mandag den 30. september 2013

Fødselsdagsgave til en 5-årig?



Min smukke, dejlige pige fylder snart 5 år. Og hun er nu i en alder, hvor fødselsdagen - og gaverne - er af stor betydning. Jeg er derfor så småt begyndt at spekulere på, hvad vi skal give hende. 

Lara har - sammenlignet med mange af kammeraterne - ikke så meget legetøj. Vi har forsøgt at begrænse det til lidt, men godt. Og jeg synes faktisk, det kan være svært at købe legetøj, som har høj legeværdi - dvs. noget, som hun kan lege med længe. Jeg synes, det er så ærgerligt at bruge penge på legetøj, som kun bliver leget med få gange. Sammen har vi derfor kigget på lekmer.dk, så vi kunne få nogle ideer. Men Lara ønsker sig nærmest det hele der, og det er vist mig, der må begrænse og vælge ud.

For tiden er det især Disney (selvfølgelig prinsesserne), som har hendes interesse. Det er vel en alder, som alle små piger skal igennem. Havfruer (Ariel) er hun vild med, og derfor kunne denne havfrue være en mulighed. En anden ting, som hun leger meget med, er heste - især enhjørninger. Hun spottede straks et pariserhjul med små enhjørninger, som også kunne være en mulighed. Lara leger desuden stadig med Duplo, og Duplos udgave af Askepot i græskarkareten har hun leget meget med i børnehaven. Men måske er hun ved at være for stor til Duplo? Løbehjul er også et hit i børnehaven pt. Mulighederne er mange - men legeværdien skal være høj!  

Har du ideer til gode gaver til en 5 årig pige, så modtages de gerne!


_________________________


Lara's birthday is coming up, and I am soon to buy her birthday present. I think it's difficult to find toys, which she can play with for a long time. Together we have looked for playthings at lekmer.dk, but of course she can't choose one piece - she chooses them all. Mermaids have her attention right now, and I think she could play a lot with this mermaid. If you have a good idea for a present to a 5 year old girl, I would love to hear it! 

  


  

42 kommentarer:

  1. Snart tillykke med hende :-)
    Min søn, som bliver 6 lige om lidt, leger stadig med duplo. Afhængigt af børnenes finmotorik kan duplo stadig være at foretrække fremfor lego, også i en alder af 5. Men selvom børnene bliver ældre, har duplo - i hvert fald for min søn - stadig stor legeværdi. Han kombinerer både duplo og lego i sin leg. Nu har han også en lillebror, og det er dejligt, at de kan lege sammen med noget, som ikke er helt så skrøbeligt som det lille lego. I duplo-verdenen findes både hestestald, Askepot, Ariel og Snehvide. Askepot og Snehvide har små stof-skørter på :-)
    Hvis du tænker, at Lara måske snart vil føle sig for stor til duplo, så har lego jo udviklet en serie, som henvender sig mere til pigerne. Der er blandt andet en hestestald, hundesalon, cafe mm.
    Så jeg vil klart anbefale både duplo og lego, jeg synes, det er så lækkert legetøj, der kan bruges igen og igen på nye måder - og som holder længe også til lillebror :-)
    Bedste hilsner
    Freja

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for svar. Ja, det gode ved Duplo er jo bl.a. at babyer ikke kan sluge klodserne. Lara har begge dele, men leger faktisk bedst med Duplo.

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Som mor til 2 piger på 7 og 9 vil jeg sige, at det "der holder" er Barbie, Polly Pocket og Lego Friends.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Barbie har hun arvet fra mig, og det leger hun en gang imellem med. Måske en Ariel barbie kunne gøre det mere spændende.

      Kh
      Anna

      Slet
  3. Min dreng fylder 6 til januar og her er det et løbehjul der står meget meget højt på ønskelisten, så det bliver nok sådan et vi køber. Ellers kan I jo altid købe hende en lille pony til at gå i baghaven?! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, det ville være kønt! :-) Nej du, det bliver vist lidt for meget for os.

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Min store dreng legede stadig med sin lego duplo borg i en alder af 10... Han kunne bedre lide den fordi klodserne ikke sådan blev væk, så vi droppede helt at købe normalt lego til ham...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også lidt det jeg oplever med Lara - hun nærmest synes det år for langsomt med Lego.

      Kh
      Anna

      Slet
  5. Tillykke med Lara - og hvor kender jeg godt alle tankerne omkring gaver og legetøj vi har nemlig heller ikke ret meget. Her i huset har vi også en pige på 4 år som efterhånden også er ved at udvikle et rigtig prinsesse gen, selvom det ikke er overdrevet. Det største ønske her hjemme er en rigtig prinsesse kjole, så det skal jeg have syet til hende i julegave. Men på det seneste har vi faktisk haft rigtig meget glæde af at spille spil med hende det er rigtig hyggeligt og man er som forældre aktivt med i legen sammen, vi spiller ofte inden sengetid for at hygge de sidste 20-30 minutter af dagen. Vi har spil som Spejlæg, Frugthaven, Labyrint junior, Vildkatten og Lille nørd spillet alle gode overskuelige spil som børn sagten kan være med til.

    Noget andet vores pige er glad for er Sylvanian hvor der er masser af mulighed for rollelege med de små dukker.

    Håber lidt af det kunne bruges.

    Kh Maja

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for svar, Maja. Spejlæg er et hit her - ligesom Afrikas Stjerne, som hun dog er lidt for lille til endnu. Jeg kender ikke de andre spil - dem vil jeg tjekke ud.

      Kh
      Anna

      Slet
  6. Åh fødselsdage er bare skønne og især børnens.
    Ariel dukken er da bare super skøn, min Emma er også vild med havfruer og heste. Schleich laver nogle flotte eventyr heste hvor der også er feer til.
    Jeg kan anbefale Lego friends, hold fast mine piger leger meget med det.
    Jeg er sikker på du finder de helt rigtige gaver til din lille prinsesse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har godt set de fine feer fra Schleich, som de vist også har i børnehaven. Men nej, hvor skal man bruge mange penge, hvis man skal have en flok af dem! Mon de findes brugt? Det var da værd at undersøge, tænker jeg.

      Kh
      Anna

      Slet
  7. Jeg har fundet en masse fine ting til min datter som også fylder 5 om nogle måneder, herhjemme er det mor og far leg der fylder da vi lige har fået en lillebror. På purebaby.dk har de en masse lækre ting som kan bruges i legehuset, tørrestativ, kost og andre fine ting. Amalie står også til at skulle have en større cykel. noget Amalie også er meget glad for er hendes motoriske legesager, riverstones, fra babysam. skildpadden fra bobles osv.

    Kh Louise

    SvarSlet
  8. Lego friens er også en god ide og har lang levetid ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har Lara også lidt af, men det har endnu ikke rigtig fanget hendes interesse. Måske det kommer, når hun bliver lidt ældre.

      Kh
      Anna

      Slet
  9. Jeg spiller, som en af de andre, også en del med min datter (der bliver 5 til januar). Det har vi faktisk gjort i al den tid hun kar kunnet finde ud af det, og efter hun har fået en lillebror, er det også vores alenetid sammen, hvor vi gør noget kun hende og mig. Så spil synes jeg også kunne være en ide, hvis du tror hun gider det. Ellers ville jeg lige sige at jeg har set sådan nogle små "huse" med små enhjørninger i kvickly, jeg kan ikke huske hvad de hedder. Det var min datter der så dem, og selvfølgelig straks gerne ville have dem. Der var både forskellige huse og så var der små poser til 10 eller 20 kr, hvor der var en enkelt enhjørning i, men man kunne ikke se hvilken en (sådan en fik hun). Mener husene kostede omkring 100 kr. Det hele er ikke så stort, og min pige er i hvert fald glad for at gå rundt med sin enhjørning i et andet lille hus/kuffert hun har. Nu ønsker hun sig så flere til jul :D
    Derudover dukker og tilbehør og alt prinsesser, det bliver vist aldrig gammelt :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for inspiration! Har de enhjørningerne og husene pt? Jeg skal da vist i Kvickly, hvis de har dem pt.

      Kh
      Anna

      Slet
  10. Hej Anna :) Stort tillykke med din store pige :)
    Minna og jeg tømte hendes sparegris her for et par uger siden og købte et Lundby dukkehus til hende. Hun havde råd til 2 ekstra ting (en sofagruppe og et køkken) og fremover er der til mange gaveønsker til at fylde huset med senge, badeværelse, stolre, borde, dukker osv osv. Vi købte det i Børnenes Magasin nede i Øgaderne. Det koster 700 kr og Minna ELSKER det!!! Hun har aldeig leget så godt med noget som det. Det ekstra fede er at hun netop bruger alle sine Disney prinsesser, bondegårdsdyr og sin nye My Little Pony (som har lysende vinger -den bor på taget) og hvad hun ellers kan finde på. Det en super base for en masse leg og det holder jo i årevis,
    Er næsten sikker på du også selv havde et som barn :)

    http://www.eurotoys.dk/site/Lundby_dukkehus.asp?site=879&gclid=CObvtquH87kCFah8cAodVSwAjw

    Der findes både det klassiske hus (Småland) og så er der også kommet en mere up to-date version som hedder "Stockholm". Jeg kan virkelig kun anbefale det.

    Minna er jo begyndt at lukke døren for at lege alene mens hun hører Ramasjang eller p2. MEGA hyggeligt!!!

    Håber du finder den helt rigtige ting til hende :)

    Kh Ditte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ditte

      Tusind tak for din kommentar. Lara har faktisk et Lundby dukkehus, købt brugt på et loppemarked, men hun har sjældent leget med det. Så nu har jeg faktisk stillet det væk. Måske det skulle frem igen? Min plan var at sætte det i stand, men det har tiden ikke været til.

      Kh
      Anna

      Slet
    2. Det overrasker mig ikke -altså at hun allerede havde et ;-) Hvor gammel var hun da hun fik det? Det ramte lige plet her hvor MInna blev 3,5.
      Det kunne da være at istandsættelse skulle være gaven -det er da billigt ;-) Jeg ville helt sikkert gøre et forsøg med det igen.
      Håber du finder det rigtige til hende :)

      Slet
  11. Ingen idé til gave,vil bare gerne lige sige sikke da en super skøn unge,hvor er hun smuk :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar, Gitte! :-)

      Kh
      Anna

      Slet
  12. Jeg synes absolut at belleville er det bedste legetøj jeg nogensinde har haft og det er lidt pebret - så man kan ikke starte for tidligt med at ønske og samle! Der er både heste og dukker og husbyggeri og det hele!

    SvarSlet
    Svar
    1. LEGO laver ikke belville mere - nu er det LEGO Freinds....

      og min datter (på 6) elsker det og har gjort det siden det kom på markedet for 1½ år siden - det er det første hun kommer på at ønske sig, når vi spørger om fødselsdags- eller juleønsker vi har også en smule belville som vi købte billigt da det gik ud.. det er hun også glad for, men Freinds er bare bedst :-)

      Slet
    2. Tusind tak for jeres ideer, Katrine og Anne-Sofie

      Kh
      Anna

      Slet
  13. Snart tillykke med din skønne store pige. :)
    Hos os har Schleich (især bondegården og heste-tingene) været klart det største hit hos den yngste pige. Det er meget dyrt, men det er alle pengene værd, da det holder for evigt, er pænt at se på og røre ved og så er det let at sælge igen, når den tid kommer. Hun er knap 13 år nu og har først nu netop skilt sig af med det, efter at have leget med det i mange, mange år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er super lækre, Schleich dyrene. Engang imellem finder vi dem billigt på loppemarkeder, og så kommer de med hjem.

      Kh
      Anna

      Slet
  14. Hvad med nogle kreapakker/projekter evt. En kuffert med alle mulige forskellige kreasysler i form af papir, saks lim, glimmer, perler, snor mm. Så har hun sin helt egen hobbytaske, som hun kan tage med overalt.

    Blot et lille forslag ud af alle dem, som du allerede ha fået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helena. Tusind tak for din ide. Den er rigtig god, og den tror jeg, at jeg vil føre ud i livet.

      Kh
      Anna

      Slet
  15. Jeg er mamma til en prinsesse med stor P. Jeg har tidligere prøvd å gi henne det jeg mener er fine leker - dukkehus, puslespill, perler, koppestell, osv. Suksessen har vært sånn passelig.

    Så til hennes 5-årsdag kapitulerte jeg og ga henne en prinsessegave. En pappeske fylt med Disney spesial - sandaler, joggesko, undertøy, pyjamas, kjole. Det var stor suksess!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ville det også være her - men pyha, jeg er godt nok ikke meget for det, hvis der kommer alt for meget Disney ind i vores hjem:-)

      Kh
      Anna

      Slet
  16. Herhjemme er Schleich dyr og Lego Friends også et hit, men ellers vil jeg tilslutte mig anbefalingen af et Lundby dukkehus. Jeg har selv sat et gammelt Småfolk dukkehus fra 70'erne i stand med nyt retrotapet - du kan se det her: http://kreauglen.blogspot.dk/search/label/Dukkehus, og så var vi så heldig at arve møbler fra min svigerinde, så på den måde har det også noget historie, og det synes jeg personligt er sjovt :-) Uden at kende din datter vil jeg, udfra de ting, du har skrevet om hende på bloggen, tro, at hun ville kunne leve sig rigtig meget ind i legen om at have sit helt eget hus.

    KH
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for kommentaren, Laila. Det var min plan at sætte et dukkehus i stand, evt sammen med Lara - men så langt er jeg ikke kommet. Måske jeg skulle se om jeg kunne finde tid til det.

      Kh
      Anna

      Slet
  17. Løbehjul er genialt. Alle mine 3 (pige 4, dreng 7, pige 10) elsker deres og de er flittigt brugt. Min ældste ville have elsket en kasse med kreating, da hun fyldte 5. Den yngste er mere til dukker og tilbehør. Men ellers lækre puslespil - det gider jeg også være med. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for inspiration, Marie-Louise.

      Kh
      Anna

      Slet
  18. Der er allerede kommet mange gode forslag men jeg må lige nævne playmobil Feernes verden. Det er også lidt pebret i prisen men fx Hamleys har lige nu en æske der normalt koster 500 til halv pris. Jeg synes det er helt fantastisk, der er feer (med forskellige evner), heste og enhjørninge, alle mulige smådyr, kaniner, ugler der kan sidde i træerne, skildpadder og masser af dims i form af blomster og diamanter osv osv... Timevis af dejlig leg :-)

    SvarSlet
  19. Nu går vi godt nok en lidt koldere tid i møde, men måske en trampolin? Tænker min søn skal have sådan en når han bliver Stor nok :-) ha' en dejlig fødselsdag :-) kh Nanna, Stjernepus

    SvarSlet
  20. Bagegrej, bøger, garn til fingerstrik

    SvarSlet
  21. Ja tillykke med hende det lille smuksak. For f..... hvor er hun sød :-)
    Når du nu siger heste og enhjørninger, så er jeg næsten nødt til at sige Schleich. Jeg ved godt det er til den dyre side. Men jeg syntes faktisk det er godt givet ud. Det er en rigtig god kvalitet. Min datter er godt nok kun snart 4 men hun leger faktisk ikke med andet (jo klæd ud ting. ) Man kan gøre nogle gode køb brugt på bl.a. DBA.

    SvarSlet