torsdag den 1. maj 2014

Dragørkjolen



Dygtige Nanna, som var underviseren på mønsterkonstruktionskurset i januar (hvor jeg fik hjælp med mønsteret til brudekjolen), har kastet sig ud i mønsterproduktion, og hendes første mønster er en 50'er inspireret kjole med navnet Dragør. 

Nanna går meget op i god pasform (hvilket man jo nok gør, når man er uddannet mønsterkonstruktør), og det er det, hun har arbejdet med i dette mønster. Derfor er der på hendes hjemmeside How to do Fashion også videovejledninger til både tilretning og syning af kjolen. 





Med til mønsteret er der stof til at sy en prøvemodel (for sådan arbejder mønsterkonstruktører, og det er nok her, det går galt for os andre, der springer over hvor gærdet er lavest;-)) 

Umiddelbart virker mønsteret ikke kompliceret, og jeg glæder mig til at finde tid til at sy den op. Jeg har købt Liberty stof til formålet, og det kan blive et flot resultat, tror jeg. Kunne du tænke dig at se mønsteret syet op, så klik her.  

Og ja - jeg er bagud med min kjoleudfordring (havde godt på fornemmelsen, at jeg tog munden lidt for fuld, da jeg gav mig selv udfordringen tilbage i januar, men det er jo mig i en nøddeskal) - så forhåbentligt kommer der to kjoler i maj. Og forhåbentlig er den ene min brudekjole-prøve. 
Nu må vi se.



_________________________



I've received a new dress pattern, which I really look forward to try. The dress is called Dragør, and it is inspired from the 50ties. You can find it here. 



5 kommentarer:

  1. Åhr den vil jeg også gerne prøve at sy. Kan godt mærke jeg får mere og mere tiltro til mine egne evner :)
    Glæder mig til at se din version :)

    SvarSlet
  2. Å, takk for tipset,nå har jeg nettopp bestilt mønsteret også!

    SvarSlet
  3. Glæder mig til at se din version. Jeg tror jeg skal ud i en sort blonde som den næste :)

    SvarSlet
  4. Det ser bare så gennemført og lækkert ud :-) Glæder mig til at se hvad du syr :-)

    SvarSlet
  5. Ja det er virkelig nogle lækre mønstre Nanna kommer frem med der- og så med stof til en prøve... og på hendes hjemmeside skriver hun ovenikøbet at der er 20% rabat indtil på søndag.. så man kan jo gøre et lille kup der :-)

    SvarSlet