lørdag den 16. november 2013

Når det ikke lykkes




Jeg tror, at alle os som syr, engang imellem oplever, at resultatet ikke bliver som forventet eller som ønsket. Vi kender nok også alle til irritationen og ærgrelsen, når det ikke lykkes. Her er et af mine mislykkede projekter. 

Bukserne syede jeg i sidste uge, og jeg havde egentlig besluttet mig for hverken at færdiggøre dem eller vise dem på bloggen. Nu viser jeg dem så alligevel i den ufærdige version, for det kan jo være, at du har nogle gode ideer til, hvordan jeg alligevel kan få noget brugbart ud af projektet. 

 Bukserne er syet efter dette Stof 2000 mønster:




Mønsteret fik jeg gratis i Stof 2000, sidst jeg handlede der - de havde åbenbart gratis mønstre til dem, der købte for over 150 kr (og det må man nok sige, at jeg gjorde - også i den grad).

Jeg har flere af Stof 2000s egne mønstre. Bl.a. en buksedragt med smock, som jeg har haft succes med. Men der er også nogle, som ikke har fungeret efter hensigten. Dette er et af dem.

Bukserne klippede jeg i en str 74 (som Askil passer nu). Jeg lavede ingen ændringer i mønsteret og syede dem efter vejledningen. Men bukserne blev ekstremt brede, og Askil nærmest forsvandt i dem, selvom længden passede. Så jeg pillede kilerne i sidesømmene af og klippede næsten 6 cm af i begge sider. Kilerne lavede jeg lidt smallere også og syede derefter bukserne sammen igen.

Bukserne passer nu Askil bedre, men jeg synes ikke, de er blevet pæne. Kilerne flapper, og på bagsiden af bukserne skal der rynkes alt for meget for at få det til at passe. Pasformen er stadig ikke god. 

Jeg har overvejet at klippe bukserne over, så jeg kan bruge overdelen, som er pæn og velsiddende. Men da kilerne går op i overdelen, nytter det ikke noget. Bukserne bliver for smalle, hvis ikke overdelen har kilestykket med.

Så hvad hulen gør jeg? Gode råd modtages gerne :-)

Og ellers er dette indlæg til for at vise, at det også går galt en gang imellem. Og for at advare mod dette mønster. Hvorfor hulen er de fleste babymønstre så brede, at babyen helt bliver væk i stof? 


_________________________


This is one of my failed projects. These pants I made to Askil, but the pattern didn't work, and therefore I haven't finished them. I'm annoyed that I didn't see though the pattern, but sometimes this happens. 

    

12 kommentarer:

  1. Det er så træls når man ikke er glad for resultatet. Af de mønstre jeg har fra stof2000 synes jeg de fleste har været ret små i størrelsen. Og så har jeg lige et enkelt der var ekstremt stort :-/

    SvarSlet
  2. jeg har også oplevet af stof2000's mønstre var helt forkerte i str. jeg lavede en str 86 kjole til min 3 årige eksempelvis. har desværre ingen ide til en redning :/

    SvarSlet
  3. Hvor er det ærgerligt, for stoffet er bare så lækkert. Jeg har også prøvet at sy noget som ikke er endt som forventet. Ud med det…væk… Hvor der handles, spildes der - er mit motto. Heldigvis sker det meget sjældent, så det er ikke så meget der ender på "tabs-kontoen".

    Kh Mette

    SvarSlet
  4. Jeg har syet mange overalls udfra Stof og stil mønster "T-shirt og overall 81001".Det er et fantastisk godt drengemønster, som jeg har rigtig god erfaring med. Modellen har lommer, hvilket jeg har udeladt af dovenskab :-). Denne model har elastik syet ind i taljen, så modellen ikke flapper. Måske det kunne være en løsning at du syr en elastik på 1-2cm bred ind øverst i taljen i det mønstrede stof. Syes ikke i løbegang, men syes på foroven og forneden i den smalle elastik, som strammes ud under syningen. Så strammes modellen ind på plads. Giver det mening? Se evt ovenfornævnte model fra Stof og stil. Held og lykke

    SvarSlet
  5. Hej Anna.
    Som i kommentaren ovenover- du kunne nok med fordel skifte det ellers så smukke vintage stof ud med en elastisk kile (evt en lækker rib) og ellers forsøge dig med en elastik i løbegang i det mønstrede stof.
    Ellers kunne et trykknap-system måske være en redning.
    Kh Stine

    SvarSlet
  6. Øv hvor træls :(
    Jeg har oplevet det samme med et mønster fra mini-krea - alt alt for bred. Og når det er for bredt til min basse baby kan der umuligt være nogen baby der passer det - utroligt at de laver mønstrene så brede

    SvarSlet
  7. Øv bøv, har desværre ikke nogle gode råd ud over det der er blevet nævnt! Men har også tit undret mig over brede mønstre og mine børn er ikke just slimmodeller!

    SvarSlet
  8. Hva hvis du hadde kuttet benlengden og satt strikk nederst så det ble en slags balongselebukse. Kunne det fungere?

    SvarSlet
  9. Tak for jeres kommentarer. Hvis jeg gør noget ved bukserne, skal jeg nok vise det på bloggen. Men ved endnu ikke, om de bare ryger ud.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  10. Buksen ser flott ut, men dersom jeg forstår deg rett så er buksebeina for vide? Da ville jeg satt på ribb (som jeg er litt forelsket i for tida :)

    SvarSlet
  11. Jeg har syet efter samme mønster og har det på samme måde som dig. Jeg endte med at sætte et bredt stykke elastik lige under selerne på ryggen og er egentlig mere tilfreds med dem nu, selvom de stadig er ret brede. Det bevirkede også, at jeg ikke har brugt mønstret siden. Desværre. For synes det er nogle søde bukser, bare ikke så brugbart et mønster.

    SvarSlet