fredag den 27. september 2013

Hønsestrik



I en stofbutik i Århus fik jeg dette kort med i posen (ja, jeg må gå til bekendelse - jeg har købt lidt nyt stof), og jeg synes bare, det er fint. Det er en reklame fra Den Gamle By i Aarhus, som åbenbart har en hønsestrik-udstilling i denne tid. I weekenden er der strikkecafé, og hvis jeg var god til at strikke og ikke havde en lille baby, ville jeg straks tage afsted. Men det må blive en anden gang. Udstillingen - den kunne jeg derimod rigtig godt tænke mig at se.

Hønsestrik er jo indbegrebet af 70'erne og vældig charmerende, synes jeg. Jeg er imponeret over, at man kan styre de mange tråde og få så fine mønstre frem. Og sådan som jeg har forstået det, går det netop ud på at lave sine egne mønstre og freestyle.

Hønsestrik, kan jeg læse mig frem til, er skabt af Kirsten Hofstätter, som ville gøre oprør mod "de fastlåsende opskrifter, der ikke får strikkere til at digte og fantasere i strikketøjet" (citatet er fundet på Den Gamle Bys hjemmeside). I år fylder hønsestrik 40 år, og efter en lang periode, hvor det har været håbløst umoderne, er det de seneste år blevet moderne igen. Det er meget skægt med moden - at det går i ring:-)

Vil du læse mere om hønsestrik, kan du følge linket her. 


_________________________



I got this postcard the other day, and I really like the picture. The pants on the picture are from the 70ties where this kind of knitting was very popular. It´s called "Hønsestrik" in Danish. Den Gamle By (The Old Town) in Aarhus exhibits a collection of old knitted clothes from this time. 



5 kommentarer:

  1. Bliver helt nostalgisk når jeg ser det hønsestrik. Sådan noget strikkede mon Farmor nemlig til mig . Jeg har flere bluser og bukser fyldt med mønstre.
    Hmm... Afsløret, jeg er også fra 70´erne, ligesom hønsestrikken :)

    SvarSlet
  2. Hvem der bare skulle til Århus snart! Det lyder som en virkelig sjov og spændende udstilling.

    SvarSlet
  3. Tak for tippet. Måske jeg skal afsted imorgen så, lyder mere sjovt end Legoland.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Har også tænkt, at jeg skulle se den udstilling - selv om der er langt til Aarhus. Er selv netop i gang med er hønsestrik-tæppe - mon ikke, det bliver smart igen engang?

    SvarSlet
  5. Jeg syntes også at hønse strik ser rigtig hyggeligt og fint ud - jeg ville gerne lave en trøje til Casper, men jeg er ikke så god til at få større strikke projekter færdig - så jeg går nok ikke igang lige forløbig...
    Hilsen Heidi

    SvarSlet