Så kom november - og dermed måneden med fokus på syning af babytøj og babytilbehør! Jeg undskylder på forhånd til alle jer, som ikke er interessede i dette emne - håber I bærer over med mig og kigger med alligevel ;-) Og mon ikke der nok skal snige sig indlæg ind, som ikke handler om babyer?
Mit første indlæg er en vejledning til et par quiltede babysko.
Babyskoene har jeg vist før i en ikke quiltede udgave og med snørebånd eller klap. Du kan finde mønsteret og vejledningen til skoene lige her.
Babyskoene her er quiltede i blød isoli og pladevat. De er foret med slød jersey. Svampeapplikationen er fra Stof og Stil (købt for nogle år siden - måske har de stadig noget lignende).
Du skal bruge:
Ca. 40 x 40 cm isoli eller jersey til yderstof
Ca. 40 x 40 cm jersey til foer
2 stykker pladevat (tykkelse 0,5 cm) på 40 x 40 cm
2 symærker (ca 4 cm i højden)
2 x 10 cm elastikbånd
Sådan gør du:
Download mønsterdelene, som du finder i indlægget her. Her kan du også læse mere om skoenes størrelse (der er to størrelser at vælge imellem).
VIGTIGT: Inden du printer dem, skal du vælge "faktisk størrelse" eller "ingen tilpasning", så mønsterdelene ikke bliver for små.
Klip mønsterdelene ud. På mønsterdelene er der markeret, hvor meget sømrum, der skal til. Jeg har dog gjort det anderledes denne gang og klippet med 0,5 cm sømrum eller ingen sømrum - det viser jeg på billederne herunder.
Følg derefter billedvejledningen:
Først skal yderstoffet quiltes. Jeg har valgt en blød isoli som yderstof. Stryg først stoffet, hvis det er krøllet. Læg det på de to lag pladevat. Hold lagene sammen med et par nåle. |
Til mange symaskiner hører en quiltelineal. Det er den, man bruger til at quilte efter. Har du ikke sådan en, er det en rigtig god investering. Jeg quilter stoffet med ca. 1 cms mellemrum. |
Når stoffet er quiltet på den ene led, sætter jeg igen en streg med kuglepennen. Jeg sørger for, at den bliver vinkelret med mine syninger. |
Og så quilter jeg den anden vej. |
Så skal der klippes ud til skoene. Jeg har 0,5 cm sømrum hele vejen rundt, bortset fra den øverste kant på skoens hælestykke og på skoens forstykke. |
Læg hælestykket og forstykket sammen med jersey ret mod ret. Lad kanten foroven være lige, men hav ellers ekstra stof rundt om stykkerne (som billedet viser). |
Klip også jerseyfoer til sålen. Det skal klippes efter sålens størrelse. |
Sy jersey-foret fast foroven på hælstykket. Brug 0,5 cm sømrum. |
Sy ligeledes jersey-foret fast på forstykket foroven med 0,5 cm sømrum. |
Vend nu jerseyforet ind mod bagsiden af forstykket og stik det fast langs kanten. |
Gør det samme med hælstykket. |
Zigzag foret fast. På hælstykket skal du lade 1 cm være åben foroven (så du kan få elastikbåndet igennem). |
Klip ovenskydende jersey væk. |
Brug en hultang til at klippe to små huller i forstykket. Find først midterlinjen på forstykket. Klip hullerne med 1 cms mellemrum, ca. 2,5 cm fra kanten. |
Læg symærket oven på hullerne. |
Og sy det fast. |
Nål forstykket på sålen ret mod ret. Find først midterpunktet på sålen og på forstykket. Sy forstykket fast med 0,5 cm sømrum. |
Sæt hælstykket fast på samme måde, og sy det fast med 0,5 cm sømrum. |
Vend skoen og før elastikbåndet igennem løbebanen. |
Elastikbåndet skal igennem de to huller i forstykket. Stram båndet og bind to knuder. |
Og så laver du en sko magen til (husk at spejlvende sålen, så du ikke får to ens sko). |
Bruger du mit mønster og min vejledning til skoene, og viser du det på din blog, så læg gerne en kommentar med link til dit indlæg herunder. På den måde kan vi inspirere hinanden :-)
Rigtig god fornøjelse.
_________________________
I've made these pair of baby shoes for Askil. You can see the tutorial on this post and find the pattern as download right here.
Vildt fine!!! :) men er det ikke først november i morgen?:-P
SvarSletNå ja, jeg er da en dag for tidligt på den! Jeg giver ammehjernen skylden:-) Og tyvstarter lige som Anne-Sofie.
SletKh
Anna
De er fine! Jeg er også tyvstartet lidt med mit nyudviklede buksemønster - ellers er der ikke plads til indlæggene..
SvarSletSuper DIY!
SvarSletHold op hvor er de bare fine!!!
SvarSletSå lækre. Elsker quilt og glæder mig til i morgen hvor min november starter og mit første indlæg kommer :-)
SvarSletØj, dem skal jeg da prøve at lave. Tror faktisk jeg har alle "ingredienserne" bortset fra mærkerne. Fedt at november starter en dag tidligere for dig ;)
SvarSletJep, sådan er det her hos mig :-)
SletDe var supersøte, og du er virkelig flink til å lage tydelige DIY! :)
SvarSletHvor er de bare fine, Anna. Tror jeg skal have dem på listen over projekter i November :)
SvarSletÅh, hvor er de søde, og tak for en god DIY!
SvarSletKan godt se jeg får meget at leve op til :-)
SvarSletMen det er nogle super fine sutsko - måske der skulle laves et par til den kommede nevø :-)
Super fine.
SvarSletDe er virkelig søde - dem kunne jeg godt finde på at forsøge mig med her i løbet af måneden :)
SvarSletHvor er de bare fine - tak for den fine diy
SvarSletDe er virkelig fine! dem vil glæde mig til at efterligne! :-) Men hov, er du ikke tyvstartet lidt på november måned? - men så er der jo bare en dags ekstra inspiration at hente hos dig... :-)
SvarSletDu er virkelig sej til det der!! Wow siger jeg bare :) jeg glæder mig meget til at se alle de ting du kommer med i november og vil forsøge at suge så meget viden til mig som jeg nu kan som nybegynder i sy verdenen!!
SvarSletSuper fine og rigtig god DIy, men er du ikke tyvstartet lidt ;-)
SvarSletEEEEEJ, hvor er de bare søde!
SvarSletTak for den supergode vejledning! Lillebror skal snarest have et par quiltede futter. Dit mønster har jeg iøvrigt også brugt til at sætte fødder på en ulden heldragt.
SvarSletNår jeg quilter bruger jeg typisk klassisk amerikansk bomuldsquiltevat. Har du nogen erfaring med det til sko? Tænker at det måske bliver for blødt?
Hilsen
Rikke
Hej Rikke
SletJeg har desværre ingen erfaring med amerikansk bomuldsquiltevat. Mit er polyester - det billige fra Stof og Stil. Men hvis du afprøver det, må du meget gerne skrive her, hvordan resultatet bliver.
Kh
Anna
EEEJ hvor er de søde! Dem må jeg da prøve at lave, nu hvor min Luna er ved at være vokset ud af sine sutsko :D Tak fordi du deler!
SvarSletSuper fine :-)
SvarSletØj, hvor er de bare fine!
SvarSletLige et spørgsmål: Der står på mønstret at der ikke skal være sømrum på sålen.... men det passer jo ikke i forhold til din vejledning? :-)
SvarSletNej, her har jeg klippet med sømrum (et lille et på 0,5 cm). Jeg kan få begge dele til at passe:-)
SletKh
Anna
Ok tak :-) jeg vil straks forsøge mig ud i at lave futter!
Slet