligt godt blik for jeres skønne børn og når det er sådan skal deres forskelligheder nok med tiden vise sig at blive en stor styrke for dem. Har man mere svært ved at se sine børn (og det kan jo være svært) tror jeg stor forskellighed let kan blive en byrde.

    Kæmpe respekt for alt det I har nået med Lara, hun bliver med tiden en super stærk pige tror jeg, netop fordi hun tidligt har skullet arbejde med sig selv i verden.

    SvarSlet
  7. Det er som en beskrivelse af mine to børn - min ældste Christian er som Lara og MY er en helt anden kaliber der absolut ikke bliver overset, hun hopper lige ud i tingene. Det tog tid at finde ud af at de var forskellige men i dag er jeg meget glad for det. Og de er rigtig gode for hinanden, for Christian vil alligevel ikke altid stå tilbage for lillesøster, så hun får ham lidt ud af hans puppe indimellem. Nu er de jo så bare spændende hvordan nummer 3 bliver.

    For os blev forståelsen af Christians væsen helt sikkert at stifte bekendtskab med begrebet særlig sensitive børn, for der er ingen tvivl om at det er han, og ved at anskue tingene anderledes, giver flere ting mening, og det er nemmere at hjælpe ham med des være ting i hverdagen.

    SvarSlet
  8. Ja børn er forskellige, og hurra for det, men jeg må indrømme, jeg også blev alvorligt overrasket over at nr 2 overhovedet ikke var som nr 1. Nu havde jeg jo lige regnet ud, hvordan de dersens børn var;)

    vh Dorte

    SvarSlet
  9. TUSIND TAK for jeres input - dejligt at høre, at I også kender til det!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  10. Jeg fik tvillinger, en dreng og en pige og forskellen på de to har virkelig været et studie værd :-) Havde nok troet, at de ville være mere ens, nu når de fulgtes ad og det hele, men nej. Der er selvfølgelig noget, der er fælles, men de er lige så meget som nat og dag lige fra temperament, til søvnrytme, til behov for tryghed osv.

    SvarSlet