onsdag den 12. februar 2014

Askil og maden




Askil er holdt op med at ville spise. I hvert fald rigtig mad. Til gengæld vil han have flaske, og selvom jeg tilbyder ham rigtig mad, når han er sulten, afviser han det. 

Det gik ellers så godt med maden. Vi begyndte at give ham grød allerede da han var knap 4 måneder gammel (efter sundhedsplejerskens anvisning - vi kunne simpelthen ikke holde ham mæt på modermælk), og han elskede det. Og da vi begyndte at tilbyde ham smagsprøver af rigtig mad, var det også en succes. Han spiste alt, og han spiste rigtig meget. 

Men ugen op til jul ændrede det sig. Han var syg, og derfor ville han ikke spise. Til gengæld ville han gerne tage flasken. Og efter sygdomsperioden var det, som om han ikke rigtigt kunne komme i gang igen. 

Jeg tror helt sikkert, at vi kom til at presse ham. Og vi kom til at insistere og tilbyde mad, når han ikke var sulten nok. Og nu - efterhånden mange uger efter jul, hvor det hele startede, er han det sted, hvor han meget nødigt tager skeen. Han spiser to-tre skeer, og så bliver han vred og ked af det. Giver vi ham små bidder, som han selv kan tage, er det sjældent den store succes. Det er ikke fordi, han ikke kan - men han vælger at smide det meste på gulvet i stedet. Og han er blevet meget selektiv. De sidste uger har han kun villet spise blød pære, banan og ganske lidt brød - og det er på smagsprøve-niveau og derfor ikke noget, som mætter ham. 

Det er ikke fordi, at vi fylder ham med modermælkserstatning. Han får en flaske når han skal i seng, en hvis han vågner om natten af sult (hvilket han desværre ofte gør for tiden), og så en eftermiddagsflaske. Igen er det efter sundhedsplejerskens anvisning, for vi må ikke sulte ham, siger hun. Faktisk synes hun, at vi skal gå helt tilbage til flasken, men det har jeg svært ved at overskue - for han skal starte i institution om mindre end en måned, og jeg vil så gerne, at han ikke skal slås med maden der. Derfor er han ofte en meget sulten baby, når vi nærmer os eftermiddag, for som sagt spiser han næsten intet.

Jeg ved ikke, hvad hans manglende lyst til mad skyldes. Vi er helt sikkert kommet til at presse ham, men det kan ikke være hele årsagen. Vi forsøger nu stille og roligt at give ham mad og accepterer, når han siger fra. 

Vi er selvfølgelig i vildrede om, hvordan vi skal komme videre. Vi synes, vi har prøvet mange ting - lade ham spise på legetæppet (hvilket jo også hurtigt kan udvikle sig til en dårlig vane), underholde ham ved bordet med legetøj, sange osv., lade ham tage al maden selv, prøve at undgå for meget opmærksomhed på ham osv. Tirsdag skal jeg have møde med sundhedsplejersken om det, og selvom hun ikke har en mirakelkur, så tror jeg det bliver godt at få snakket om det ansigt til ansigt i stedet for i telefonen (hvor vi efterhånden har snakket mange gange om problemet).

For det fylder meget. Rigtig meget. Og det giver flashback til babytiden med Lara. Hun nægtede pure at spise grød (og indtog heller ikke frugtmos), og da hun var omkring de 10 måneder gik det helt i hårdknude med maden. Vi endte i et marte meo forløb (hvor vi blev videofilmet af sundhedsplejersken), og der lærte vi mange ting, som vi så efterfølgende har gjort anderledes med Askil. Alligevel - og trods den gode start med grøden - er vi endt i samme problematik. 

Måske er det bare tænderne, der driller. Måske har vi et småtspisende barn (som jo er i god stand, trives og er glad, når han altså ikke er sulten). Måske begynder han at spise af sig selv igen, og måske er vi for bekymrede. Men puha - det fylder meget. 



26 kommentarer:

  1. Åh…den er rigtig svær, man bliver altid bekymret når de ikke vil spise. Særligt når de er så små. Jeg kan godt forstå at du har svært ved at gå tilbage til flasken, særligt når han skal starte i vuggestue, og han skal jo også lærer at spise mad.Men det kunne godt være en ide alligevel. Tage presset fuldstændig ud af madsituationen, og starte forfra. Følge hans initiativ. Kunne han være for sulten, når han skal spise maden, som han måske ikke rigtig vil, og så bliver han rigtig tosset. Sult kan være svær at rumme. Er han tørstig? Har han måske noget i munden der driller ham, giver smerte??
    Dette er bare nogle forslag. Forstår i har det svært.
    Mine drenge er 6 og 12 år nu, så det er noget siden, men jeg arbejder til daglig med ældre mennesker, og særligt hos de svært demente, er det de helt små ting der trigger og så nægter de fx at spise.
    håber det kan bruges
    mvh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar.
      Vi skal have underøgt ham ved lægen, siger sundhedsplejersken, for at være sikker på, at der ikke er noget i vejen med hans mund. Jeg tror nu ikke, der er noget at komme efter. Men måske er tænderne på vej (han har kun to, og de har vokset en del på det sidste). Og ja, det kan godt være, at vi skal helt tilbage til flaske i en periode. Han får lige nu kun mad når han selv rækker ud efter det, og det gør han heldigvis stadigvæk engang imellem.

      Kh

      Slet
  2. Jeg har ved min egen søn opdaget, at jo mere "travlt med en ting" jeg har, jo mere stejler min søn. "Skynd dig, vi skal nå...", "kom nu, vi skal videre", "skal du ikke have lidt mere at spise", "du skal lige spise det her inden du skal..." Etc. Jo mere frustreret jeg bliver, jo mere på tværs bliver han. Når jeg (de gange jeg magter at komme ud af det) sadler om og slipper kontrollen, så går alting meget nemmere. Ja vi kommer faktisk hurtigere hjem fra vuggestue når jeg ikke skynder på ham...;-) En lang periode kunne sønnike få 2-3 stykker mad til aften og så ikke ville have mere...jeg accepterede det og tilbød ham ikke andet og tvang ham heller ikke til at spise mere...det er svært fordi man som voksen tænker fremad...men det virker for min søn og så må man nogle gange bare respektere det. Jeg håber du kan slippe lidt af kontrollen og planlægningen, så du kan slappe mere af og at I finder en løsning. Du er en god mor og har en dejlig dreng :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord, Anne. Jeg har i forvejen en (i perioder meget) småtspisende pige, og det har vi lært at leve med. Det er bare fordi, Askil er sulten - men kan ikke håndtere maden. Hvis han var glad og tilfreds gjorde det mig ikke noget, at han spiste meget lidt. Og ja, du har ret i, at man skal slippe kontrollen.

      Kh

      Slet
  3. Pyha sådan en dreng har jeg osse haft. Da han fyldte 10 mdr blev han stort set fuldammet - alm mad, grød etc nægtede han. Vi fulgte rådet om at tage presset ud af maden. Lad ham få bryst og starte forfra. Grød lærte han aldrig at elske - men al anden mad kom langsomt men sikkert jo mere nysgerrig han blev. Nu spiser han alt - og elsker al mad : )
    Men følelserne kan jeg sagtens huske - håber sparring sp hjælper...

    SvarSlet
    Svar
    1. åh, det må have været hårdt for dig at skulle mætte en 10 mdr baby. jeg er glad for, at jeg trods alt ikke ammer mere. Jeg er også sikker på, at han nok skal lære at spise - lige nu ønsker jeg bare, at vejen dertil bliver den mindst komplicerede.

      Kh

      Slet
  4. Vi har også været præcis der, det startede i december ig kørte hele januar - det værste var egentlig at jeg virkelig savnede den glade tilfredse Oskar! Vi er tilbage på sporet nu, vi to en kold tyrker og stoppede med natamningen, der havde taget total overhånd, men ved ikke præcis om det er det der virkede eller han bare kom igennem hans tordensky! Jeg kan godt have mistanke om det sidste! Jeg synes ofte at tiden løser problemerne med de små. Men kender bare godt det med at det fylder hele en hoved mens det står på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også min trøst - at det hele er faser, man skal igennem. Dog kan jeg også være nervøs for, at det bliver for meget et mønster - sådan var det med Lara, og det var godt, at vi fik hjælp til at bryde den onde cirkel.

      Kh
      Anna

      Slet
  5. Har du prøvd å gi ham den samme maten som dere spiser?
    Mine 3 barn NEKTET rett og slett å spise grøt eller most mat, eller andre "babymat". Så de fikk den samme maten som vi spiser (jeg bruker å lage uten salt, og vi salter mens vi spiser). Da spiser de en del, selv om mye havner på gulvet også.
    Baby led Weaning heter det på engelsk ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Askil får slet ikke grød eller mos mere - men det, som vi andre spiser (bare uden salt).

      Mange hilsner
      Anna

      Slet
  6. Hej Anna.

    Øv, hvor er det en mega træls situation at stå i. Det er så frustrerende og der er så mange følelser i det mad dér.
    Min Esther (på 15 mdr) æder som en hest men vi har lagt mærke til at hendes selvstændighed at kommet med bragende fart og langt langt tidligere end vi forventede. Hun gør ALT hvad Minna, på snart 4 gør. Det er sommer tider som om hun forlanger samme selvstændige rettigheder som Minna ligesom er stor nok til at håndtere nu.
    Det kan godt give en del problemer ved bordet.
    Har du overvejet om Lara spiller en rolle i det? Nu hvor du siger at hun også er småt-spisende. Det var egentlig bare for at få en anden vinkel på det. Hvad ser han søster gør? Søster som han sikkert ser op til :)
    Der sker bare noget andet med nr 2 barn og jeg synes at selvstændighed, hvad gør storesøster og stor selvhjulpenhed har været meget væsenligt.

    Ellers kunne det nu godt lyde som tænder kombineret med jeres frustrationer og forskellige mange forsøg. Sådan gør man jo som forælder og man kan ikke lade være.
    Det kunne også være at inst start kunne hjælpe. Min erfaring både med mine egne børn og gennem arbejde er at der sker noget helt andet i vuggestue/børnehave pga den anden relationen til de voksne dér.

    Åh det er en ond og svær cirkel at komme ind i. Jeg håber det løser sig på naturlig vis.

    Kh Ditte

    SvarSlet
  7. Forresten; Esther ELSKER sit LaraLil tæppe i lilla/orange som hun fik af mig i julegave. Det er så smukt inde i hendes gamle seng og det er perfekt til bilture, hygge i sofaen og leg på gulvet.
    Ditte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ditte

      Tusind tak for din kommentar - hvor er det dejligt at høre, at Esther er glad for tæppet!
      Jeg fornemmer, at Lara har en positiv indvirken på Askil ved bordet. Hun spiser nemlig rigtig godt nu, selvom hun i perioder ikke spiser meget - men mængden går vi ikke op i, det må hun selv styre (så længe hun ikke kommer en time efter aftensmad og er sulten). Askil er, som du også er inde på, meget interesseret i, hvad hun gør (og ikke gør), og faktisk falder han mere til ro, når hun er ved bordet.

      Kh
      Anna

      Slet
    2. Jeg håber i finder ud af det, Anna. Dejligt at Lara har en positiv indvirkning og at han trods alt er en velnæret dreng :)
      Kender du den der dims, den hedder vist en Teething feeder hvor man putter frugt ned i et lille net og hvor der så er et håndtag ved som barnet kan holde i og suge frugten ud. Jeg ved godt at frugt ikke lige er det som fylder og mætter mest men den kan han ihvertfald styre selv og banan er ihvertfald en god ting. Vi købte vores i Føtex og elskede den!
      http://www.toysrus.com/buy/rattles-teethers/teething-feeder-girl-342-2738035 Den vi købte i føtex er fra Sassy

      Jeg håber der er en god sundhedsplejerske i har?! Vi har haft 4 forskellige pga flytning og jeg synes der var KÆMPE forskel på deres viden, erfaring, holdning og fornemmelse for os og vores barn. Den sidste vi havde var meget sød men hun anede f.eks ikke at de knopper Esther har på kinderne er mild børneeksem (det kunne lægen så fortælle os). Det var jeg ret overrasket over. Jeg vil til hver en tid tale med lægen ang ting som bekymrer mere end de alm småting og tests de skal igennem.

      Kh Ditte

      Slet
  8. Kære Anna! Jeg står i præcis det samme med Magnus på 9 mdr. Han havde også en madkrise i december, hvor han var syg og nu har han været sløj i 14 dage igen, hvor det har været småt med maden. Han nægter ikke fuldstændig, men spiser vel 1/2 DL havregrød om morgen, 3 små stykker brød til frokost og 1 DL aftensmad. Han er glad OD virker tilfreds med det er SÅ frustrerende! Især fordi vores store pige altid har spist alt.
    Jeg er gået tilbage til 3 flasker MME om dagen, så jeg om ikke andet er sikker på at dække hans behov. Han skal starte i dagpleje om 14 dage og så håber jeg de andre børn inspirerer ham til at spise mere til frokost og vi så kan fase flaskerne ud. Det virker som et skridt tilbage, men det har jeg det bedst med.
    Tak for dit indlæg! Dejligt at vide at jeg ikke er den eneste der har en selvstændig dreng med en bekymret mor:-)
    KH Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Camilla. Det er dejligt at vide, at der er flere i samme båd, selvom det er træls for jer også. Jeg håber på, at det snart vender.

      Kh
      Anna

      Slet
  9. Hej Anna, århhh sikke noget.. Jeg 'falder' nogle gange i den med tænderne - tænker ikke så meget over at Maja ikke spiser så megt i løbet af dagen, indtil hun sidst på eftermiddagen får youghurt m havregryn - som hun STOR spiser! Så hun har været sulten men ikke villet tage rugbrødet, og det er pga tænderne er jeg ret sikker på.
    På et tidspunkt begyndte hun at vågne om natten og være meget sulten.... så sad man det og fodrede barn kl 03.... Det hjalp da vi blev mere opmærksomme på at hendes aftensmad sult, ligger lidt tidligere end vores. Nu får hun noget kl 16.30-17.00 tiden, lidt igen til vores aftensmad kl 18.00 og lige før sengetid, omkring 19.00-19.30 tiden lidt youghurt hvis hun har lyst. Det har hun som regel ;-) Flere små måltider sidst på dagen har betydet at hun - og vi - nu sover hele natten igennem :-D
    Det føles ikke altid som om at hun spiser så meget, men det er bare mindre og flere måltider. Når jeg tænker tilbage tror jeg at hun nogle gange blev for træt - og sulten - ved aftensmadstid, og ikke rigtig kunne finde ud af at spise. Og så vågnede hun om natten.
    Kunne I prøve at give han mere flaske i 3 dage og så lade maden ligge på bordet så han selv kan tage - og se hvad der sker?
    Bare en tanke :-)
    Kh
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mette

      Tuisnd tak for dine tanker omkring de små måltider. Det vil vi forsøge at indføre. Jeg kan huske, at da det gik galt med Lara flyttede vi aftensmaden til kl 17, nogle gange 16.30 - for hun kunne slet ikke overskue at spise, hvis hun blev for sulten og træt. Siden har vi rykket den til 18, nogle gange først 18.30 - og det fungerer ikke optimalt for Askil. Så jeg vil se, om vi ikke kan rykke den tilbage, og ellers vil jeg prøve at være mere obs på at tilbyde ham, inden han bliver for sulten.

      Kh
      Anna

      Slet
    2. Og jeg tror også, at tænderne spiller en rolle. Problemet er bare, at ha heller ikke vil tage den flydende mad (som yoghurt, købegrød og den slags).

      Kh

      Slet
  10. Hvad fejlede han i julen? Min gode venindes søn var decideret underernæret i sine tre første leveår, indtil lægerne endelig tænkte på at fjerne hans mandler. Inden da spiste han kun flydende ting samt is og chokolade som jo smelter. De fik masser af hjælp og undersøgelse men mest på det pædagogiske og psykologiske. Det fysiske, som vel er det mest indlysende ovenpå sygdom skulle forældrene selv kæmpe for at få undersøgt og taget alvorligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han havde influenza i julen. Han er heldigvis langt fra underernæret, og jeg tror ikke, der er noget fysisk i vejen med ham. Vi tager dog alligevel til læge for at få ham tjekket, hvis ikke det vender inden længe.

      Kh
      Anna

      Slet
  11. Jeg kender til fulde din frustration - vi har netop gennemlevet selvsamme scenarie, med sygdom i julen efterfulgt af spisestop! Vores søn er fra d. 5. juli - vi valgte at gå tilbage til flasken (6 flasker om dagen), derudover tilbød vi han stadig grød. Og netop i denne uge, har han overgivet sig!

    Så for os hjalp det at gå tilbage til flasken, og lade ham styre tempoet :) men S..t det er frustrerende, både at de ikke vil spise og stå alt lave mad flere gange om dagen! Hovedet opad og benene ned... Han er jo lækker :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar, Christina. Det ender måske også, at vi skal starte forfra - kan bare næsten ikke overskue det;-)
      Men de skal jo nok lære at spise på et eller andet tidspunkt - spørgsmålet er vist mere hvornår.

      Kh

      Slet
  12. Har desværre ikke den gyldne løsning men vores datter nægtede at indtage føde medmindre at det stod foran hende og at vi ikke rørte ved det eller liiiige ville hjælpe med ske nummer 2. Hun havde/har stadig et meget godt temperament og er stadig meget kan selv vil selv - dermed har hun spist helt selv fra 9 mdr og kan selv det meste nu i en alder af 2,5 år.
    Kan se at jeg pt har et par meget små størrelser lig hende.
    Held og lykke med det

    Hilsen Anne Skjødt

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar, Anne. Vi har bestemt også en selvstændig lille en - og hvis han spiser, så er det det, kan selv kan tage. Lara sprang grøden over og spiste også selv fra 9 mdr - hvis hun altså spiste. Askil har elsket grød og skemad generelt, men det har vi så fået ødelagt på en eller andet måde.

      Kh
      Anna

      Slet
  13. Det samme skete med min dreng, bare amning i stedet. Vi gik helt over til amning i 1-2 uger, og så ville han pludseligt gerne spise mad igen og amningen kunne nedtrappes:-)

    SvarSlet