mandag den 17. juni 2013

Status på det brækkede ben











Sidste mandag fik Lara gipsen af sit ben. Og selvom Lara var pavestolt, da en af pigerne i børnehaven tirsdag morgen udbrød "Se, Lara har to ben igen!", og selvom hun endnu engang var centrum i børnegruppen, var der skår i glæden. For benet gjorde godt nok ikke ondt mere, men det var stift og svært at gå på.

Lægen havde sagt til os, at det højst sandsynligt ville være sådan, og at der ville gå et par dage, før stivheden var væk. Så Lara fik gangstativ med i børnehaven, som hun kunne støtte sig til. Men da det ikke blev bedre i løbet af ugen, ringede vi fredag til sygehuset for at få hende undersøgt. Det blev hun så i dag. Der er ikke noget at se på benet; ankelen og knæet virker som de skal. Og da det ikke gør ondt, skal vi se tiden an. Lara halter videre og glæder sig til at kunne danse igen.

Jeg tror, det har været en hårdere omgang for hende, end hun umiddelbart har givet udtryk for. Hun har taget det i stiv arm, og pædagogerne siger, at hun ikke har brokket sig over situationen. Men alligevel kan jeg mærke på hende, at det har været svært at komme igennem dagene. Legerelationerne er ikke nemme, når man ikke kan følge med. Og mange af aktiviteterne har hun ikke kunnet deltage i.

 Jeg ved godt, at jeg ikke skal klage. Det er første gang, at hun er kommet til skade, og vi har (7-9-13) endnu ikke været indlagt med hende (hvilket står i skærende kontrast til mine første år, hvor jeg var indlagt flere gange. Bl.a. spiste jeg giftige planter, kravlede op i en reol, som faldt ned over mig og slog hul i mit hoved samt blev indlagt med meningitis - vist nok den farlige slags). Alligevel er det hårdt at se hende være så udfordret i hverdagen. Hun er kun 4 år. Jeg tror, at vi alle ønsker at skærme vores børn fra de hårde sider af livet - på trods af, at vi også godt ved, at det kan og skal vi ikke.

En aktivitet, som heldigvis fungerer lige så godt med et dårligt ben som med et rask ben, er at lege i hængekøjen. Den er nyindkøbt, og i dag blev den hængt op mellem æbletræet og pæretræet. Jeg vil sy en masse puder til den, og så skal den nok vække stor glæde sommeren over. Det er fantastisk at ligge i den og kigge op på himlen, som skimtes mellem træets grene.

Den smukke slå-om-kjole, som Lara har på, er en Lullaby-kreation fra dengang, at Ulla stadig havde sin webshop med børnetøj. Da jeg købte den, var Lara spæd, og hun passer stadig ikke helt kjolen, som er en str. 5 år. Jeg er helt vild med stoffet.


8 kommentarer:

  1. Smukke billeder af en meget smuk pige :)

    Hvor er det træls hun stadig skal døje med det ben, selvom det selvfølgelig er dejligt hun er sluppet for gipsen ;) Jeg tænker det er vigtigt at hun bruger det så meget som muligt og at hun også uden belastning får det bukket og strakt både omkring knæet og fodleddet så meget som muligt for at få sener og muskler gjort smidige og fleksible igen - både aktive øvelser hvor hun selv f.eks. ligger på ryggen og cykler med benene eller sidder med benene ud over kanten på en høj stol uden at kunne nå gulvet og drejer i fodleddet - I kan som forældre så også hjælpe med de samme øvelser/bevægelser passivt, altså hvor I måske kan bevæge leddet lidt mere ud i bevægelsen ved at hjælpe hendes led med jeres hænder, hvis du kan følge mig :) På den måde får hun gang i benet igen uden at overbelaste det modsatte som når hun halter rundt ;)

    Tænker I nok allerede har fået noget tilsvarende at vide af lægen, men ville bare lige komme med mit indput som ergoterapeutstuderende ;)

    Håber hun snart er i fuldt vigør igen - for nej, det er bare næsten ikke til at bære når de kære små skal kæmpe sig igennem dagene.

    Smil

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina

      Tak for de gode ideer til øvelser. Nej, lægen fortalte os ikke om sådanne ting :-) Men nu er vi i gang med at træne lidt, og det går heldigvis meget bedre.

      Kh
      Anna

      Slet
  2. Sikke skønne billeder, som taget ud af et bolig blad med have tema.
    Dejligt Lara har fået gipsen af igen og jeg håber benet snart er klar til en dans eller to eller tre...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det med at danse er nok det, hun savner allermest.

      Kh
      Anna

      Slet
  3. Dejlig for hende at hun har fået gips af, så må vi håbe at benet snart bliver danse klar.
    Jeg kender alt for godt det med at skærme de små, måske fordi det gør lige så ondt på os selv når der sker den noget, og det med leg og relationer er så følsomt for os voksne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen, Jeanett. Du har helt ret. Sjovt nok havde jeg ikke forestillet mig, at det skulle være sådan at blive mor - jeg troede, at jeg kunne være mere "hård". Men nej, det går rent ind, når hun ikke har det godt.

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Fantastiske billeder. Lige til at blive glad i låget af ;-) Og sikke da en skøn datter, der bare nyder hængekøjen, solen og livet <3

    SvarSlet