lørdag den 8. juni 2013

Ideer i mit hoved












Længe har jeg gået med ideer i mit hoved, som bare har ventet på at kunne blive til virkelighed, når tiden var til det. Nemlig at sy min egen lille kollektion af unika dåbskjoler. 

Dåbskjoler fascinerer mig. Især de gamle, som har været i familier i generationer. Da vi ikke har en sådan dåbskjole i vores familier, syede jeg, før Lara blev født, min egen. Den blev pyntet med ferskvandsperler købt i Ægypten, hvor vi var på ferie, da jeg kun var een uge henne (og endnu ikke vidste, at jeg var gravid). Dåbskjolen har jeg vist her, hvor jeg også fortæller om Kongehusets fantastiske dåbskjoler. Min dåbskjole er den kreation på min blog, som jeg får flest mails omkring. 

At sy dåbskjoler er en kreativ rejse ud i æstetikken - for de kan blive små kunstværker, hvis man har fantasien, kundskaben og materialerne til det. Og det håber og tror jeg, at jeg har :-)

Jeg har så mange smukke blonder (kan ikke rigtig lade være med at samle på dem - ligesom jeg samler på retrostofferne), og nu skal de bruges. Blonderne er både nye og vintage - måske I husker dette indlæg? 

Ideerne er mange, og derfor dækkede jeg i dag bordet med blonder, silke og smykkesten. Jeg har blonder nok til i hvert fald 10 kjoler (og har mindst 30 i hovedet), men starter med én - for kender kun alt for godt det med at få klippet op til mange kreationer, men kun syet halvdelen. Og når materialerne er så kostbare (blonder og silkestoffer er jo ikke billige), starter jeg her. 


__________________________


I'm dreaming of making my own collection of christening gowns. I have so much wonderful bridal lace, I'd like to use. I love the process from the idea to the completion of the dress.
For some years ago I made a christening grown to my own family - you can see the result right here.

12 kommentarer:

  1. Hvor jeg dog glæder mig til, at se dine smukke kreationer! :)

    Kh
    Christina

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig spændende :D

    Jeg skal selv, hen over vinteren, i gang med at sy min datters dåbskjole - dog i en noget større størrelse da hun fylder 10 år på hendes dåbsdag til næste år :) Så jeg glæder til at følge og blive lidt inspireret :)

    SvarSlet
  3. Kære Anna, sikke et spændende projekt! dåbskjolen du sidst syede, er intet mindre end fantastisk, du er bare for sej med den symaskine. Jeg har selv en ret stor samling af blonder, mellemværk, orkis..., som jeg har arvet efter en gammel dame, som syede lampeskærme. Det er en fantastisk skat, som jeg knap nænner at sætte saksen i, men jeg er heller ikke så ferm som du. Min bedstemor kreerede dåbskjolen til mine drenge, af en smuk gammel dug min oldemor havde syet i den smukkeste hør med hul broderier. Det er en gave, at have sådan en familiekjole at trække sit barn i på sådan en dåbsdag. held og lykke med projektet, jeg håber, du vil være flittig til at lade os følge processen og det endelige resultat, som jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, bliver fuldstændig fantastisk. Kh. Kristina

    SvarSlet
  4. Dåbskjoler er fantastiske og det at flere generationer har haft kjolen på er helt specielt.

    Den dåbskjole jeg blev døbt i, er desværre havet hos noget familie vi ikke har noget at gøre med og derfor har det ikke været muligt at få den retur igen.

    Oles familie har tilgengæld en dåbskjole der har gået i arv i familien i 45 år. Begge mine piger og ja Ole er blevet døbt i den. Der er rigtig mange børn der er blevet døbt i den. På kjolen er der håndbroderet hvert enkelt barns navn. Der står rigtig mange navne på kjolen og det er virkeligt spændende at kunne se hvem der gennem tiderne har haft kjolen på.

    Jeg har selv lige fået min mors gamle brudekjole fra 70'erne og har tænkt på om den skal laves til en dåbskjole, men håber da mine pigers børn og får muligheden for at benytte Oles families dåbskjole. Tanken har også været at få syet en konfirmationskjole af brudekjolen, til mine piger, når den dag kommer. ;-)

    SvarSlet
  5. Wauw det lyder virkelig som et VILDT spændende projekt :-) og skønt at du har materialerne ved hånden allerede, jeg vil glæde mig til at følge med i hvad du finder på :-)

    SvarSlet
  6. Fantastisk ide, Anna. Ih, hvor jeg glæder mig til at se mere. Jeg er sikker på at de blir uimodståelige!!

    Kh
    Trine

    SvarSlet
  7. Whau det bliver flot! Jeg er imponeret over din energi, når jeg tænker på at du har jo også en baby (på maven) ;-)

    Min familie har en smuk dåbskjole, som min farmor syede for cirka 50 år siden. Hun dekorerede den med hedebosting, det er der vist ingen der kan sy mere. Alle vores fire drenge er døbt i den - senest for 1 måned siden.

    pøj, pøj med projektet!

    SvarSlet
  8. Det er simpelthen en fantastisk idé... og jeg glæder mig rigtig meget til at se resultatet. Det kan kun blive smukt smukt smukt!
    Hilsner fra Astrid

    SvarSlet
  9. Hvem ellers end dig Anna, skulle producere Unika Dåbskjoler. Det var da ment to be. Glæder mig til at følge din produktion.

    SvarSlet
  10. Jeg har ikke før læst dit indlæg omkring Laras dåbskjole og jeg blev faktisk helt rørt. Hvor er det smukt at du starter så fin en tradition, som dine børn kan give videre til deres børn osv. Vi har selv lige haft barnedåb og lille (store) Karla My bar den samme kjole som jeg bar, som min far bar og som min farmor bar til sit bryllup for 55 år siden. Kjolen er smuk, men tror helt jeg har glemt at sætte ordentlig pris på den, før i dag. Jeg tror også jeg vil vise den frem på min blog og måske lave en lille stamtavle der følger med den (i stedet for det krøllede stykke papir det ligger gemt sammen med den) og finde en fin kasse (i stedet for den frysepose den kom i ). Tak for indlægget - det inspirerede en hel del :)

    SvarSlet
  11. Det lyder som en fantastisk ide! Der "mangler" de helt unikke og smukke dåbskjoler - jeg er sikker på, at du får stor succes med dem!. God arbejdslyst, når du får lidt tid ;-)

    SvarSlet
  12. Fantastisk (og ret unik) ide! Rigtig meget pøj pøj - jeg er sikker på, at du vil frembringe fine kreationer.

    SvarSlet