Da
jeg syede til Kiddo, lavede jeg små kollektioner af unika nederdele og kjoler. Jeg klippede op og syede og og syede. Men jeg nåede ikke altid at sy alt det, jeg fik klippet op til. I lang tid har 12 nederdele således ventet på, at jeg skulle finde tiden til at få dem syet sammen.
Jeg må erkende, at tiden ikke er til det - og nok heller ikke kommer. Eller rettere sagt: Interessen er andetsteds. Der er så meget, jeg gerne vil sy, og jeg når måske kun 10 procent af alle de ideer, der popper op i mit hoved (mon man kan få en au pair, som kan sy? ;-))
Så derfor har jeg valgt at sælge dem som sykit. Det ville være synd, hvis de går til spilde.
Nederdelene, alle unika, er i mørkebrunt fløjl med lommer af retrostof. Lommerne og nederdelens kant er kantet med skråbånd. Nederdelen har påsyet linning, og linningens inderstykke er højere end yderstykket - på den måde dannes den farvede kant foroven.
Nederdelene er i størrelserne fra 74/80 - 98/104.
De er nemme at sy, og følger man billedvejledningen herunder, kan selv de, der er uøvede ud i syningen være med.
Sykittet leveres med alt, der skal bruges. Dvs. stof til lommer, linning og kanter. Og elastik. Alt sammen klippet, så det er klar til at sy. Det eneste, du skal tilsætte, er sytråd i samme farve som kantbåndet! Så det er altså en gang "shake n' bake" bare inden for syning :-)
Et sådant sykit kommer til at koste 80 kr, og det er inkl. porto.
I morgen kommer de til salg, så hold øje med bloggen, hvis du er interesseret :-)
Og herunder forklarer jeg, hvordan de sys:
 |
Start med at stryge alle dele (undtagen elastikken) |
 |
Kantbåndet foldes og stryges |
 |
Læg lommerne sammen (ensfarvede som bagsidestof, retrostof som yderstof), og nål de to stykker sammen |
 |
Sy kantbåndet på lommerne |
 |
Nål lommerne fast på nederdelen som vist på billedet |
 |
Sy lommerne fast ved at sy en stikning i kantbåndet |
 |
Sy en stikning langs lommen, så den holdes på plads. Sy 0,5 cm inde. Sy også lommen fast på samme måde foroven. På denne måde skrider det ikke for dig, når du skal sy nederdelen sammen |
 |
Læg nederdelestykkerne sammen ret mod ret, og sy sideømmene med 1 cm sømrum. Overlock derefter sidesømmene. Har du ikke en overlocker, så zigzag kanterne i stedet. |
 |
Så skal linningen laves. Læg stykkerne ret mod ret, og nål dem sammen i sidesømmene |
 |
Sy sidesømme på både den brune fløjl og bomulden - brug 1 cm sømrum. |
 |
Stryg syningen fra hinanden på begge stykker |
 |
Nål nu den brune linning fast i nederdelen. Det gøres bedst sådan: Find midterpunkterne på linning og nederdel og marker dem med en nål. Nål linningen fast på nederdelen (ret mod ret) i midterpunkterne og sidesømmene, og få derefter resten af linningen til at passe |
 |
Sy linningen fast med 1 cm sømrum |
 |
Og så ser nederdelen således ud |
 |
Nål nu inderlinningen på den brune linning på samme måde som før |
 |
Sy nu linningen fast med 1 cm sømrum |
 |
Og så ser nederdelen sådan ud |
 |
Bøj inderlinningen ned og nål den fast til linningens sømrum. Det sys nemmest, hvis du vender vrangen ud på nederdelen |
 |
Sy nu hele vejen rundt med 0,5 cm sømrum. Lad en åbning stå på ca 4 cm |
 |
Stryg linningen, så den bliver skarp. Det farvede stykke er længere end den brune fløjl, og derfor stikker den op over den brune linning |
 |
Og så ser det sådan ud |
 |
Sy nu en pyntestikning langs linningen |
 |
Mål taljen på dit barn, og klip elastikken samme længde. Nederdelen skal sidde til uden at stramme. Sæt en sikkerhedsnål i elastikken, og før den igennem hullet i linningen og hele vejen rundt |
 |
Sy elastikken sammen med zigzag på samme måde som billedet viser. Put elastikken ind i linningen |
 |
Sy åbningen i linningen sammen. Overlock nu hele vejen rundt. Har du ikke en overlocker, kan du zigzagge kanten
|
 |
Så skal der skråbånd på nederdelens nederste kant. Start med at finde midterpunktet på nederdelens bagstykke, og start på et par cm fra dette punkt. Sørg for, at der er et ekstra stykke kantbånd, som ikke er syet fast (som på billedet). Sy nu hele vejen rundt. Stop et par cm fra midterpunket |
 |
Klip kantbåndet, så begge ender går 1 cm længere end midterpunktet |
 |
Nål kantbåndet sammen |
 |
Sy det nu sammen med 1 cm sømrum. Klip hjørnerne af og buk det ned over nederdelens kant |
 |
Sy nu det sidste stykke kantbånd fast. Laver du afslutningen på denne måde, bliver den næsten usynlig |
 |
Og så er din nederdel færdig :-) |
Nemt, ikke? :-) Som sagt kommer de til salg i morgen, så kig forbi, hvis du er interesseret.
_________________________
For some time ago I made dresses and skirts for sale. I haven't got the time to do this anymore, but I still have some skirts, which I have cut but not sewed yet. I can't find the time to finish these skirts, and therefore I'll sell them unfinished. In this post I show how you sew your own skirt, if you buy one of my unfinished skirts. Tomorrow I'll show the unfinished skirts. The sizes are from 74 to 104.
Wauw. Nu har jeg godt nok ingen piger, men jeg lærte noget af at kigge din diy igennem. Virkelig godt forklaret - tak.
SvarSletnej sådan det sæt må jeg bare eje ;) elskerbare din blog :) MVH. Louise
SvarSletEj hvor fedt. Jeg kunne godt tænke mig en af de store!
SvarSletHvis bare jeg kunne sy.. og hvis bare jeg havde en pige...!
SvarSletKære Anna,
SvarSlettak fordi du er så god til at formidle og vil dele din viden. Der er ingen tvivl om at du udover at have øje for farver og alt det visuelle også er virkeligt dygtig teknisk. Med mange, mange meter babyfløjl på lager - og næsten ligeså mange fine mønstrede stoffer, springer jeg et kit over, men tror bestemt godt at jeg kunne få lyst at bruge din vejledning som hjælp til selv at sy en nederdel med fine detaljer. Hvis jeg får det gjort, får du selvfølgelig lige et link.
Håber at du får solgt alle dine kits, for du er så god til at sammensætte farver og mønstre - og jeg er ikke i tvivl om at de alle er fine :)
Kh. Mirjam
Kære Anna.
SvarSletEndnu engang formår du at lave en super god DIY. Jeg har desværre skuffen fuld af stof, men håber at du får solgt mange af dine små stofpakker.
Mvh helena
Smukke nederdele. Jeg synes det er en rigtig god ide at få solgt ud af kittene; de går ikke til spille og glæder andre, og de ligger samtidig heller ikke og giver evig dårlig samvittighed hos dig :-)
SvarSletHeld og lykke med salget
Må hellere holde godt øje med din blog i dag. Vil vildt gerne have sådan et sykit :)
SvarSletGod ide at sælge dine nederdele som sykit, det bliver helt sikkert en succes.
SvarSletJeg holder øje! Vil så gerne sy sådan en fin nederdel!!
SvarSletHar før syet babytæpper efter din DIY og de er så nemme at forstå og med fine billeder til - tak for det!
Min lille datter Vigga vil helt sikkert elske sådan en nederdel.. Jeg har en stor dreng, så det er skønt, at få lov at gå lidt amok i nederdele, kjoler og strømpebukser denne gang!
Håber jeg får fat i et sykit!!
Spændende - må lige overveje om jeg skal have sådan et kit og igang med en nederdel til Alba :0)
SvarSletRespekt for din total gode og gennemførte diy!!! Hvis jeg havde en datter i den str, ville jeg helt sikkert købe sådan et kit!!! Du er virkelig sej!
SvarSletSejt - holder da klart øje. Du laver nogle fantastiske ting og hvis jeg kan sy ud fra dine sykit noget der bare ligner, vil jeg være glad.
SvarSletÅh hvor fint - jeg håber også, at være heldig at få fingre i et kit - helst med æblelommer, for mit barnebarn kan godt lide æblestof :-)
SvarSletDu er dygtig - og fine diy :-)
Kjempefine skjørt, og om mulig enda bedre med den DIY-en. Jeg kunne gjerne tenkt meg et kit, men hva blir prisen til Norge?
SvarSletDet finder jeg lige ud af - så skal jeg nok vende tilbage:-)
SletKh
Anna
Øj.. den ville klæde barnebarnet... så jeg håber at være heldig... selv om man er på arbejde og først kommer hjem sent.
SvarSletSå fin! Tak for DIY- tror jeg vil lave en til min lille niece :)
SvarSletEj hvor fint og sikke en rigtig god ide :D Jeg har også rigtig meget liggende, som jeg har klippet op, men som jeg aldrig er kommet til... Det er jo en rigtig god måde ikke at lade noget gå til spilde på og jeg glæder mig til at se de færdiglavede nederdele poppe op rundt om i blogland :)
SvarSletÅhr jeg er sørme meget interesseret, synes de er så fine. Jeg håber jeg kan nå at købe et sæt, men er kun hjemme til kl 10 i morgen, så nu må jeg se, hvornår du lægger dem ud :-) Men hvis det er muligt at bestille på forhånd, så er jeg meget interesseret i en str. ca. 86 og ligegyldig farve. De er jo flotte alle sammen :-) Ellers prøver jeg at være heldig i morgen.
SvarSletVenligst Lisa
Det er så "sew n´ware" sættet :)
SvarSlet