onsdag den 28. august 2013

Jeg kunne godt bruge dine erfaringer





Askil er nu knap 5 måneder og trives. Han er en glad baby, som ikke sover meget i løbet af dagen, men til gengæld sover godt om natten. Løsningen på de mange vågne timer om natten var majsgrød, som han startede på, da han var lidt over tre måneder. Sikke en forskel.

Min største frustration og bekymring er, at han sutter tommeltot. Det gjorde han allerede, da han var helt spæd, og det har han sikkert også gjort, imens han lå i min mave. Sundhedsplejersken spottede med det samme, at han var et barn med stort trygheds- og suttebehov. Så det var vigtigt at introducere en sut. Det har vi gjort, men han er ikke meget for at tage den. 

Det vil sige - han sutter gerne på den, men han bruger den ikke som trøst, eller når han skal sove. Der bruger han sin tommeltot. Faktisk er det sådan, at han oftest kun kan falde i søvn med sin tommeltot i munden. Vi prøvede nogle dage i træk at tage hans tommeltot ud og give ham sutten, når han skulle sove i barnevognen - men han kunne ikke give slip uden at få tommeltotten ind i munden, og vi fik en træt, forvirret og ulykkelig baby som resultat. 

Det har været en prøvelse at få ham til at vænne sig til barnevognen og i det hele taget sove i løbet af dagen. Nu har han endelig fundet en måde, hvorpå han kan falde i søvn, nemlig at sutte på tommeltot. Og hvis jeg fjerner dette fra ham, skal vi starte helt forfra. 

Jeg står lige nu i dilemmaet: Vil jeg have en baby, som sover, men også sutter på tommeltot, eller vil jeg tage kampen og dermed have en baby, som får svært ved at finde ro og tryghed?

Sundhedsplejersken foreslår, at vi skal tape hans fingre sammen i et par dage. Det har hun god erfaring med. Men det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at gøre, og da slet ikke, når han er så lille. Vi kan også vente og tage kampen, når han er et år. Eller vente til han er tre år, og så forhåbentligt håbe, at han er vokset fra det på det tidspunkt. 

Problemet med tommeltotten er jo, at den kan man ikke tage fra ham, ligesom man kan med en sut. Og det kan give problemer med tænderne, hvis han bliver ved med det. Det kan ende i overbid. 

Så jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra dig, hvis du har stået med samme problem - og enten kan berolige mig eller give mig gode råd til, hvordan vi tackler det. 



48 kommentarer:

  1. Jeg tænker... Hvorfor må han ikke sutte på sin tommeltot???.... Men gerne på en sut... Det giver ingen mening for mig :)
    Er det ikke bare at give ham lov og så når han bliver større bruge "go negl", så skal han nok stoppe *ha ha* det virkede ihvertfald for mig.
    Hvor er han i øvrigt bedårende Anna!
    kh Libbie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære libbie

      Tak for dit svar. Problemet med tommeltotten er, at den kan man ikke sende til julemanden eller putte på et sutterræ, ligesom man gør med sutter, når barnet er omkring de tre år. Derfor er mange sundhedsplejersker obs på, at barnet ikke må sutte på tommeltot. Jeg har en veninde, som lige er blevet opereret for overbid, og det overbid skyldes, at hun sutede på tommeltot til hun var 9 år. Det er selvfølgelig et skrækeksempel, og så galt går det forhåbentlig ikke. Men det kan være svært at vænne barnet af med det, når det bliver større.

      Kh

      Slet
    2. Hvis nu Askil får lov at "beholde" suttefingeren, kan man måske overveje at introducere et alternativ når han bliver ældre. En sutteklud eller lign. Måske virker det, måske ikke. Sådan er det med børn :-)

      Slet
  2. Hej Anna,
    Jeg er en af dem der tror på at børn er meget bedre til at vise hvad deres behov er, end nogle tror. Jeg synes det ville være rigtig synd at tape hans fingre sammen, at tage den tryghed fra ham, tror jeg ville være et voldsomt indgreb i hans lille verden.
    Jeg kan ikke huske om du har prøvet at lade ham sove i en hængevugge eller slyngevugge?
    Jeg har selv 2 meget sansesensitive børn, da de er født med et handicap.
    Min ældste er 4 år, og bruger stadig sut. Kognitivt (mental udvikling) er han kun omkring 21 mdr., så vi har besluttet at han beholder sutten endnu, da han stadig har et stort behov og finder tryghed heri. Han ville ikke kunne forstå hvorfor han pludselig ikke må bruge sit sut mere, ligesom lille Askil heller ikke vil kunne forstå hvis han ikke må sutte på sin tommelfinger.
    Der er også en mulighed for at min søns tænder ville skulle rettes med tiden, men det tager vi når den tid kommer, frem for at tage den tryghed fra ham nu.
    Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men jeg ville lade ham "beholde" tommelfingeren. :-)
    Iøvrigt er Askil da bare for lækker!!
    /Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har du ret Rikke, jeg synes også det lyder som et frygtelig indgreb at tape fingrene sammen.....!

      Slet
  3. Den store af vores havde samme problem. Og vi fik det råd at lade ham bruge tommeltotten indtil han var ældre - ca 18-24 mdr. Hvorefter vi kunne tage kampen. Og det blev faktisk ikke så stor en kamp, for han kunne ikke både have legetøj i hænderne og totten i munden - så var det lettere med sut.

    Det med tænderne er en skrøne i følge mange tandlæger. Tænderne og evt. overbid i forbindelse med sut eller tommeltot retter ofte sig selv. Ellers ville vores midterdreng ikke kunne lukke læberne sammen i dag. Og han har fine lige fortænder uden overbid.

    Tape på fingrene, nej altså, det forstår jeg godt, du ikke kan. Jeg har før hørt om luffer eller sokker på hænderne for at undgå det, men altså...

    Lad den skønne dreng sove - med tommeltot i munden. Det er altså vigtigere med søvn end med sut.

    SvarSlet
  4. jeg har ikke selv haft problemet, men jeg ville bestemt først 'tage kampen op' når han var ældre - og hvem ved måske bliver der slet ingen kamp :) synes simpelthen det ville være så synd at tape fingrene sammen, og egentlig føler jeg det er lidt et overgreb, da han jo på ingen måde kan sige fra - desuden må det da være virkelig ubehageligt uanset om han ville have tommelen i munden eller ej... så hellere bare blive ved med at forsøge at introducere sutten dagligt men uden at han KUN må få den.
    I har sikkert prøvet mange forskellige sutter, men ellers er det jo i hvert fald en mulighed :)
    /sandra

    SvarSlet
  5. Vi har ikke haft problemer med tommeltot, men Andrea (på nu næsten 3 år) ville ikke tage sut... Før jeg fik fat i MAM sutten. Den kan fåes gratis på deres facebookside. Vi var nok igennem 10-12 andre sutter først. Og hun var 6 mdr da det lykkedes.
    Det samme har gentaget sig med Magnus, men der fik jeg hurtigt bestilt en ny sut! Og den tog han med det samme. Så hvis I ikke har prøvet den, kunne det være et forsøg værd?
    Og mht lidt søvn i løbet af dagen, så kæmper vi også med det. Vi har haft meget gavn af en slyngevugge. Hvis jeg ikke kan få Magnus til at sove videre i barnevognen (han vågner typisk efter 45 min) så går det som regel, hvis jeg tager ham ind i slyngevuggen. Den har gjort en kæmpe forskel for os!

    KH Camilla

    PS. Hvor er det forsat nogle fantastisk lækre ting du får lavet! Og ja, Magnus vokser også som ukrudt (3,5 mdr og på vej i str 74!) - måske er det bare noget drengebørn kan:-)

    SvarSlet
  6. Hej, Har du overvejet eller prøvet forskellige slags sutter? Det kunne være størrelsen eller formen der gør at han hurtigere bruger sin tommeltot. Tape fingre til vil jeg nok heller ikke kunne gøre, men hvad med et par små tynde vanter? Det virker lidt mere babyvenlig.

    SvarSlet
  7. Min datter var over 6 mdr inden hun lærte det med sutten - det var faktisk først da jeg stoppede med at amme. Men vi holdt også ved og prøvede med sutten hver dag siden hun blev født - til sidst lykkedes det, men først da mors babser ikke længere måtte bruges. ;)
    I øvrigt har vi nogle venner hvis dreng sutter på tommeltot. Han er 6 år og gør det alle steder - også i skolen m.m. De kan slet ikke få ham til at holde op og han finger er helt deform og opløst. Men han gør det jo så heller ikke kun når han skal sove.
    Jeg kan ikke give nogle gode råd, men at tape fingrene sammen?? NEJ, det kunne jeg aldrig drømme om at gøre. Stakkels barn. :)

    SvarSlet
  8. Jeg suttede selv på tommelfinger til jeg var i skolealderen, og jeg har vældig lige og pæne tænder i dag. Sundhedsplejersker er jo altid meget sikre i deres sag, uanset om det er, at baby kun må sove på ryggen/maven/siden, eller hvad der lige er tidens løsen. Det lyder som om, du har en supergod fornemmelse for dine børn, så stol endelig på din følelse af, at drengens (og naturens) løsning er af det gode:-)

    SvarSlet
  9. Kære Anna
    Min søn var også tryg ved tommelfingeren og har ikke haft problemer med tænderne, selvom han først holdt op med at finde tryghed ved tommelfingeren i 2. eller 3. klasse.

    SvarSlet
  10. Jeg har desværre ingen råd og erfaringer. Men jeg synes du skal vente med kampen. Jeg kan høre at jeres start med Askil ikke kun har været ren baby-bobbel. Og jeg synes ikke der er grund til kampen nu. For øvrigt har jeg hørt at mange børn stopper med totten, når der kommer tænder. Så giv ham ro og tryghed nu... og et halvt års tid er verden en anden og du har nok mere overskud til en kamp.
    Hvor er han dejlig. Og hvor er det godt han trives.
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  11. Vi havde ikke et barn der suttede på tommeltot, men et som ikke ville ta sutten og bruge den som trøst… der gik længe før vi fandt den rigtige sut, prøvede flere forskellige salgs, men pludselig var den der!! Har I prøvet forskellige slags?

    SvarSlet
  12. Åh den kære tommelfinger.... Mine piger har begge været sutte fans og har aldring brugt tommelfingeren. Sille begyndte dog at bruge pegefingeren i munden efter sutten var væk, ikke meget, men nu er hun 9 år og nogle gange hun er rigtig træt eller opslugt af noget kommer pegefingeren i munden.
    Jeg kan anbefale MAM sutter, mine piger har været super glæde for dem.
    Jeg synes du skal tage kampen nu inden vanens magt bliver alt for stor. Det med at tape fingrene synes jeg måske ikke skal være det første du skal kaste dig ud i. Dog giv ham en sok på hånden i stedet evt med ensut syet på bare en ide, ved ikke om den fungerer i prakksis.Jeg ved om nogen hvor hårdt det er at have en vågen baby der græder. Min ældste datter havde kolik i 7måneder og græd nogle dage 18 timer døgnet. Men tror du på sigt bliver glad for at tage tommeltotten missionen nu. Pøj pøj med missionen ;)

    SvarSlet
  13. Har læst alle dine blogindlæg med stor interesse, da jeg selv har en datter der er lige så gammel som Askil.
    Jeg kan bare nikke genkendende til SÅ meget af det du skriver. Vi har en søn i forvejen, og han var bare sådan et nemt barn,
    men vores pige er bare så meget anderledes.
    Lige mht tommeltotten, har jeg desværre ingen erfaring med, men jeg ville spørge hvor mange gange du giver majsgrød? Og laver du det på en
    speciel måde? Vores pige er glad og sover først nu godt om dagen, men derimod er aften og nat et mareridt. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.
    Har simpelthen prøvet alt.
    Håber du finder den løsning med tommeltotten, som du føler er rigtig!

    SvarSlet
  14. Ved ikke lige hvad alle de andre har skrevet. Men jeg vil anbefale de sutter der har en flad side på. De minder mest om mors bryst, og barnet har letterer ved at acceptere dem. Ud over det, er det også sundere, da der er mindre risiko for suttebid af den. Ud fra dine billeder kan jeg se du bruger normale runde sutte.
    Det er ligesom med bleer, man skal finde den rigtige der passer til sit barn.
    Men det kan være svært når han allerede har vendet sig så meget til at sutte tommel. Ved ikke om man kan gøre det med små børn, men kan man ikke smørre noget på fingeren der er meget surt eller ikke smager så godt, og noget der smager godt på sutten (dog ikke honning eller sukkerstads), så han fortrækker sutten i stedet. Hvordan bliver han trøstet i løbet af dagen. Trøster han sig selv med fingeren eller hvordan? Gør sutten til en trøste-ting i løbet af dagen.
    Det er lige de råd jeg kan komme med :/

    SvarSlet
  15. Hej Anna.
    Jeg har selv oplevet det med min Malte da han også var lille - fik samme råd fra sundhedsplejersken - men valgte også at prøve alle andre metoder først.
    Jeg købte en NaturGummi sut med skæv dut, så den mindede mest muligt om tommelfingeren - og det virkede! Jeg kogte den nogle gange (den havde gummismag i starten) og dyppede den i æblemos (efter lægens råd) og vupti, så blev den foretrækket.
    Håber du kan bruge det til noget :)
    KH Stine

    SvarSlet
  16. Hej.
    Forsøg med heave sutten den fås på apoteket og både i rund og skæv udgave, fås til omkring 50,- og jeg kender rigtig mange hvor børnene derefter kun vil have denne sut og ikke tager fingrene i brug. Mine børnebørn har brugt og bruger denne sut i skæv facon. Og en del af de børn jeg har passet i børnehaven har også været glad for den.
    KH Lene

    SvarSlet
  17. Hei

    Jeg spurte tannlegen om hvor "farlig" det var for tennene å bruke tommeltotten. Han sa følgende: La barnet bruke tommelen men prøv å slutte før tennene du skal ha for alltid kommer opp! Innen den tid er det ikke så stor fare for feilstilling av tennene!(altså god tid!) Jeg kjenner mange som har brukt tommelen lenge og det har gått meget fint! La gutten kose seg og sove godt!! :-)

    SvarSlet
  18. lyt til din mavefornemmelse. Sundhedsplejersken SKAL sige det der anbefales om det så er godt eller skidt.
    Aldrig i livet ville jeg tape mit barns finger ind, men har heller ikk stået i den situation med tommeltotten. Mine har begge brugt sut, den mindste på godt 3½ gør det stadig når hun bliver træt, og ved du hvad, jeg har ikk tænkt mig at hive den fra hende før jeg kan fornemme hun er klar trods flere advarsler og råd fra læger mm. Tror på hun nok skal sige til når hun er klar og det tror jeg også Askil vil gøre. :D

    SvarSlet
  19. Kære Anna,
    Både min lillesøster og jeg suttede på tommelfinger indtil vi var børnehavealder (min søster endda lidt længere). Ingen af os har haft overbid eller skæve tænder. Jeg ville IKKE tage tomlen fra ham. Slet ikke tape fingrene sammen (!!!???), men lad ham få stillet sit suttebehov. Det er sandt som du siger, at man ikke kan tage tomlen fra ham, når han bliver ældre... Omend så kan han ikke lege med en tommel i munden, som andre børn kan lege ufortrødent med sutten i munden konstant. Jeg er sikker på, at han ikke sutter tommel til sin konfirmation og jeg tror heller ikke I skal være bange for, at han får overbid/skæve tænder mere, end hvis han brugte sut. Slet ikke. Som mange andre skriver, så lyt til mavefornemmelsen. Du er hans mor, du kender ham bedst. Uanset hvad du beslutter, så er det rigtigt for dig og jer. Dette er blot min mening og erfaring :) Jeg NÆGTEDE at mine børn skulle bruge sut, da jeg var gravid første gang. Jeg syntes ikke der var noget mere ucharmerende end et barn på 3-4 år der gik rundt med sut i munden, når han/hun snakkede... Men ak, jeg blev klogere. Begge mine børn havde/har et stort suttebehov ligesom Askil og jeg endte jo med at elske de sutter! Med måde. De har dem kun, når de sover. Men hvis det havde været tomlen de foretrak, så havde det været fint med mig :)
    Jeg håber du finder ro i den beslutning du/I nu tager :)

    Kærlig hilsen Kia

    SvarSlet
  20. Hej, jeg har en datter på 3 år, der kun ville bruge mig eller tommeltotten til at tilfredsstille hendes behov. Vi forsøgte med samtlige sutter, men fik hende først til at interessere sig for sutten, da vi bandt en stofble i ringen på sutten. Derefter blev det en af hendes favorit legesager. Hun tog først sutten til sig, da hun startede i dagpleje 10 måneder gammel. Min sundhedsplejerske havde den teori, at så længe det var mor, der passede hende, ville hun ikke tage sutten til sig. Nu hvor hun har lært at bruge sut, ja så er det stadig en kamp at overtale hende til at give den fra sig.
    Mit råd ville være at lade ham fortsætte med at finde tryghed i at sutte på tommelfinger, men prøv evt. via leg at introducere sutten.

    SvarSlet
  21. Hej Anna

    Jeg har da aldrig hørt noget lignende..... Tape hans fingre sammen, ej men mener hun det seriøst? Altså stakkels lille barn, lad ham da have sin tommelfinger i fred! Har han suttet på den hele tiden?
    Hvad er problemet.... Jeg ser ikke nogen forskel på om det er sot eller tommel, begge dele kan ødelægge tandstillingen hvis det fortsættes for lang tid! (Men har til gengæld hørt om opløste tomler pga. Sutteri!)
    Johan begyndte også da han var få mdr. Gammel at sutte tommel, vi tilbød ham sut, hvilket han ikke ville have.... Efter nogle uger holdt han dog op igen!
    Ingen af mine 3 børn har nogensinde brugt sut, og vi har heller ikke manglet den! De har en sutteklud,en af de firkantede flade bamser, som har ligget hos dem siden fødsel. Den finder de trøst hos!
    Desuden mener jeg da et barn på 3 år er gammel nok til at forstå at der kommer en "belønning" hvis man de holder op med at bruge tommel.... Det brugte min onkel og tante i hvertfald overfor deres datter, og det virkede!

    SvarSlet
  22. jeg er mor til tvilling drenge på 17 år ,de suttet på tommelfinger fra de blev født til de var 3-4 år og det var ikke noget problem ,de har aldrig brugt sut og jeg ryster på hovedet over din sundhedsplejerske siger om at tape hans tommelfinger .. nej siger jeg bare :-)

    SvarSlet
  23. Min dreng er godt nok kun 6 uger, men suttede også på fingrene i starten. Sundhedsplejeskens råd var at tage en sukkerknald og opløse den i 30 ml vand, dyp sutten i det og give ham den. Det skulle berolige og ikke være nødvendigt andet end et par gange. Jeg nåede dog ikke at prøve det, da fingersutteriet endnu ikke var blevet en vane og han derfor tog imod sutten uden. Held og lykke med at vænne ham til.

    SvarSlet
  24. nogle sundhedsplejersker har altså lidt for travlt, hvor er det altså fjollet at tape hans fingre sammen, stakkels barn! Det ville jeg aldrig gøre!

    SvarSlet
  25. Har været igennem det samme... Her hjalp en større sut, og strømpepå den hånd der blev puttet i munden... En sutteklud hvor man kan sætte sutten i er også godt... Held og lykke..:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ps. Det er ikke tængerne men ganen der tager skade når man sutter tommeltot...

      Slet
    2. mine drenge (tvillinger)har suttet tommelfinger fra de blev født til de var 3-4 år og deres gane eller tænder fejler intet i dag er de 17 år med flotte tænder så jeg tror ikke det skader alle :-)

      Slet
  26. Tjahh - Du har ret i at tommelen er svær at tage fra ham...

    Jeg kender et barn, som brugte tommelfingeren, og det var ikke sjovt om vinteren, fordi hun skulle falde i søvn uden vanter, og hænderne samtidig blev våde...
    Hun havde tit røde og sprukne hænder som hun ikke var så glad for blev rørt ved - Også selv om de selvfølgelig blev smurt med creme og det hele...
    Hvad angår tænderne, så laver sutter jo også masser af ravage - Men som de andre siger, så prøv med forskellige slags/former/størrelser hvis det er... Min Alba ville heller ikke bruge sut, ikke før hun fik den helt store fra MAM (som, set i bakspejlet, nok også mest var den der mindede om mor) - Hun hadede de små babysutter, hvor det virkede som om hun skulle kæmpe en brav kamp for at holde dem inde i munden...

    SvarSlet
  27. TUSIND TAK for jeres input. Hvor er det dejligt, at I tager jer tid til at skrive! Det er dejligt at læse jeres tanker og erfaringer omkring emnet.
    Vi har endnu ikke prøvet forskellige sutter, og det bliver helt klart næste skridt. Jeg kommer ikke til at tape hans fingre sammen, hverken nu eller senere. Det kan jeg ikke få mig selv til. Men måske vanter, når han bliver lidt større. Problemet er bare, at han så skal lære at falde i søvn på anden vis, og det bliver noget af en udfordring, da han sover meget ustabilt i forvejen. Så det kræver, at det er op mod en ferie, så vi kan være to til at hjælpe ham til at sove på anden vis.
    Og så håber jeg, at hverken gane eller tænder tager skade - men det virker på jer som om, at det heller ikke er tilfældet. I hvert fald ikke de første år.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  28. Jeg vil sige, hvad er vigtigst? Nattesøvn eller at han SKAL bruge sut og ikke sin tommel. Fordelen ved tommeltot må da helt klart være at han kan trøste sig selv. Med sut så skal i alligevel op om natten fordi han ikke kan finde sutten.
    Min ældste ææælskede sine sutter og kunne ikke sove uden. Lillebror vil absolut ikke have den, så det opgav jeg ret hurtigt fordi han blev hysterisk istedet. Han skal have en masse nærkontakt og babs så er han glad.
    Så lad ham da få lov at sutte på sin tommeltot og nyd jeres roligere nætter.

    SvarSlet
  29. Hvis du har et sansesensitivt barn, kan barnet opnå rigtig meget tryghed og få sine sanser stimuleret på en positiv måde, med brug af en slynge. Det ser måske ud som et farligt hyr med alt det stof, men jeg synes der ligger rigtig mange gode (og ogsså noget bras) vejledninger på youtube. - prøv evt slyngeskolen.dk . Alternativt kan du bruge en bæresele fx en boba (sådan en har jeg og den er så nem) bare ikke en Babybjørn for den støtter slet ikke dit barn på en optimal måde og et sansesensitivt barn har bestemt ikke brug for at hænge på mors mave og kigge ud på den store verden, men derimod tryghed fra lige netop dig. og så kommer søvnen forhåbenligt som en ekstra bonus og din dreng vil under alle omstændigheder få opfyldt et stort behov for fysik kontakt og du kan få hænder og arme lidt fri.
    Kh Amalie

    SvarSlet
  30. Hvis du har et sansesensitivt barn, kan barnet opnå rigtig meget tryghed og få sine sanser stimuleret på en positiv måde, med brug af en slynge. Det ser måske ud som et farligt hyr med alt det stof, men jeg synes der ligger rigtig mange gode (og ogsså noget bras) vejledninger på youtube. - prøv evt slyngeskolen.dk . Alternativt kan du bruge en bæresele fx en boba (sådan en har jeg og den er så nem) bare ikke en Babybjørn for den støtter slet ikke dit barn på en optimal måde og et sansesensitivt barn har bestemt ikke brug for at hænge på mors mave og kigge ud på den store verden, men derimod tryghed fra lige netop dig. og så kommer søvnen forhåbenligt som en ekstra bonus og din dreng vil under alle omstændigheder få opfyldt et stort behov for fysik kontakt og du kan få hænder og arme lidt fri.
    Kh Amalie

    SvarSlet
  31. Hej
    Jeg må sige at det med tapen er lidt voldsom.Har selv en dreng på 10 år og sutter stadigvæk på tommeltot og har gjort det siden han var 1 mdr.Han har et stort mellemrum og hans tyggeflader er grimme pga tommeltot. Han skal have fast bøjle på om 2 år og de sidste to år har han haft en gummibøjle. Jeg synes du skal gøre noget ved det allerede nu for at bryde den vane.

    SvarSlet
  32. kære Anna,
    med fare for at blive buet ud...så synes jeg, at I skal give det et forsøg med en vaneændring. Lillemanden skal jo nok give sit besyv med, hvis det er fuldstændig grænseoverskridende for ham...sikkert er der nogle der ikke tager skade...men der er altså også mange (ellers ville tandlæger nok ikke vejlede omkring dette- de er jo ikke onde mennesker, der driller forældre), som får en masse bøvl ud af det....
    måske er tanken så meget værre end handlingen og jeres angst for at ryge tilbage til søvnløse nætter den største faktor...mindes dog, at du skrev, at majsgrøden var redningen :) vi har købt natursutten med flad sut- den eneste hun gider bruge!!! så køb køb køb sutter i alle afskygninger, måske der er et lykketræf i blandt :)
    håber du ellers nyder din barsel- jeg EEELLLLSSSKKKEEERRR det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth

      Det er også der, vi er nu. Snakkede med sundhedsplejersken om det, som mente, at vi skulle prøve forskellige sutter og håbe på, at han vil tage en af dem, når han er omkring 6 måneder (der er de interesserede i sutter, åbenbart). Og så ellers fjerne hans finger, så ofte vi kan. Men derudover slutte fred med det, indtil næste sommer. Og så tage kampen. Jeg orker simpelthen ikke tage kampen nu, men er også bange for, at jeg fjerner en del af hans tryghedsgrundlag. Vi skal nok få has på den tommeltot inden han bliver tre år;-)
      Jeg er også rigtig glad for at være på barsel. Kan dog godt savne at se lidt flere mennesker.

      Kh
      Anna

      Slet
    2. det er jo lige det- I skal nok få den tommeltot i bås :)
      ja, det er lidt ensomt, når man er vandt til mange mennesker og liv dagligt. Jeg henter heldigvis de store piger kl 13.00 hver dag (de går på den samme skole, som jeg arbejder) og møder både elever, forældre og kollegaer- så hyggeligt.
      Håber dog du er kommet i en god mødregruppe, det giver også gode hyggetimer ude på landet:)
      Ønsker dig en dejlig nat,
      kh Kirsten (hvis den ovenstående besked var til mig, selvom der står kære Lisbeth :)- faktisk et meget smukt navn)

      Slet
  33. Jeg synes det lyder som en rigtig god ide at prøve med forskellige sutter.
    Men hvis det ikke virker, så tror jeg altså ikke det er verdens største problem, egentlig. I løbet af dagen vil han jo helt automatisk selv tage den ud fordi han skal bruge hånden til at lege med. Og jeg forestiller mig at fingeren, ligesom en sut, falder ud om natten når han først er faldet i søvn (se det fra den lyse side, du slipper for at skulle op om natten for at lede efter forsvundne sutter). Så jeg kunne næsten forestille mig at tomlen er mindre i munden end mange sutter er.
    Hvis han bliver ved at sutte tommelfinger er det selvfølgelig rigtigt at man ikke kan sende den til julemanden. Men i den alder er han jo stor nok til fx at lave en pointtavle, det har jeg haft gjort med min store pige i forhold til ble, fordi hun var nervøs for ikke at have den på, selvom hun ikke behøvede den. Så I kan aftale at for hver dag han ikke sutter får han en stjerne og når han har x stjerner kan han få en lille gave. Bestikkelse er formidabelt i opdragelse:)
    Og hvis han så ikke længere sutter om dagen tror jeg også det vil aftage af sig selv om aftenen.

    Jeg håber i finder ud af det

    /Anne

    SvarSlet
  34. Jeg har ikke umiddelbart nogle gode råd, men gosh han er cute :-)

    SvarSlet
  35. Jeg synes altså at det lyder langt ude at tape hans små fingre sammen (måtte læse sætningen flere gange, for at være sikker) Det er voldsomt. Jeg har ikke haft tommeltot problematikken, men den yngste af drengene var meget glad for hans sutter. Det kunne være svært at aflede ham fra sutten i løbet af dagen. Og lige der har tommeltotten sin fordel, han skal bruge hænderne til leg og så er de da ikke i munden. Men med tanke på hvordan han har sovet de første mdr. ville jeg fortrække roen, og så tage den kamp senere. Det er da bedre og sundere for ham at være i ro og balance og dermed sove, end at han er ked af det og utryg fordi nogen synes det er upassende at sutte på tommeltot. Der er selvfølgelig mange ulemper ved tommeltot sutning. Men helt ærlig, så er sutten altså ikke bedre. Følg din mavefornemmelse
    pøj pøj

    mvh Tina

    SvarSlet
  36. Ja nu er der skrevet, at i skulle prøve med forskellige sutter og jeg er helt enig :) Ud fra billederne med jeres skønne Askil, ser hans sut meget lille ud. Den ville aldrig gå herhjemme ;)
    Allerede da Julian var én måned gammel brugte han "jumbo-sutter" altså dem med det største hoved. Måske det er fordi han ikke kan holde sutten i mund pga størrelsen?

    SvarSlet
  37. Prøv en større sut, det er mit aller bedste råd :) det er meget forskelligt hvor deres sutterefleks sidder i munden, nogle langt fremme i munden andres langt tilbage..

    SvarSlet
  38. Jeg synes du skal følge din mavefornæmmelse og gøre hvad du tror vil være rigtigt for din lille dreng og jeres familie. Jeg brugte selv tomlen da jeg var lille og har aldrig haft tandproblemer eller lignende pga det og vænnede mig selv fra det da jeg var klar.
    Som andre siger skal hænderne jo bruges til at lege og udforske med så den stoppes ikke så tit i munden som sutter gør. Synes tit man ser børn med sut, der har dem i munden konstant og det resulterer også ofte i suttetænder og sprogproblemer hvis forældrene ikke er obs på det.
    Men kan du finde en sut han vil bruge ved at prøve forskellige og passer det din mavefornæmmelse bedre så er jeg sikker på det er den rette løsning for jer! Jeg synes det vigtigste er et harmonisk og trygt barn som du kan nyde :)
    Og forresten så bruger min datter på næsten 4 en hel anden taktik og sutter på sin tunge når hun skal sove/ trøstes eller er træt og den kan man jo ikke så godt tage fra hende, tape ind eller på anden måde vænne hende fra! ;)

    SvarSlet
  39. Hej Anna

    Jeg ved ikke om du har fundet en løsning, som virker for jer. Men jeg tænkte at jeg alligevel ville skrive en lille kommentar.

    Jeg har en dreng på 1 år, som også var meget glad for hans tommeltot, og er det stadig, hvis ikke han kan finde en sut. Han fik egentlig lov til, at falde i søvn med tommeltotten i munden, men når han så sov rigtig godt, så listede jeg som regel hen og byttede tommeltotten ud med en sut, og når han var vågen prøvede vi at lære ham at bruge sutten i stedet (og det kan man bruge rigtig meget tid på i løbet af dagen...). Vi har prøvet mange forskellige sutter, og jeg vil helt klart anbefale mam sutten, men den der virkede hos os var den af latex (silikone udgaven ville han ikke have) der virkede. Vi er dog efterfølgende gået over til (som vi kalder den i mødre-gruppen) discount sutten, som jeg kan se han ligger med på billedet ;o) Det gjorde vi da han var knap et år, og det gik så absolut uden problemer. I dag vil han helst have discount udgaven, hvis han selv skal vælge. Men en anden ting jeg klart vil anbefale er en blød bamse, af ikke for stor størrelse (vores er ca. 30 cm). Vores dreng har en meget blød og lækker kanin, som han får når han skal sove eller er ked af det. Og nogen gange er den det eneste der kan få han til at holde op ed at græde. Så man kunne jo evt. starte med at finde en bamse eller andet, som kunne give samme trykhed som tommeltotten giver, og så når han er helt tryk ved bamsen, så begynde på at træne ham i at tage sutten... Men det er selvfølgelig bare min ide...

    Held og lykke med projektet, og den lille guldklump!

    Vh. Kirsti

    SvarSlet