fredag den 17. januar 2014

Nyt år - ny udfordring



Jeg er en udpræget kjolepige - faktisk ejer jeg kun eet par bukser. Kjoler har jeg til gengæld mange af. Men jeg vil gerne sy flere. Og jeg har utroligt meget stof - og mange kjolemønstre - som ligger klar til formålet. 

Derfor har jeg givet mig selv en udfordring. Jeg vil sy en kjole til mig selv hver måned i hele 2014. 

Mønstrene bliver forhåbentligt forskellige, så jeg udfordrer mig selv. Men nu må vi se. Der bliver nok at se til, når jeg starter på arbejde igen. 

Hvis alt går vel, kommer du til at følge med i mønstertilretning og syning af kjolen. Og ellers kommer den færdige kjole på bloggen.

Inspirationen til udfordringen har jeg fundet hos Rochelle, som har bloggen Lucky Lucille. Hun har givet sig selv den udfordring at tilpasse et vintagemønster hver måned i hele 2014 - og på den måde skabe en garderobe, hun har lyst til at gå i. Hendes store passion er 40erne. Er du interesseret i at sy, så besøg hendes blog - den er både lærerig og inspirerende.

Udfordringen her er ment til mig selv - men har du lyst til at være med, så skal du være velkommen - også til at bruge billedet herover. Er der mange, der vil være med, så laver jeg et indlæg med en blogliste, så vi kan finde hinanden. Skriv en kommentar til indlægget herunder, hvis du er med.

Den første kjole er på tegnebrættet (eller rettere sagt: klippebrættet) - den håber jeg kan blive klar, inden januar er omme. 


_________________________



It's no secret that I love dresses - actually I never wear pants. I also love sewing dresses. And therefore I've given myself a challenge. I will sew one dress every month in 2014. Hopefully I'll find the time to choose different patterns. 
My inspiration to this challenge is Rochelle, who is the owner of the wonderful sewing blog Lucky Lucille. She'll sew one garment every month in 2014 - not only dresses, but also jackets, handbags and blazers from the 40ties. 
 I'm working on my first dress - hopefully I'll finish it before end of January!



19 kommentarer:

  1. Wow, for en fantastisk utfordring. Gleder meg vilt mye til å følge både deg og Lucille. Jeg tror nok ikke jeg er så flink at jeg kan henge meg på selv, men håper det er greit at jeg allikvel legger igjen denne kommentaren.
    For en flott garderobe dere kommer til å sitte igjen med etter 12 måneder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar. Man behøver ikke ville være med for at kommentere - jeg regner faktisk ikke med, at andre deltager, for det er lidt af en udfordring - og den er mest rettet mod mig selv:-) Men jeg håber at få skabt nogle gode brugbare kjolemønstre samt at det efterhånden kommer til at gå lidt hurtigere med at sy dem.

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Det var da en fantastisk udfordring :) Jeg glæder mig til at følge dine 12 kjoler, på deres vej :)
    Er forresten helt vild med det mønster du har på billedet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et skønt mønster - og kraven på mønstret bruger jeg til min brudekjole! :-)

      Slet
  3. Det var da en rigtig god udfordring, tror jeg vil lade mig inspirere og gøre det samme dog med en tegning for hver måned.
    Tak for ideen og rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig til at se dine smukke tegninger:-) Også god weekend til dig.

      Kh
      Anna

      Slet
  4. skøn udfordring :) er spændt på at følge med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og det bliver spændende, om jeg får syet alle 12;-)

      Kh

      Slet
  5. Fed udfordring!!!! Jeg vil helt sikkert kigge med, og nok også deltage, dig er jeg simpelthen for ringe til at opdatere min blog da jeg ik kan finde ud af at bruge den via iPad.
    Men glæder mig til inspiration og også selv komme mere i gang end jeg er nu. Er også 100% kjole pige og går nærmest ikke i andet end Margot kjoler og så indimellem rockabilly kjoler....og dem jeg selv har syet

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også Margot kjoler - men er nu det sted, hvor jeg synes, at jeg kan sy noget lignende selv! Men skønne, det er de.

      Kh
      Anna

      Slet
  6. Great idea to challenge yourself with! My challenge is to sew from stash -fabric I already have.

    SvarSlet
    Svar
    1. This would be a good challenge for me as well! But I'm quite sure I'm not able to stop buying fabric;-)

      Slet
  7. Spændende udfordring, glæder mig til at se dine kreationer ;)

    SvarSlet
  8. Spændende udfordring, jeg glæder mig til at følge med. Måske skulle jeg også tage udfordringen op, men jeg vil gerne veksle mellem kjoler og nederdele. I efteråret var jeg til workshop hos Nanna (how to do fashion) og fik lavet et grundmønster til en nederdel, det vil jeg gerne arbejde videre med.

    Kh Gitte

    SvarSlet
  9. Jeg tror jeg vil udfordre mig selv og være med på en kjole om måneden. Jeg ved ikke lige om jeg er med på at vise tilretning af mønster mv. det er jeg nemlig ikke så stærk i.
    Forhåbentlig kan jeg få taget mig sammen til at prøve nogen af de efterhånden mange mønster jeg har liggende. Jeg er rigtig god til altid at holde mig til de "gode gamle".

    Glæder mig til at se hvad du får lavet.

    SvarSlet
  10. Mega, mega spændende udfordring! Den vogn må jeg simpelthen hoppe med på med det samme - det er vel også en god måde at udfordre sig selv og udvikle egen evner på :-) Tak for inspiration <3

    Kram Anne/mannemor.blogspot.dk

    SvarSlet
  11. Åh den udfordring gad jeg godt være med til, men 12 ikke ens kjoler, gulp.....

    SvarSlet
  12. det gad jeg også godt, det lyder rigtig sjovt. nåede ikke en i jan. men tror da jeg vil udfordre mig selv. Tak for inspiration

    SvarSlet
  13. Fed blog du har og skønne kjoler du syr. Jeg vil gerne være med i udfordringen med at sy en kjole hver måned. Jeg har lige lukket mit skrædderi for at få mere tid til at sy til mig selv og min familie og jeg har mange skønne stoffer, der venter på at blive syet af. Senest købte jeg nogle vidunderlige saronger på Tenerife, som skal blive til sommerkjoler. Jeg vil detage her og også uploade på min egen hjemmeside www.bibradesign.dk. Er glad at jeg fandt denne blog.

    SvarSlet