onsdag den 29. maj 2013

Endelig!



Endelig sover han! Efter en urolig nat (hvor han har holdt fest et par gange - det er vældig charmerende med hans små pludre-lyde, store øjne og smil i løbet af dagen, men virkelig ikke sjovt, når klokken er tre om natten) er det vist tiltrængt for ham. Alligevel har det taget det meste af min formiddag at få ham overbevist om det. 

Jeg bliver ved med at forbløffes over, hvor forskellige børn af samme forældre kan være. Lara elskede sin lift og sin barnevogn, og i løbet af dagen kunne jeg være sikker på, at hun sov 4-5 timer i streg. Han har hadet både barnevogn og lift og kun villet sove på min mave. Men det går heldigvis fremad, og han er langsomt ved at fatte, at man godt kan sove mere end 10 minutter i en barnevogn. Havde jeg puttet ham i strækviklen, havde han sovet på stedet - og de næste tre timer. Men det er simpelthen for hårdt for min ryg at bære rundt på ham hele dagen. Så vi øver barnevogn om formiddagen. Om eftermiddagen får han sin vilje. 

Og for hulen da - der er da skønt i en barnevogn, det må han da kunne lære at forstå?! Ligge i sin egen lille hule i den friske luft og høre fuglene synge - efter man blidt er blevet vugget i søvn af barnevognens bevægelser. Jeg ville give min højre arm for at nuppe en til fem timer i den. Men han er åbenbart ikke helt af den holdning endnu.

Nu vil jeg skynde mig at få noget ud af dagen - for sove kan jeg ikke; risikoen for at han vågner om 10 minutter er simpelthen for stor ...


__________________________



Finally he sleeps! Slowly he is getting used to sleep in the pram, but he still prefers my belly.

8 kommentarer:

  1. nøj hvor er han sød. Men ja det er utroligt så stor forskel der kan være på sådanne væsner. Lyder til han bliver bedre og bedre til barnevognen. Og ja jeg ville sgu også nyde en lur i sådan en. :-)

    SvarSlet
  2. Dejligt for dig at han langsomt vænner sig til lift og barnevogn... Og ja det er utroligt så meget magt sådan nogle små mennesker kan have..... Og det har de jo egentlig mange år frem;-) samtidig finder man dog ud af hvor meget man egentlig kan udrette med baby i viklen... Jeg har f.eks både skovlet sne, gået tur med storesøster i barnevogn, været en hel weekend på sy-workshop og meget andet.... Alt sammen med lillebror i vikle.... Nu er han for tung, men heller ikke stærk nok i ryggen til andre bæreformer (trods sine snart 7 mdr. Han er bare en meget lang og robust dreng)
    Kender udemærket til det med ikke at tirde lægge sog mens baby (ja og for mit vedkommende Freja på 22 mdr.) sover lur af frygt for at de så vågner efter 10 min. Nogle gange får jeg udrettet en masse og andre gange bliver jeg fakrisk fuldstændig handlingslammet og får ikke lavet en disse...
    Fat mod, han skal nok lære det der med barnevognen...

    SvarSlet
  3. Har i prøvet eller overvejet en slyngevugge?
    Jeg har Mikkel, som er født 2 mdr. for tidligt, som havde ekstremt brug for tryghed. Han ville også helst sove hos mig, men da vi fik en slyngevugge blev den bare et hit med det samme! Det var simpelthen fantastisk!

    SvarSlet
  4. Åha, det er hårdt, når søvnen ikke er til stedet! Det lyder fuldstændig som Jonathan.. der skulle også en del overtagelse til, før han ville sove længere tid i barnevognen. Nu er han god og tager gerne 1,5 - 2 timer ad gangen i den. Det bliver aldrig ligesom Hannibal som også kunne tage 3-4 timer ad gangen, men jeg er tilfreds med sådan som det er nu. Mon ikke han lærer det en dag, hvis I bare bliver ved og han en dag finder ud af, at det er ganske trygt i barnevognen også? Det tror jeg helt bestemt :)

    Kh

    SvarSlet
  5. Hvor er han dog skøn ;o) Men shit, hvor er han også hård mod sin mor :o(
    Har du prøvet at lægge en bamse (som du fx har sovet med under blusen), eller andet (en t-shirt) der dufter af dig ned i barnevognen? Det hjalp i hvert fald Linus til at finde roen, når bare der duftede lidt at sur mælk og mor ;o)

    Håber snart han finder glæden ved at sove selv...

    KNUS

    SvarSlet
  6. Igen kan jeg følge dig Anna. Min den store elskede sin barnevogn fra dag 1 men den yngste der i mod skreg så snart hun blev lagt i den, men det kom dog også med tiden, bare hold ved selv om det er hårdt, til sidst skal han nok også finde lidt glæde ved vognen og kunne sove lidt i den friske luft.

    SvarSlet
  7. TUSIND TAK for jeres opmuntrende og trøstede kommentarer. Det går heldigvis fremad med sovningen i barnevognen - selvom han pt ligger på min mave:-) Men i dag har han sovet i barnevognen hele formiddagen - yes! :-)

    KH
    Anna

    SvarSlet
  8. Ellers kan slyngevuggen fra natursway hænges i et træ og der ligger de så trygt og godt!!!

    SvarSlet