onsdag den 3. juli 2013

Lidt billeder af vores hjem




















Billeder fra spisestuen og fra syrummet. 

Spisestuen og stuen er endnu ikke helt færdige, selvom vi har boet her i snart et år. Tiden flyver afsted, og overskuddet har ikke været til at færdiggøre boligindretningen. Men her i sommerferien skal vi videre. I stuen skal vi bl.a. lave bogreol og læseområde. Og så skal der lidt mere op på væggene.

I spisestuen mangler vi at få sat træstolene i stand. Det er min morfars og mormors stole fra køkkenet, og de har stor betydning for mig - men de trænger altså til en kærlig hånd. Vi har fået malet det gamle vitrineskab turkis, men det mangler stadig at få skrabet maling af glassene og sat hylder i. 

Vi har fået sat musikanlægget op på væggen vha. et 60er sengebord, hvor vi har fjernet benene. Vores fjernsyn i stuen skal op på et 60er sengebord mangen til. Jeg synes, det er en fin løsning. Cderne, som lige nu står i en gammel ølkasse, skal lægges ind på ipaden, så de kan gemmes væk. 

Vores lille samling af mekanisk legetøj pynter nu i et gult vitrineskab på væggen, og endelig har jeg også fået min plakat af Snedronningen op. Billedet over spisebordet er en collage, som en studieveninde, der sidenhen er blevet kunstner, har lavet. Du kan finde hendes hjemmeside her

Skolekortet med champignons er jeg helt vild med. Vi har også et til med anemoner, som hænger i stuen. Sammen med kortet over Amerika, som hænger i syrummet, vidner de om, at jeg er lærer. Tiffanylampen over spisebordet er en gave fra Jonas' forældre, og den er meget smuk, synes jeg. 

Spisestuen lægger i forlængelse med stuen og syrummet. Syrummet har jeg jo vist før, men lidt forandringer er der sket. Bl.a. er der kommet en opslagstavle op, og jeg har fået mine mønstre integreret i bordet. Og så er der kommet en midlertidig legeplads til den lille - det er jo praktisk, at han er i syrummet, når det nu er der, jeg så gerne vil opholde mig :-)


_________________________


Pictures of our dining room and my working room. The dining room and living room aren't finished yet, even though we have been living here for a year now, but we're working on it:-)



15 kommentarer:

  1. Hvor bor I bare hyggeligt, oghvor er det bare et fedt hobby- syrum du har. Lige mit ønskerum i den kommende bolig.

    SvarSlet
  2. dejligt sted, er især helt vild med det turkis vitrineskab :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skal nok ende med at blive fint, når det er færdigt.

      Kh
      Anna

      Slet
  3. Lækkert hjem, men det krearum er nok det jeg er mest vild med... Det oser da bare af glæder og BRUG MIG!!! :) Bare det var mig ;D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skam også mit yndlingsrum:-) Og det som først stod færdigt.

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Hvor har I det bare skønt og hjerteligt! Er ret misundelig på dit syrum ... Man kan se du har total styr på det rum.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - vil dog lige nævne, at det er fotograferet i rydelig tilstand - normalt er der en del mere rodet:-)

      Kh
      Anna

      Slet
  5. en ting der altid har imponeret mig, er dit syrum og den orden du har i det, Anna:-) - mit ligner altid noget der er løgn med bunker på gulvet og dimser overalt.. i nat vil jeg drømme om at det ligner dit;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan ser der normalt også ud i mit syrum - jeg har ryddet op til fotograferingen:-)

      Kh
      Anna

      Slet
  6. Nydelig hjem,
    og FANTASTISK syrom .

    SvarSlet
  7. Du tager nogle fantastisk gode billeder... Bruger du ekstern bliz?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne

      Nej, men jeg har et godt objektiv - EF 24-105 mm 1:4 L IS USM.

      Kh
      Anna

      Slet
  8. Hvor bor I bare hyggeligt og pænt. Det er også det mest fantastiske gulv I har i jeres nye hus - og loft :) Skøn svampeplanche og kort. I Danmark har vi en mælkebøtte- og en kirsebærplanche - og hernede har vi netop købt et New Zealand-kort som skal med hjem og minde os om vores "andet" land, som jeg tror det kommer til at føles som.

    God idé med alle billederne af Lara i kjolekreationerne gennem tiderne. Jeg er vild med collagen også.

    Uroen over babydrengens legekrog er vildt sød også - minder mig om noget jeg selv har haft måske...

    Tak for kigget - kom gerne med flere af den slags indlæg. I bor fantastisk!

    Selv pønser jeg også på at få vist mere indretning i nærmeste fremtid. Bliver bare så træt af de beige væg-til-væg-tæpper, når jeg kigger gennem linsen ;) Dem tager vi heldigvis ikke med hjem :P

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  9. Sikke nogle fine Eames-stole. Har selv drømt om dem længe, men har ikke kunne beslutte mig for hvilken farve jeg skulle have dem i. Men nu kan jeg da godt se, at jeg ikke behøver at nøjes med en farve :)

    SvarSlet