onsdag den 15. januar 2014

En æra er slut



I morges døde min mormor. 

Hun har skrantet længe og været sengeliggende de sidste 10 dage, så det var ventet. Vi har alle været hos hende, holdt hendes hånd, sagt tak og farvel. Alligevel er det ikke nemt at tage afsked.

Min mormor har haft en enorm betydning for mig og mine søskende. Vi voksede op tæt på mine bedsteforældres gård, og som barn blev jeg passet der. Jeg har mange gode minder om lange, varme sommerdage i den store have, hyggestunder med madlavning i køkkenet og juleaftener, hvor det meste af familien samledes i mine bedsteforældres stuer. Det var et paradis for mig, mine søskende, fætre og kusiner. I forbindelse med min morfars død for snart to år siden viste jeg billeder fra gården

Det er en blanding af lettelse og sorg, som jeg sidder med nu. De sidste to år har ikke været nemme for min mormor, og hun har savnet min morfar så stærkt, at hun til tider har fortrængt, at han var død. Det er godt, at hun nu har fået fred. Samtidig er sorgen også overvældende, for med hende dør en æra. Nu er begge mine bedsteforældre væk, og gården er solgt - tilbage er kun minderne.

Billedet er fra mine bedsteforældres diamantbryllupsdag i 2008. Min mormor bød velkommen. Det er sådan, jeg vil huske hende. Et menneske, som kunne rumme os alle, og som altid bød velkommen. Og jeg vil være taknemmelig for, at jeg har så mange gode minder. De dør ikke.


_________________________



This morning my dear grand mother passed away. It was expected; she has been sick for some time. She almost turned 98, and she has had a long and good life. But still it is sad, and she will be missed. I am grateful for the time I've had with her. She means a lot to me and my family. 



24 kommentarer:

  1. Kondolerer og sender dig varme tanker
    Dejligt med gode minder

    SvarSlet
  2. Kondolerer med jeres tab. Savnet og mindet om ens kære lever heldigvis videre <3

    SvarSlet
  3. Kondolerer og du skal netop glædes over minderne. Jeg ville ønske mine bedsteforældre havde levet så længe som dine og oplevet deres diamantbryllup!

    SvarSlet
  4. Kondolerer - vi mistede i december mandens farfar, hans sidste bedsteforælder og med hans 101 år og et fantastisk liv som kaptajn og skibsredder er også her en æra slut - ved fra manden hvad I går igennem lige nu. Begge børn var med til Oldefars bisættelse og lagde roser og tegninger på kisten - noget de begge (især den yngste) taler meget om, måske også en ide for Lara?
    Din mormor lyder som en helt fantastisk person, så dejligt med så mange gode minder :)

    SvarSlet
  5. Det gør mig ondt for jer... Det man skal huske på i sådan en stund er, at der er ikke nogen der forlader os, de går blot i forvejen. Det er ord jeg selv har fundet trøst i, omend jeg er bevidst om, at ikke alle har det sådan og tror på det..
    Håber i kommer igennem denne tid på en god og mindeværdig måde!
    Kram

    SvarSlet
  6. Det gør mig ondt at høre søde Anna. Jeg ved selv hvor hårdt det er at miste en så nær apropos min egen far. Min mormor har også haft en stor betydning for mig, så kan virkelig godt følge dig i hvilken sorg du lige nu går rundt med, men samtidig også lille lettelse over at hun nu har fået fred, når nu hun de sidste dage har været skrantende.

    Kram

    SvarSlet
  7. Kære Anna
    Jeg kondolerer mange gange.
    Det er altid trist at takke af med et menneske man har kært.
    Jeg forstår din lettelse, det er ikke rart at se et kært menneske ligge syg og derfor er en afslutning en lettelse.
    Sådan havde jeg det med både min mormor og farmor, der begge lå meget syge deres sidste dage.
    Men en ting er sikkert, minderne om din mormor har du for eviget.
    Kæmpe knus til dic

    SvarSlet
  8. Jeg kondolerer med dit tab. Som du skriver så er det vigtigt at huske på din mormor, som det dejlige og rummelige menneske hun var. Og med den korte sygdomsperiode så har du stadig alle de gode minder indtakt.
    Jeg mistede selv min farmor i foråret, og hun havde også en kort sygdomsperiode til sidst. Det bevarer alle de gode minder omkring hende.

    SvarSlet
  9. Jeg kondolerer! Og føler med dig - mistede selv min mormor sidste år og savner hende hele tiden <3 Kan stadig få tårer i øjnene ved tanken om, at hun aldrig nåede at møde min søn... Hun var så sej.
    Tak fordi du lige mindede mig om at huske hende - og tror der kommer et indlæg om hende på bloggen snart!

    Kram Anne/mannemor.blogspot.dk

    SvarSlet
  10. Kondolerer..... Det gør så ondt helt langt indeni, når ens kæreste bedsteforældre må forlade denne verden, også selvom det er ventet og bedst. Men det du beskriver (også dengang om din morfar) viser en helt enorm kærlighed til dem, et sted hvor du altid har kunne søge tryghed og varme, selv på dumme dage.
    Det er rart at kunne have gode minder om de kære gamle.

    SvarSlet
  11. Nej, minder dør ikke - og hvis vi værner om dem og plejer dem, dør vore elskede heller ikke, men lever videre i os i ord og handlinger.
    Jeg er selv så heldig at have tre af mine bedsteforældre, hvilket jeg priser mig lykkelig for, men jeg ved samtidig, at det er sårbart, da de også er gamle. Jeg gruer for den dag, jeg må tage afsked med dem, så jeg tillader mig at tro, at jeg godt kan sætte mig ind i din ambivalens - at sådan er livet, men at en æra eller en epoke er forbi.
    Med vore bedsteforældre dør noget af vores historie, fordi de altid har været der - og fordi deres kærlighed er så ubetinget ... - men fordi vi selv er en del af slægten, en generation, bliver det nu os, der skal tage over, og videregive historien og være den stabilitet for vore børn og børnebørn som vore bedsteforældre har repræsenteret - det er hårdt, men samtidig fantastisk smukt og et skønt ansvar.
    Kære Anna, jeg sender dig mine varmeste tanker. Jeg synes, at din beskrivelse af sorg, tab og taknemmelighed er så fin - og tænker, at du har været heldig med dine bedsteforældre, og at de har været heldige med dig. Tænk, at de har givet dig så mange dejlige minder. og tænk at du har taget imod og værdsat - alt den kærlighed har du med dig og kan leve videre i din kærlighed til dine kære.

    De varmeste tanker
    Kristina

    SvarSlet
  12. Kondolerer og roser for et fint indlæg fuld af varme og respekt. Sidder faktisk og sluger klumpen i halsen, men alle kan vel genkende de følelser, du beskriver. Håber, I får en fin afsked med hende med begravelsen også :-)

    Kh Dorte

    SvarSlet
  13. Kondolerer mange gange.
    Det er dejligt at du har så mange gode minder at tænke tilbage på. De varmeste tanker til dig i denne tid.
    Kh. Linette

    SvarSlet
  14. Jeg sender dig også mine varmeste kondolence. Med tårerne trillende ned af kinderne Anna fordi jeg lige nu er midt i en svær tid med min egen mormor. Hvor ser hun dejlig ud, din mormor, skønt billede og jeg husker tydeligt billederne fra gården som ja osede af kærlighed og varme.

    SvarSlet
  15. Mette Dam Møller16. januar 2014 kl. 09.22

    Både din mormor og morfar var skønne og dejlige mennesker. Jeg har mange vidunderlige minder fra mine barndomssomre på deres gård og heldigvis har både min mand og mine pigerne lært dem at kende og sætter lige så stor pris på dem, som jeg.
    Minderne har vi heldigvis for altid.
    Varme tanker
    Mette

    SvarSlet
  16. Kondolere og sender varme tanker herfra. Det er aldrig nemt at sige farvel en sidste gang. Selvom minderne er der, kan det ikke erstatte nærheden og varme.

    SvarSlet
  17. Hvor ser hun sød ud din mormor, og hvor er du heldig der har haft en mormor så længe.
    Sender dig gode tanker i en svær tid:)

    SvarSlet
  18. Det gør mig ondt kære Anna...jeg håber I får en god tid med familien hvor I kan mindes med glæde over det liv I har levet med hende.

    SvarSlet
  19. Åh Anna, tanker til dig. Sidder med tårer i øjnene-Tanker om min egen mormor, der sagde Farvel til livet i 2009 hvirvler rundt.
    Godt med mange gode minder. De forbliver levende:-)
    Kh Jonna

    SvarSlet
  20. Kondolerer søde Anna, uanset om det er ventet eller ej, er det bare skide hårdt og trist at skulle sige farvel!! <3

    SvarSlet


  21. Jeg tror jo på at vi lever videre i dem der elskede os og på den måde vil både dine bedsteforældre og deres hjem for altid leve videre i dig. Det er fint, men derfor er det stadigt hårdt at sige farvel. Kender det detsværre alt for godt, men det bliver trods alt nemmere når man ved at det har været et dejligt levet liv og kun har gode minder.

    SvarSlet
  22. Hvor er jeg ked af at høre om dit tab. Det er aldrig nemt at miste. Heller ikke når det er ventet. Men alle de gode minder lever videre for evigt, hvis man huske at tage dem med sig og finde dem frem engang imellem.... Og hvor er det en fin ting at I alle nåede at være der og holde i hånd og sige det der skulle siges. Jeg håber I finder kræfter hos hinanden i din familie.
    Gode tanker til dig.
    Kærligst Malene

    SvarSlet