fredag den 16. august 2013

Det går så stærkt!



Askil er nu fire måneder gammel. Og han er en bevidst lille en, som aktivt følger med i de ting, der sker omkring ham. Allerhelst skal der ske noget. Det går ikke at ligge for længe alene på legetæppet. Men når han ligger der, øver han sig som en gal på at koordinere hænderne og resten af kroppen, og han kan nu vende sig fra både maven og om på ryggen og omvendt (han bliver noget irriteret, når han kommer til at vende sig fra ryg til mave - det var jo ikke meningen!) Det er utroligt, så hurtigt udviklingen går, og så stærkt tingene ændrer sig, når man er en baby.

Aftenuroen og mavepinen er så godt som væk, og efter vi er begyndt at give majsgrød to gange dagligt, sover han også en del bedre. For tiden kæmper vi med hans tommeltot, som han bruger som sut. Vi har ikke givet op endnu og prøver tålmodigt at vænne ham til sutten, så han mister interessen for tommeltotten. Men det er ikke så nemt, slet ikke om natten. Hvis der er nogle, der har gode råd, lytter jeg gerne! 

Askil er en meget glad og udadvendt baby, og han er heldigvis ikke så sensitiv, som jeg først troede. Han kan nu komme med på tur, uden at vi skal frygte skrigeri hele aftenen. Men når han er afsted, er det svært at få ham til at sove - og der er strækviklen ofte den nemmeste løsning. 


_____________________________


Askil is now 4 months old. He is an active, happy and outgoing baby, who wants to be entertained. His stomach ache is gone, and he is sleeping better now. He is now able to turn around, and every day he practices his new skills. He grows so fast - too fast, I think!  



6 kommentarer:

  1. Hvor ser han bare dejlig ud, Anna. Og også et stort tillykke med dåben i søndags!

    Med Willi lykkedes det først med sutten, da han blev et halvt år. Liva lærte det aldrig :-)

    Kh Maria

    SvarSlet
  2. Årh så dejlig Anna!!. Vores anton lærte først sutten som 8 mdr gammel. Her gjorde det pludselig en forskel at få silikonesut i stedet for gummi (han bruger dog alle nu). Har I forsøgt med "store" sutter, altså dem til over 6 mdr?

    SvarSlet
  3. Hvor er han nusser.

    Begge mine piger var rigtig glade for deres sutter. De fik begge sut lige efter de blev født. Begge piger ville kun have MAM sutter med gummi, jeg prøvede med de der natur sutter og narresutter men nej kun MAM duede, dog altid et nummer større en deres alder.

    SvarSlet
  4. Hvor er han lækker!
    Jeg har desværre ingen gode sutteråd, ingen af mine drenge har nogen sinde ville tage en sut. Håber snart I får ham tilsat overgive sig til sutten.

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres kommentarer. Dejligt at høre, at der er babyer, som har lært det senere end Askil. Så er der håb endnu. Vi øver, og det går fremad - i dag har været en god dag:-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  6. Dejligt at høre, hvordan det går med Askil og skønt at det går godt :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet