søndag den 30. juni 2013

Retrostof-udfordring juni: Gulvpude





Dagen før julis indtog har jeg fået syet en pude i et stykke retrostof, som skal blive junis svar på Marthes blogudfordring

Stoffet har været gemt længe til netop dette formål. Det er så smukt i mønsteret, at det skal have lov til at stå som et helt stykke. Og da jeg nu skal tilbringe en del af min tid på gulvet sammen med den lille, har vi brug for nogle store puder, som kan fungere ved legetæppet. 

Puden indeni har jeg også selv syet, da jeg ikke kunne finde en, som passede i størrelsen. Derfor skal den lige have lov til at "sætte sig" og få fyldet ud i hjørnerne. 


___________________________


This is June's answer to the blog challenge I am participating in. The pillow is quite large and is going to be used on the floor. I love the colours of the vintage fabric. 



torsdag den 27. juni 2013

Badekåbe med retroblomster










Så blev Laras nye badekåbe færdig. Den er syet i mørkebrunt håndklædefrotte (købt hos Frau Tulpe) og kantet med orange kantbånd.

Applikationerne er i ensfarvet bomuld. Blomsterillustrationerne har jeg fundet i Lis Paludans bog "Broderi i farver" - en skøn 70er bog. Jeg har strøget vliesofix på bagsiden af bomulden, så blomsterne kan stryges på frotten, inden jeg syr dem. På den måde bliver de siddende, hvor de skal, imens jeg syr.    

Mønsteret er fra Ottobre 6/2011. Jeg er ikke helt tilfreds med det og ærger mig over, at jeg ikke gennemskuede det, før jeg klippede stoffet. Jeg synes, at badekåben er blevet for åben i halsen, og jeg måtte klippe 10 cm af længden og flytte lommer, da den var alt for lang. Så længde og bredde passer ikke rigtigt sammen.

Men ellers er badekåben blevet fin, synes jeg. Lara er også glad for den. Den skal erstatte den gule badekåbe, som jeg syede til Lara for et par år siden.


_________________________


Lara's new bath robe is finished. I have found the flower illustrations in a wonderful book from the 70ties called "Broderi i farver". The brown towel cloth I have bought at Frau Tulpe. The pattern is from Ottobre 6/2011, but I'm not complete satisfied with it - I think it's too open in the neck, and I had to change the length of it. 


tirsdag den 25. juni 2013

Udfordringer








Når man nu har et barn, som ikke sover særligt meget, må man jo finde på løsninger, så man alligevel kan få lidt tid. I hvert fald hvis man er sådan en som mig, der har svært ved at fungere, hvis der går for lang tid mellem de kreative stunder. 

Derfor er min lille dreng kommet op på spisebordet, så jeg kan klippe i stof og samtidig underholde ham. Det fungerer fint, og det lykkedes mig faktisk at få klippet op til en ny badekåbe til Lara, inden han brokkede sig. 

Jeg har tidligere syet denne badekåbe til hende, men den er ved at være for lille. Så nu skal hun have en ny. Denne gang bliver den brun med blomster i pink, orange og hvid. Inspirationen til farvesammensætningen har jeg fundet i dette smukke stof, og blomsterne er fra en 60er bog med skønne illustrationer. 

Blomsterne blev syet, imens han tog en lur i barnevognen - ja ja, det skal nok lykkes at få det hele til at fungere! :-)


_________________________


If your baby doesn't sleep very much, you need to be creative, if you want some time of your own. Therefore my baby boy is on the dinner table while I am cutting fabric for a new bathrobe to Lara. In this way I can entertain him while I am working. For two years ago I made this bathrobe for Lara, but it's too small now. This robe is going to be brown with flowers in pink, white and orange. The inspiration I have found right here



mandag den 24. juni 2013

Giveaway hos LaRaLiL - vind gavekort til pixum.com



For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af pixum.com, som gerne ville sponsorere en giveaway på min blog. I den forbindelse fik jeg lov til at lave en fotobog, og det kom der denne smukke bog ud af:













Billederne er fra de sidste to års kjolekreationer. Jeg synes, at jeg har taget så mange fine billeder af min pige, og jeg nyder at se, hvordan hendes udtryk har ændret sig. Samtidig synes jeg også, det er sjovt at se, hvordan min syning har udviklet sig. Bogen er tænkt som et minde til mig selv, men måske forærer jeg Lara den, når hun bliver større. 

Fotobøger er ikke noget, jeg før har givet mig i kast med, men det var nu ganske simpelt, og resultatet blev flot. Der er masser af formater og kvaliteter at vælge imellem, og der er et program, som sætter bogen op for dig - du kan se mere her. Det største arbejde var at udvælge i mine billeder samt finde dem, for der er bestemt ikke orden i mit billedarkiv! 


Jeg udlodder 
2 gavekort på 250 kr til pixum.com.


Reglerne for deltagelse er ganske enkelte:
Skriv en kommentar til dette indlæg, og så er du med i lodtrækningen.


Har du ikke en blog, så husk at skrive din mailadresse, så jeg kan få fat på dig.

Vindererne trækkes mandag d. 1. juli. 


_________________________


You can win a gift certificate (value 250 danish kroner) to pixum.com. Just leave a comment to this post. I'll find two winners Monday 1st of July. 

søndag den 23. juni 2013

Midsommer





















Traditionen tro fejrede vi Sankt Hans sammen med min familie i sommerhuset ved stranden. Det var en smuk aften, omend det var ret blæsende, hvilket også gav nogle store bølger. Lara havde en fantastisk aften, og den lille klarede det heldigvis også rigtig flot. 

Sankt Hans er en af de traditoner, jeg holder allermest af. Både fordi vi mødes i familien (med mine fætre og kusiner), men også fordi der er noget magisk ved denne aften.


________________________


Midsummer's Eve we spend together with the family in the summerhouse. It's always a wonderful evening, even though the weather can be quite teasing. This year it was windy, but luckily no rain. 



lørdag den 22. juni 2013

Nederdel i retrostof







I går formiddags fik jeg allernådigst lov til at sy en nederdel til Lara (den lille sov hele 2 timer i barnevogn - wauw!) Det blev til en hurtig udgave af denne (hvor der også er en diy), dog 5 cm kortere. 

Stoffet er fra min retrostofsamling og blandt mine yndlings. Jeg er nemlig vild med farvekombinationen lilla og grøn, og denne grønne farve synes jeg er særlig flot. Sat sammen med det sorte bliver udtrykket forstærket. 

(Og så nævner jeg ikke alle de syfejl, jeg lavede undervejs, fordi jeg fik stress af babyen ude i barnevognen, som kunne vågne hvert sekund;-)).


_________________________



Yesterday I made this skirt for Lara. The fabric is vintage, and I really like the colours. You can see a tutorial on the skirt right here.