torsdag den 29. august 2013

En pige og hendes kat





Vores lille Sofus kat er forsvundet. Den har ikke været hjemme siden søndag nat. Vi har ledt og ledt - langs vejene, i skoven, på marken og hos naboerne - men den er bare væk. Det ligner den ikke at være væk længere tid ad gangen. Den er neutraliseret, så den burde ikke strejfe, og den plejer i det mindste at passe sine spisetider samt formiddagsluren i sofaen. Vi frygter derfor, at der er sket den noget. 

Sofus var mest Laras kat, for selvom den var udvokset, var den ikke stor, og hun kunne derfor bære rundt på den. Samtidig var den meget kælen og fandt sig i stort set alt, så længe den fik menneskelig kontakt til gengæld - som ovenstående billeder, der alle er taget i løbet af sommeren, også viser. Den var insisterende i sin kontakt til os - nogle gange på grænsen til det irriterrende, men samtidig også vældig hyggeligt.

Hvor er det trist at skulle skrive det hele i datid. Vi savner den alle. Lara giver ikke meget udtryk for det, og jeg havde egentlig troet, at hun ville være helt knust. Måske er hun ikke helt gammel nok til at forstå det.


__________________________


Our little cat Sofus has disappeared. He hasn't been home since Sunday night, and we are afraid that something bad has happened to him. Sofus is mostly Lara's cat, because he's small enough to her bearing him around. He puts up with anything as long as he gets some human contact in return. We really miss him. 



18 kommentarer:

  1. Sofus sidder nok på en nyhøstet kornmark med munden åben og lader musene løbe lige ned i maven. Musene søger nemlig væk nu for at finde nye steder at bo for vinteren. De er let bytte.

    Måske....

    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
  2. Skønne billeder (minder).
    Vores neutraliserede (skønt udtryk) hankat strejfer også rundt indimellem. Så opgiv den endelig ikke - lige pludselig er den måske der igen. Og det er rigtigt, at mus er nemt bytte i øjeblikket! Men det er også ved at være sidste udkald for dame visitter i år. At han er neutraliseret ændrer jo ikke på hans natur. Han aner bare ikke, hvorfor han jagter dem:-)

    SvarSlet
  3. Puha..... HÅBER at den dukker op!

    SvarSlet
  4. Vores hankat (neutraliseret) har lige været på tur i 5 døgn, han kom pludselig hjem igen og så faktisk ret godt ud - ikke tynd og tørstig men bare glad og nærmest stolt. Jeg tror på damebesøg og muse-fangst én masse på de stråfyldte marker. Men forstår din bekymring - jeg havde nærmest opgivet håbet om at vores kom tilbage.
    Endnu engang tak for en inspirerende og spændende blog.

    SvarSlet
  5. Åhh nej da... Det er altså også svært at forstå at katten ikke vender hjem. Jeg har har også hørt katteejere hvor deres katte kommer hjem igen efter flere uger på "udflugt".

    Skønne billeder :-)

    SvarSlet
  6. Huff, så leit. Håper den kommer hjem i god behold...Nydelig katt :)

    SvarSlet
  7. Det er som at se mig selv som barn :) Håber I finder katten

    Mvh Kia

    SvarSlet
  8. Vores søde lille mis var væk syv stive dag - og hun kom hjem igen. Så....
    Kh.

    SvarSlet
  9. Sikke nogle skønne billeder. Og æv at han er væk. Men han kan jo være lukket inde et eller andet sted hvor han måske ikke lige kan komme ud(fx et loft, en kælder mm)Jeg har før oplevet det med mine forældres kat, at den har været nogle dage og pludselig dukker den op, så håbet er der :o)

    SvarSlet
  10. Øv da, der er ikke noget værre. Da jeg var barn løb vores indekat en dag ud af døren og var væk. Vi ledte og ledte i flere dage, men fandt hende ikke. Pludselig en dag omkring 3 mdr. senere gik hun rundt på græsset på min skole. Så man skal aldrig give op, de kan klare sig derude.
    Håber at jeres Sofus snart kommer hjem igen

    SvarSlet
  11. håber den kommer hjem igen snart. som barn/ung forsvandt min kat også i flere dage (trods den var neutraliseret og var en hunkat..) det var lige op til jeg skulle på efterskole og vi troede den var helt væk, men hun kom så hjem aftenen forinden med spindelvæv i pelsen, så der er måske stadig håb. jeg krydser al fald alle fingrene for lille sofus

    SvarSlet
  12. Dejlige billeder - og perfekt med kattesengetøjet.

    Jeg håber at I finder Jeres Sofus igen - og at den bare havde besluttet at gå en lang tur og komme hjem igen :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  13. Ih det er nogle søde billeder. Jeg håber bette Sofus kommer hjem til Lara snart!

    SvarSlet
  14. I hope he returns quick and beautul pictures!

    SvarSlet
  15. Åh, hvor ER I altså søde! TUSIND TAK for jeres opmuntrende og håbefulde kommentarer. Jeg vil forsøge at bevare håbet, selvom det er lidt svært, for det ligner den altså ikke. I dag henter vi en ny kat, for vores gamle Sigurd kat (som egentlig kun er et år gammel) skal ikke være alene kat for længe, hvis vi skal gøre os håb om, at de to skal kunne sammen (Sigurd og Sofus var jo bedste venner, selvom de ikke var søskende). Hvis i så fald Sofus kommer tilbage, så har vi tre katte - men det er også ok.

    Mange hilsner
    Anna

    SvarSlet
  16. Hvis du er på Facebook, så er der en gruppe der hedder Aktive Dyrevenner hvor der tit efterlyses katte og hunde og hvor det ofte lykkes at få dem hjem igen. Det kunne du jo prøve.
    Håber I snart får den lille kælemis hjem igen :-)

    SvarSlet
  17. Åh hvor er det bare fine billeder! Jeg håber sådan, at Sofus finder hjem til jer igen XXX

    SvarSlet