tirsdag den 27. august 2013

Heldragt med en triceratops






I går fik jeg færdiggjort en ny heldragt til Askil. Han mangler tøj, for han vokser som ukrudt - og jeg har ikke rigtig fået købt noget til ham i de lidt større størrelser. Pt er han en str. 68, men det varer ikke længe, før han skal op i en str. 74. 

Jeg har jo en idé om, at jeg skal være selvforsynende, hvad angår hans tøj, men jeg må nok sande, at jeg ikke kan nå at producere det antal bodyer, bukser og heldragter, han kræver. Jeg har en del liggende, som er klippet op, men endnu ikke syet - og det er alt sammen for småt til ham nu. 

Mønsteret til denne heldragt er fra Ottobre nr. 1/2013.  Det er en str. 68. Jeg har ændret lidt i mønsteret; halsen er 1 cm kortere, og så har jeg lavet en knaplukning. Denne knaplukning har jeg tidligere lovet en diy på, og den skal også nok komme - hav tålmodighed med mig :-) Udover disse ændringer har jeg syet en kile i, så der er bedre plads til bleen.

Heldragten er pyntet med en sød lille dinosaur i strygestof. Det er ikke en hvilken som helst dinosaur, men en triceratops, har jeg ladet mig fortælle (af min bedre halvdel). Jeg har søgt nettet tyndt for søde dyr til at sætte på Askils tøj, og derfor vil der den kommende tid komme flere forskellige dinosaurer, næsehorn og krokodiller på det tøj, jeg syr til Askil. 

Til sidst samler jeg alle de små dyr som en pdf-fil, som I andre kan få glæde af. 


__________________________



I have made this bodysuit for Askil. He is growing so fast that I can't keep up sewing his clothes - but I try :-) The pattern is from Ottobre 1/2013. I have made some few changes, but I really like this pattern. The little dinosaur is a triceratops. I have found it by using google and it's made of ironing fabric.



19 kommentarer:

  1. Han er simpelhen den mest velklædte baby i blogland!

    SvarSlet
  2. Hvor er den fin.... Han ser ud til at være en lang slank dreng din Askil.... Så hvordan synes du pasformen af Ottobre design er? For jeg synes generelt de er lidt brede i modellerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Her passer den rigtig godt! Og Askil er ret slank. Jeg har indtrykket af at de er brede i de tidligere numre, men smallere i de nyere numre. Men måske forholder det sig anderledes?

      Kh
      Anna

      Slet
    2. Hej Anna
      Tak for hurtigt svar..... Det er nok rigtigt.... Jeg har abonneret på bladet i flere år nu! Men synes noget af det "gamle" er så bredt.... Især bodyerne... Må ærligt indrømme at det er begrænset hvad jeg har lavet fra det sidste 1 1/2 år! Nok fordi jeg tidligere har oplevet en lidt træls pasform. Godt nok har jeg lige syet bodyen fra samme blad! I str. 68, den virker ok! Nu vil jeg lave en str. 86 til min dreng!
      Kh Camilla

      Slet
  3. hvor er han en fin fyr i dit smarte tøj!!

    SvarSlet
  4. Ihh hvor er den skøn!!!

    Altså, det er lidt ærgerligt hvis han allerede er vokset fra det før du får nået at sy det :0( Men det er bare så uberegneligt i starten af sådan en lille persons liv, hvor meget tid og overskud der egentligt er til krea...

    Jeg prøver at få styr på str 56 + 62 inden min lillemand kommer i slutningen af november - Og så må jeg jo bare se hvad jeg når derefter ;0)

    SvarSlet
  5. Selv om han nok er ligeglad, så er det en sej dragt. Mine drenge var/er vilde med dinosaurer, så de ville være godt misunderlige.

    SvarSlet
  6. Den er bare helt vildt skøn... og klæder ham så godt :) Super fedt med den stribede rib...

    SvarSlet
  7. Wow, en flot dragt. Har brugt ottobre mønster på bukser til min søn på 15 mdr, og han er noget smal. Ellers sidder minikreas smal buks fantastisk på ham, men mindste str er vist 74-80.

    SvarSlet
  8. hvor er den skøn - og han med :)

    SvarSlet
  9. Ej en lækker fyr i en super sej dragt.

    SvarSlet
  10. Super fed dragt, og passer da perfekt til den lille fyr ;)

    SvarSlet
  11. Hvor er han fin i sin nye dragt. Lækre farver på dragten og skønne lange ribkanter :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  12. Wow, hvor er den bare flot! Jeg er vild med detaljerne med dinosaurusen, knaplukningen og den lange, stribede rib. Hvor ser han lækker ud i sin fine dragt!!

    SvarSlet
  13. Super lækker baby og dragt! Er vild med dino'en. Og de store knapper.
    Hvis du mangler lidt at spæde garderoben op med, har jeg gangen fuld af babytøj, som skal ud. Kast en mail, hvis du er interesseret.
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  14. Denne heldragt er simpelthen SÅ fin... Jeg kunne godt tænke mig at efterprøve den knaplukning i halsen, er det ret ligetil eller hvordan? Har du blot lagt to stykker rib dobbelt og syet dem over hinanden-agtigt?
    Og har du gjort mønsteret smallere foroven, når knaplukningen er sat i, eller gør det ikke den store forskel for bredden?
    Kh Nicoline

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er så vidt jeg husker en vejledning til det i Elisabeth Gynthers bog! Det er den jeg har benyttet. Du kan også finde det i ottobre bladene. Jeg har faktisk lovet en diy på det, og det skal også nok komme - men hvornår ved jeg ikke:-/

      Kh
      Anna

      Slet