mandag den 16. december 2013

De mørke grene med de røde bær







Sidste år skrev jeg et indlæg om de mørkebrune grene med røde bær, som man kan købe i blomsterbutikker op mod jul. Jeg efterlyste navnet på busken eller træet, som leverer disse smukke grene. Via jeres kommentarer fandt jeg ud af, at grenene kommer fra slægten Ilex (kristtjørn). Grenene, som man kan købe op mod jul, stammer vistnok fra busken virginsk vinterbær, som er løvfældende og som er udbredt i bl.a. Canada og USA. 

Jeg kunne godt tænke mig at have busken i min have, men har endnu ikke fundet en planteskole, som sælger disse planter. Måske fordi de ikke trives i det danske klima. Men det ville være skønt at kunne gå ud i haven og plukke grenene op mod jul!

Indtil da må jeg betale en mindre formue for dem i den lokale blomsterbutik. Men jeg synes, de er alle pengene værd. For de er så enormt smukke og enkle i deres udtryk, som de står her i mine mini Botanica vaser fra Kähler. Jeg er vild med vasernes let dusede farver sammen med de mørke grene med de røde bær. Og til jul drømmer jeg om den store vase i den gule farve - den som kan stå på gulvet. 


_____________________________



Last year I made a post about these wonderful dark brown branches with red berries. I think they are called Ilex. You can buy them in the flower stores in Denmark, but I think the bush originally comes from USA. At Christmas time they are very decorative, and I use them in my Kähler Botanica vases.  I find the colors of the vases and the read berries really beautiful, when they are put together. 



18 kommentarer:

  1. Da jeg besøgte min lokale blomsterhandel igår, spurgte jeg om det danske navn for grenene...."Mariebær" .....stemmer det overens med dine oplysninger??? - men ja det kunne være fantastisk at have en busk/træ i haven - glædelig jul til dig og din familie. Vh. Anne

    SvarSlet
  2. De dygtige folk på Havenyt skriver dette om Mariebær:http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/prydhaven/844.html

    Jeg har aldrig haft de fine bær men plukker glad af alle de andre fine røde bær i haven og skoven. Jeg har nu haft hyben i en vase i over to uger og de er faktisk stadigt fine.

    SvarSlet
  3. Kære Marina og Anne

    Tak for jeres kommentarer.
    Billed-googler man Mariebær ser det ud til, at det ikke er samme slag, som de grene man kan købe i butikkerne. Mariebær sidder på stilke og ikke, som her, helt inde ved grenen.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  4. Dear Anna,
    for me it looks very beautiful too, thank you, Rike

    SvarSlet
  5. Smukke grene i smukke vaser. Vaserne er på min ønskeseddel til jul, men kun de små. Vores lejlighed har vist ikke plads til den store gulvvase.

    vh
    Anne

    SvarSlet
  6. Grenene er flotte! Min mor købte sidste år - og den har overlevet til i år http://plkolding.blogspot.dk/2013/12/julepynt.html

    SvarSlet
  7. Vaserne er utrolig flotte.
    Jeg aner ikke om dit ovenstående billede er kristtjørn, men jeg ved at kristtjørn er meget giftig for mennesker. Jeg ville personligt ikke selv turde at have kristtjørn i min egen have, hvor der er børn. Ville bare nævne det, hvis du ikke vidste det.

    Glædelig jul

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Det er vigtigt at tage med i overvejelserne. Vi har i forvejen været i gang med at udrydde dansk ingefær som også har de fineste orange røde bær - men som er giftige.

      Kh
      Anna

      Slet
  8. Hej Anna
    Smukke grene i smukke vaser.
    Prøv at tage en lille sidegren 5-10 cm. skær et skråt snit og plant den i pottemuld, stil den et køligt sted . Hvis du er heldig slår den rod og kan plantes ud i haven til foråret. Det er en sumpbusk, de er normalt nemme at formere, men husk at vande ;-)
    Rigtig god jul.
    Vh.
    Jette

    SvarSlet
  9. Tusind tak for din kommentar! Det vil jeg forsøge.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  10. Man kan overveje at lære sine børn at man ikke spiser af bær/planter med mindre man har fået lov.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved Lara allerede. Og hende er jeg ikke bekymret for. Det er straks værre med Askil. Der går noget tid, før han kan forstå den slags ting.

      Slet
  11. Jeg ville gætte på Virginske vinterbær, men er ikke helt sikker

    SvarSlet
  12. Hej de hedder Ilex og er i familie med kristtjørn !!

    SvarSlet
  13. Grenene med de røde bær er Ilex verticillata, en løvfældende Ilex- kristtorn uden torne.
    Vi har haft den til salg i Grejsdalens Planteskole flere gange, men har aldrig kunnet sælge den.

    SvarSlet
  14. Grenene med de røde bær er Ilex verticillata, en løvfældende Ilex- kristtorn uden torne.
    Vi har haft den til salg i Grejsdalens Planteskole flere gange, men har aldrig kunnet sælge den.

    SvarSlet
  15. http://www.loenbaek.dk/planter/ilex-verticillata.html

    SvarSlet