mandag den 9. december 2013

Adventskrans 2013







Så er adventskransen 2013 bundet, pyntet og hængt op. Jonas var så sød at binde kransen for mig, og jeg pyntede den så med det, jeg havde i mine gemmer. Misteltenen er dog fra mine svigerforældres have. 

Bedre sent end aldrig må vist være mit motto i dette års julemåned. For jeg er bagud med alt. Adventskransen blev først lavet færdig i søndags, hvor det var 2. søndag i advent (det er aldrig sket før), hjemmet er endnu ikke pyntet op (heller ikke sket før) og mine syprojekter hober sig op. Alt sammen pga. en lille terrorist baby, som sover ganske ganske lidt. Men jeg når nok det hele - og hvis ikke, så bliver det vel jul alligevel? 


_________________________



This year of Advent wreath is now on it's place. Better late than never seems to be my motto this Christmas. I'm behind with everything.  



6 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn. Elsker at du bruger mistelten, det passer så perfekt både til stemningen og til at I har jeres adventskrans hængende.

    Det der med at nå julen med en baby det er bare svært og man skal passe på ikke at jage sig selv halvt til døde fordi der skal sættes en masse hak på en alt for ambitiøs to-do-liste. Man kan også vende den på hovdet og sige at det er hans første jul og at det måske er vigtigere at den er hyggelig end at den bliver som den plejer.

    Men så igen, nogen gange trænger man bare også til at gøre de ting som gør en glad. I alle de år hvor jeg stod helt alene med armene fulde af små børn VILLE jeg bare lave adventskrans også selvom det hele væltede rundt om mig. Lige dén ville jeg have. Resten fik lov at sejle for jeg kunne simpelthen ikke række til mere når jeg også skulle stå for julen for hele familien.

    SvarSlet
  2. Så fint med misteltenen! Og hvor er det dejligt du skriver det bliver jul alligevel - for så har du prioteterne i orden! syning - det kan vente... og julen den skal nok blive julet på trods af søvnterrorist - jeg glæder mig over at den kun kan blive bedre end sidste år, hvor vi var indlagt med Sigurds gulsot.

    SvarSlet
  3. Virkelig smuk og romantisk adventskrans.
    Ja lur mig om julen ikke kommer alligevel....;-)

    SvarSlet
  4. Åhh - den er yndig!

    Jeg har stadig ikke fået lavet en adventskrans - Det er som om jeg bare ikke kan få hænderne fri til det

    SvarSlet
  5. Kære Anna
    Endnu en smuk adventskrans fra dig - og til 2. advent går det jo nok også ;-) Her har vi slet ikke adventskrans i år ...
    Hvor er jeg glad for, at jeg gav dig de brede blå blondebånd - for selvfølgelig kan du finde på noget fint at bruge det til, mens det i flere år bare har ligget i min skuffe.
    Glædelig jul - Bedste tanker herfra*

    SvarSlet