onsdag den 4. december 2013

På udkig efter brudestoffer














I formiddags pakkede jeg Askil og kørte til Åbyhøj i Aarhus, hvor butikken Stofshop ligger. Nogle af jer kender den måske - i gamle dage hed den Up to Date.

Stofshop er en butik, som har et bredt stofudvalg. Men derudover har indehaveren specialiseret sig i dansestoffer og brudestoffer. Det var selvfølgelig brudestofferne, jeg var interesseret i. 

Og, som billederne viser, gik jeg ikke forgæves. Der er et rigtig stort udvalg, og det kan virke så overvældende, at det er svært at vælge. 

Blondestofferne henter indehaveren en gang om året i Frankrig. Der er kraftige blonder, smukke håndvævede spartelblonder og helt sarte, tynde blonder. Derudover er der et hav af silkestoffer. Jeg havde især øje for den smukke jaquard-vævede silke. 

Stofferne sælges også over nettet (her ligger de fleste blonder og silkestoffer vist) - men det kan altså anbefales at kigge forbi butikken. Det er noget helt andet at stå med stofferne i hænderne.  

Jeg kom hjem med både stof til slør og til selve kjolen. Og inden længe skal jeg nok vise jer, hvilke jeg valgte!

(For en god ordens skyld vil jeg lige slå fast, at jeg hverken har fået penge, stof eller andre varer for dette indlæg. Jeg vil bare gerne dele oplevelsen af denne butik med jer. Og jeg synes, at det er vigtigt at støtte de små butikker, som stadig sælger stoffer af denne slags. Hvis ikke, se ender det hele med Stof 2000 og Stof og Stil - og det vil være så ærgerligt).


_________________________



Today I visited a danish fabric shop called Stofshop. This shop has a lot of bridal laces and bridal fabrics. I bought silk fabric and lace for my wedding dress. Soon I'll show you which fabrics I bought. 



9 kommentarer:

  1. Åhhh blondehimlen <3 Jeg eeeelsker den butik! Fantastisk god vejledning, og de lækreste stoffer. Jeg blev gift her i september, og jeg har fået syet den smukkeste 50'erkjole af silke, tyl og så den smykke blonde du har på billede nr. 8 (fra oven). Det var vildt svært at vælge fordi der er så mange smukke ting. De får bestemt også mine bedste anbefalinger:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Må jeg ikke få lov til at se et billede af den? Vil så gerne se andres 50 er brudekjoler!

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Jeg fik syet min brudekjole og Oliver har fået syet sin dåbskjole ved det der før hed Hansen og Højmark couture. Det eksisterer vist ikke rigtigt mere i den form. Men Betina Elise Højmark, som havde virksomheden har de smukkeste stoffer og blonder. Hun elskede også at bruge vintage blonder i hendes kjoler. Derfor blev min brudekjole også skabt med bl.a. Et 100 år gammelt brudeslør, som var min underdel på kjolen. Det var helt unikt. Hun solgte også stoffer og blonder, også nogle af vintage blomsterne tror jeg. Hvis man kan opstøve hende igen, så er hendes materialer et syn værd.

    SvarSlet
  3. Fantastiske billeder - og sikke en drøm du er gået i gang med!
    Er vild med det prikkede silke/satin (eller hvad det er), 6. billede oppefra tror jeg - helt til venstre nederst.

    Drømmer lige nu om en gang at skulle sy brudekjole til mine piger... om en 15-20-25-30 år...

    SvarSlet
  4. Åhhhhh den butik er også en af mine favoritter. Der købte jeg også mit gallastof, da jeg skulle sy mit gallatøj, da jeg blev student.
    De har bare så mange fine stoffer.

    SvarSlet
  5. Åhh det ser skønt ud!! Sikke mange flotte blondestoffer. Jeg har dog ikke erfaring med at sy i blonder, og min egen brudekjole er var syet af et gammelt vintage silke landkort (jeg har fået fortalt at piloterne havde det på sig under krigen, men ved ikke om det stemmer) Jeg har dog ikke selv syet min kjole, da jeg slet ikke kunne sy på det tidspunkt. Måske jeg skulle vise jer kjolen en dag.
    Kh Viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Et silke landkort!?! Den vil jeg rigtig gerne se - det lyder meget spændende! :-)

      Kh
      Anna

      Slet
  6. Det bliver spændende at se, hvad du valgte. Og hvor har du ret i, at det ville være ærgerligt hvis det kun var hos stof2000 og stof og stil vi kunne handle. Virkelig trist!

    SvarSlet
  7. Hej!
    jeg vil meget gerne komme og købe stof til at sy en brudekjole. hvonår har I åben? hvor ligger butikken hen?
    vh Sara

    SvarSlet