torsdag den 7. november 2013

Natteravnen




Askil vågnede i nat kl 3 og mente, at det var tid til at stå op. Jeg var ikke af helt samme mening, men efter en times slåskamp kapitulerede jeg og stod op med ham. Han syntes det var en fest - jeg var knap så festlig.

Gennem længere tid er han stået meget tidligt op - mellem klokken halv fire og halv fem. Nogle gange kan vi få ham til at sove igen, andre gange må en af os stå op med ham. Og så er han i et vældigt humør en times tid - hvorefter han skal ud og sove. Det er altså lidt grotesk at gå rundt med barnevognen kl 6 om morgenen, hvor det er buldrende mørkt - når vi alle kunne ligge i vores senge. 

Om aftenen kommer Askil i seng omkring kl 19. Vi forsøger at trække den og også strække hans sene eftermiddagslur, så han kan være længere oppe - men han er simpelthen så træt. Men sundhedsplejersken mener, at det er vejen frem. 

Nu ligger han så i sin barnevogn og sover sødt. Jeg burde måske også sove, men hele huset ryster, da vi har en entreprenør til at lave vores gårdsplads - og i dag skal de åbenbart bruge maskiner, der banker gruset sammen. Det må være som at bo ved metro-byggeriet i København!

Billederne ovenover er taget igår. Askil har fået en retro Miffi-rangle, som jeg fandt i Ullas skønne webshop. Sparkedragt og body har jeg vist før. Savlesmækken er syet i Blafre stof - og der kommer mønster og diy til at lave en sådan (når jeg får fundet tid til at lave indlægget).



8 kommentarer:

  1. Uha, så bliver man træt om aftenen... Jeg glæder mig til en diy på savlesmækken. Håber den kan laves uden en overlocker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må vist indse, at jeg er træt hele dagen i dag! Nej, desværre laves den med en overlocker.

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Det kender vi alt for godt herhjemme. Min søn er fra April ligesom Askil. Idag var klokken dog 5.22 inden vi måtte op, lidt luksus :o)

    Her har vi prøvet at skippe den sene eftermiddagslur, så vi er nede på to lure om dagen, og stadig sengetid omkring kl. 19. Det har hjulpet en lille smule, men håber stadig på det bedre.

    Jeg er i øvrigt vild med stoffet du har brugt til savlesmækken :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Camilla. Dejligt at høre, at der er flere i samme båd som jeg (kke at jeg ønsker det for andre - men alligevel ... dejligt at man ikke er alene;-))
      Ja, det er skønt, det Blafrestof. Desværre en rigtig høj meterpris - 250 kr, hvis jeg husker rigtigt.

      Kh
      Anna

      Slet
  3. Har I fået tjekket hans ører? Tak for en god blog...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det har vi ikke, men jeg tror nu heller ikke, der er noget i vejen med ham, for han er ikke ked af at ligge ned. Han er bare vågen og frisk - synes han i hvert fald selv!

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Nej, det var mine unger (tvillinger) heller ikke, men vågnede om natten og var lysvågne, ikke kede af det, og det viste sig at de havde væske stående i ørene:) - håber i snart får ordentlig søvn igen

    SvarSlet
    Svar
    1. Så kunne det godt være, jeg skulle få tjekket hans ører alligevel:-) Tak for dit råd.
      God weekend, når du kommer så langt.

      Kh
      Anna

      Slet