Som lovet kommer en syvejledning til en body. Denne vejledning viser, hvordan du kan sy bodyen med en overlocker og symaskine og uden brug af en coverstich - og forhåbentligt få et resultat, som ser professionelt ud.
Mønsteret hedder Regenbogenbody og er med amerikansk halslukning. Det findes i alle størrelserne (fra str 46-98) og kan downloades gratis fra bloggen Schnabelinas Welt - du kan finde det lige her. Her er også et mønster på en body med rund halslukning.
Jeg synes, at mønsteret har en rigtig god pasform, og at størrelserne passer.
Kunsten er at få syet jerseykanterne på, så det ser prof ud. Det bedste er uden tvivl at investere 5000-6000 kr til en covertich samt bruge 1500 kr på det tilbehør, som gør det nemt at sy jerseykantbånd på. Og har man først forstået sin maskine, går det lynende hurtigt med at sy kanter på.
Men mindre kan altså gøre det. Og jeg synes, at jeg nu er kommet så langt, at det går forholdsvis hurtigt at sy en body, samt at resultatet bliver godt.
Til en body skal du bruge strækstof. Jersey, velour eller strækfrotte er gode materialer. Jeg bruger Stof og Stils ensfarvede jersey til kanterne.
Start med at printe mønsteret ud (husk at udskrive i "faktisk størrelse", så mønsteret ikke er for stort eller for lille) og klip forstykke og bagstykke mod fold samt to ærmer. Husk 1 cm sømrum.
Følg derefter billedbeskrivelsen herunder.
Til gengæld har jeg nu lært (af Line), at det er vigtigt at være præcis, når jerseykantbåndet skæres eller klippes. Det er nemmest at få præcis, hvis det skæres. Til dette formål skal du have et skæreunderlag (et stort et), en patchworklineal og en rullekniv. |
Jeg lægger jerseyen dobbelt og skærer kanten ren. Derefter skærer jeg bånd, som er 3,5 cm brede. Jeg presser godt ned på linealen, når jeg skærer stoffet, så det ikke rykker sig. |
Overlock nu jerseybåndet fast på kanten. Jeg skærer ikke noget af, men sørger for, at de to stykker ligger lige under hinanden. Brug sytråd i samme farve som jerseybåndet. |
Buk nu jerseybåndet om på bodyens vrangside, så jerseybåndets kant rammer overlocksstningens kant og præcis skjuler den. Vær omhyggelig og sæt mange nåle. |
Sy nu med tvillingenål en stikning langs kanten på bodyens forside. Fjern nålene undervejs (sy ikke hen over dem). |
På bagsiden dannes en zigzag-agtig søm, som skjuler kanten. Har du ramt præcis, ser det prof ud. |
Og så ser det sådan ud på forsiden. |
Nål nu for- og bagstykkets skuldersøm sammen ved hjælp af de indhak, som er på mønsteret. |
Sy jerseykant på ærmet. Nål det derefter fast på for- og bagstykket. (Find midten af ærmet og sæt den fast på midten af skulderen). Overlock ærmet fast. |
Og så ser det sådan ud. |
Hæft overlockstråden ved at føre den ind i syningen. |
Sæt tre trykknapper i. (Jeg bruger str. 8 mm, som er en tand mindre end de normale i butikkerne. Jeg har fundet mine hos Fjølner Stof). Først findes midten. Mål derefter tre cm ud til hver side. |
Som sidste finish zigzagger jeg overlockskanten ind på bodyens bagside ved ærme og ved lårene. Så holder syningen bedre. |
Og så er bodyen færdig! |
Rigtig god syfornøjelse!
_________________________
Here is my tutorial on how to sew a body suit. The pattern is from Schabelinas Welt, and you can find it right here.
So lovely, you're a great craft! Thank you very much.
SvarSletTAK!!! Det må prøves.
SvarSletKh Maria
Wauw hvor fint! det må jeg helt sikkert prøve af! Det ser jo ikke alt for svært ud.
SvarSletHvordan er mønstret i bredden? Har et ekstremt smalt barn. 80 cm og kun 8,3 kg så noget af en pind?!
Mvh. Anna
Mønsteret er smalt og passer dermed Askil godt (jeg har også en smal dreng, som vejer knap 8 kg og er 74 cm lang). Måske du skal lave det uden sømrum i siden til din dreng.
SletKh
Anna
Tak for en super fin vejledning! Kan ikke vente med at komme i gang med at prøve det selv!
SvarSletPerferkt, tak for det, har lige klippet til en ny body, for den første drillede lidt!
SvarSletTak for en fin vejledning! Flot body! :-)
SvarSletSweet!
SvarSletHvor laver du altså nogle fine ting !! Jeg nyder at følge din blog, men må vist bare erkende at min baby nok når at blive skoleklar inden jeg får overskud/tålmodighed til selv at sy bodyer :-)
SvarSletDu laver de BEDSTE DIY!
SvarSletJeg har lært at sy så mange spændende ting efter dem! Tak :)
Dine syvejledninger og DIYs er guld værd!!! - tak :-)
SvarSletEndnu engang kommer du med rent guld! Tusind tusind tak :-) Elsker, at du bare deler og giver så meget inspiration videre!
SvarSletTænker, at det må kunne lade sig gøre at lave det på symaskine også, hvis ens symaskine har en anvendelig overlocksøm.... Det må prøves en dag...
Tak for endnu en rigtig god DIY. :-)
SvarSletSå ser det pludselig overskueligt ud at begive sig ud i at syg en boby.
SvarSletLækker body :) Skal helt sikkert have printet mønstret ud - inden ferien i næste uge :)
SvarSletjeg er imponeret over hvor præcist du kan ramme ribkanten på bagsiden af stoffet, det ser virkelig professionelt ud. Hvor bred en tvillingenål bruger du?
SvarSletFør jeg syer ribkanten på i bunden, syer jeg bodyen sammen. Hernæst syer jeg min ribkant sammen til en cirkel som så syes på, på en gang. så er der nemlig ingen samlede sidesømme forneden der kan sidde og irritere/gnave. Gav det overhovedet mening ? :)
Det giver mening! :-) Det er nemmest at gøre på min måde, tror jeg, men helt sikkert et mere lækkert finish på din måde:-)
SletKh
Anna
Griner lidt. Jeg har smidt et indlæg om en body samme dag som dig og lovet en DIY. Måske jeg bare skulle linke til dig i stedet? Det er da lidt sjovt, og super fedt, tak for den.
SvarSletSIkke en fantastisk vejledning. Jeg har ikke lavet body'er før men det skal helt sikkert prøves nu!!!
SvarSletknus kinga
Står lige netop overfor body udfordringen og havde kigget lidt efter opskrifter. Men det behøver jeg jo ikke nu, da du har serveret den :) Super mange tak og hvor er jeg dog glad for alle dine DIY. Når det færdige resultat ryger på på min blog skal jeg nok linke til dig ;)
SvarSletkreagrotten.blogspot.dk
Tusinde tak for at dele din FINE diy!!! Nu har jeg endelig turet kaste mig ud i en trøje med amerikansk lukning. Det næste bliver nok en body - de der trykknapper frygter jeg dog stadig lidt.
SvarSlethej. Jeg håber du/din hjemmeside stadig er aktiv.Jeg er en lidt ældre farmor med tilhørende pap-både mormor og farmor. Jeg er vildt begejstret for dine forklaringer incl fotos. Jeg har syet i ca 50 år. Har 13 børnebørn i alderen 20 år til 1 år. Da det er 11 drenge og "kun" 2 piger, er det mest joggingsæt. Men nu vil jeg gerne sy pigetøj. Den ældste er 13 år og syr til sig selv , når hun er på besøg. Så det er den sidst tilkomne pige str. 86. Jeg vil gerne sy noget med smock syning, men er i tvivl om , hvordan jeg måler omfanget og får det rynket, så det passer. Er det et almindeligt bluse - nederdelstalje mønster, der bliver rynket sammen? Selv om jeg har syet i mange år, har jeg altid vejledning liggende ved siden af mig. Jeg abonnerer på Ottobre, som jeg er meget glad for. . Undskyld mit lange brev, men jeg håber, du vil hjælåe mig.
SvarSletHilsen fra Ebeltoft.
Hej du fra Ebeltoft!
SletMin blog er skam aktiv, kan du tro - jeg er dog ikke sikker på, at jeg kan hjælpe dig. Hvis jeg var dig, ville jeg tage et mønster beregnet til smock syning. Stof 2000 har både en buksedragt og en sød sommerkjole, som er med smock. Så vidt jeg husker, er det lidt bredere end en almindelig pasform.
God fornøjelse!
mange hilsner
Anna
Hej Anna
SvarSletTak for en rigtig fin fremgangsmetode på den flotte body!
Med hensyn til sømrum, hvor skal de så tilføjes? Forstår ikke tysk, så har lidt svært ved at oversætte på mønsteret :)
Især ved ærmerne har jeg lidt svært ved at forstå, hvor der skal tilføres sømrum.
Mvh Louise
I hals- og benudskæring skal der ikke sømrum. I sidesømmene skal der være sømrum. Og ved ærmerne skal der sømrum hele vejen rundt. Så vidt jeg husker:-)
SletMange hilsner
Anna
Hej.
SvarSletJeg er igang for 2 gang med at sy denne body. Mit problem er 1) det indhak der er på mønsteret syntes jeg ser lille ud. forstået på den måde at når jeg samler mine 2 dele efter indhak, så syntes jeg at hals hullet bliver meget stort. 2. problem er at ærmet ikke passer i bredden af armhullet, trods jeg har mere overlap end mønsteret. Giver det mening?
Hej.
SvarSletJeg har forgæves flere gange forsøgt at at hente mønsteret på bodyen (amerikansk lukning) men det ser ud som om der er en f
fejl. Har også forsøgt at gå direkte til hjemmesiden men uden held.
Er du bekendt med at der er problemer med at hente mønsteret ? Og har du en alternativ mulighed for at få fat i det.
Hilsen Anna
Hi, would you be so kind to show me your twin needle, please. I am searching for such "wide-legged" twin needle as yours. Is it possible I find it in a webshop? Thank you so much.
SvarSletTusinde tak for dine gode tutorials. Dog lige til dette mønster synes jeg at bodyer er meget kort i det. Har personligt lagt 3 cm til i længden. Bredden har jeg kun lagt sømrum til. Så passer det med de "butikskøbte" bodyer.
SvarSletTusind tak for en fin vejledning. Men jeg kan ikke lige finde ud af, hvad det er for en søm, du bruger til dobbeltstikningen. Jeg tror ikke jeg har en, der zigzagger på bagsiden. Og jeg synes også den strækker stoffet, så det ikke bliver så pænt. Kan du sige, hvad sådan en søm hedder.
SvarSlet