søndag den 16. februar 2014

En lille havfrue










I denne weekend har Lara og jeg færdiggjort hendes fastelavnskostume. Laras fascination af havfruer er stor - en interesse, som hun har haft i en del måneder nu. Nu har hun så endelig et havfruekostume, og det vækker selvfølgelig stor lykke. 

Kostumet har været længe undervejs - faktisk var det tiltænkt som julegave, men så langt nåede jeg aldrig. Og i januar har det ligget på hylden - hvis jeg skal være ærlig, har det ikke lige været kostumesyning, der har haft min interesse. Derimod har jeg syet mange kjoler til hende - i mit arbejde på at skabe kjolemønstre med god pasform. 

Men da jeg i starten af denne uge syede endnu en kjole til hende, satte hun bestemt armene i siden og sagde: "Altså mor! Nu syr du ikke flere kjoler til mig, før du har færdiggjort min havfruedragt! Du skal gøre ét projekt færdigt, før du starter på et nyt!"
(Tsk tsk tsk - Lara er vist blevet forvendt, hvad angår kjoler. På de fleste andre områder er hun langt fra forkælet, så det går nok).

Dragten blev således færdig i denne weekend. Lara har hjulpet med at vende havfruehalens skæl, og det er dejligt, at hun nu er så stor, så hun kan være med i processen.

Dragtens mønster har jeg selv konstueret. Jeg skal være ærlig og sige, at den lider under en del sjusk - men da det er udklædning, så går det nok, at sømmene ikke er så pæne at se på. 

Med til dragten har jeg syet et "headpiece", som jeg har sat på en gammel hårbøjle. En broche forestillende en reje, og som vi fandt i mine gemmer, pryder søblomstens midte. 

Dragten er til at bevæge sig i - alt andet giver ligesom ikke mening, når man er fem år og fuld af energi. Til fastelavn får hun strømpebukser på - er det meget fancy, kan de jo blive blå.

Sidste år var Lara påfugl, og året forinden var hun den sødeste lille missekat.


__________________________



This weekend Lara and I finished her costume for "fastelavn", which is a Danish tradition (kind of carnival).  She's a little mermaid. She helped me sewing the costume, and it's nice that she has reached a age where she can participate in the process. 

Last year she was a peacock and the year before that the sweetest little cat



26 kommentarer:

  1. Hold nu op, hvor er hun fin! Skide godt fundet på, Anna! Elsker rejen i hovedprydningen :-)

    kh

    SvarSlet
  2. Så fin Anna! Den dragt må bringe lykke..

    SvarSlet
  3. wow hvor er den fin super skøn :-)

    SvarSlet
  4. Den er fantastisk! Jeg gaper av bildene, kostymet er helt utrolig kult, falt spesielt for halen. Og finnen nederst.

    SvarSlet
  5. Min datter er også ellevild med havfruer pt så her er det også blevet til et havfruekostume til fastelavn - det må høre til alderen som børnehavepiger har :)

    SvarSlet
  6. Super super flot dragt og hvor er Lara dog yndig.

    SvarSlet
  7. Så mange fine detaljer. Jeg kan godt lide finessen med halefinnen. Det ser godt ud at den er ekstra tyk. Og de små skaller på brysterne. Når du har lavet dem, som du har, kan man jo være sikker på at de bliver hvor de skal. :-) Jeg er endnu engang imporneret over dine ideer :-)

    SvarSlet
  8. Bedårende. Virkelig fin havfruehale!! Kh Maria

    SvarSlet
  9. Det er altså barnet med de mest fantastiske udklædninger. You rock Anna. Den er dælme flot, og jeg kan godt forstå at Lara trumfede igennem, at den skulle være færdig. :)

    SvarSlet
  10. Hvor er det en flot dragt og en smuk havfrue du har dig

    SvarSlet
  11. Jeg er den mor der hvert år tænker, jeg syr selv til mine piger, men når det aldrig, lige pludselig står jeg der med åben mund og siger... Er det allerede fastelavn... Du laver nogle fantastiske ting til Lara. Hun er en heldig en... :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også hvert år, når jeg skal til at i gang, at det virker uoverskueligt. Når jeg så kommer i gang, er det faktisk ret sjovt. Jeg vælger at prioritere det, for jeg vil gerne give Lara de minder, der er forbundet med det, og lige pludselig er hun for stor til at få syet fastelavnskostumer. Mindre kan jo sagtens gøre det - men nu, hvor jeg kan, så vil jeg gerne, at det er en del af vores tradition.

      Kh
      Anna

      Slet
    2. Det kan jeg godt forstå. Jeg kommer ofte først til at tænke på det 2-3 uger før pigerne skal bruge det og så kan jeg slet ikk overskue at skulle kaste mig ud i 2 udklædninger. Tager så meget hatten af for dig

      Slet
  12. Hvor ER det bare et FANTASTISK kostume Anna!!!!! :-)

    SvarSlet
  13. Hold op hvor er den bare super flot...

    SvarSlet
  14. Hvor er den fin - helt vildt godt udtænkt :-)
    Kan godt forstå hun har haft svært ved at vente...

    SvarSlet
  15. wauw siger bare - hvor er den flot, tænk at have sådan en fantasi. Den ville min datter ha elsket da hun var lidt mindre, nu går hun i skole og der holder man ikke fastelavn.

    SvarSlet
  16. Mega flot!!!! Pyt med sjuske syninger, er sikker på du er den eneste der ser dem, fordi du ved det! Er vild med alle detaljerne, rejen, skællene, den smukke halefinne...ja det hele!!! Og stoltheden lyser jo ud af Lara!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, især er hun stolt af sin grønne neglelak - det synes jeg er tydeligt på flere af billederne;-)

      Kh
      Anna

      Slet
  17. Så fint kostyme, og Lara er en skjønn liten Ariel :)

    SvarSlet
  18. Hvor er det bare et mega flot kostume! Og hvor er det egentlig vildt som hun ligner dig mere og mere!!

    SvarSlet
  19. Så fin en lille havfrue!

    God idé til en bevægelig hale :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  20. Hvor er det et flot kostume. Og den yndigste havfrue. Hun er vel nok kær.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  21. TUSIND TAK for jeres søde kommentarer!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  22. Herlighet så flink du er, så heldig datteren din er som har deg som mamma:))

    SvarSlet