tirsdag den 30. april 2013

Retrostof-udfordring april: Babydynebetræk









På aprils sidste dag fik jeg syet et dynebetræk til min lille dreng, imens han tog sig en eftermiddagslur. Det har ellers været et par dage, hvor der ikke har været tid og overskud til andet end at tage sig af ham og hjælpe ham med at sove - for han har ondt i maven og vågner ofte af det. Men denne eftermiddag kom der lidt ro over ham, og jeg kunne få lov til at sidde ved symaskinen (hvis lyd synes at berolige ham - men den har han selvfølgelig også vænnet sig til, imens han var i min mave).

Stoffet, som er denne måneds retrostof-udfordring, er et skønt tryk med små nisser og svampehuse. Jeg har købt det af Ulla, og det var egentlig tænkt til at sy et dynebetræk i juniorstørrelse ud af. Men nu er det babysengetøj, jeg mangler, så derfor blev det denne størrelse.

Jeg har syet det med brunt pipingbånd og bagside af grønt seersucker bomuld. Det er syet efter denne diy, men i stedet for usynlig lynlås har jeg lavet lukning efter denne diy. 


_________________________ 



This is Aprils answer of the blog challenge I am participating in. I have made a baby duvet cover for my little baby boy. The fabric, which is retro, is one of my favorites. You can see my tutorial for baby duvet covers right here



6 kommentarer:

  1. Åååh, suuuuuk, Anna! Hvor er han bare kær, din lille dreng! Jeg bliver helt blød om hjertet! Nydelig dreng og super fint stof : )

    Skønt at vide, at din dreng bliver beroliget af at høre symaskinen, så bliver det måske lidt sytid indimellem. Jeg tror I hygger vildt der hjemme nu, bare synd han har så ondt i den lille mavs. Håber det er noget der ikke bliver ved i lang tid.

    Kh Marthe

    SvarSlet
  2. træls med alle søvn og maveproblemerne. kom i tanke om at jeg også blev anbefalet kranio-sakral terapi flere gange, men vi nåede aldrig at prøve det. håber noget virker for jer. apropos mylicon dråber så virker det lidt uoverskueligt at de skal gives 15min inden mad ca, men man vænner sig egentlig hurtigt til det. det var det eneste vi synes virkede bare lidt :)

    SvarSlet
  3. Hvor er det flot. Jeg håber at det virker beroligende på din lille dreng at sove imellem svampe og nisser :)

    SvarSlet
  4. Hvor er det blevet fint! Jeg har stadig mit stykke liggende, men planlægger at bruge en del af det til mit sommerjuletæppe :)

    Fine billeder af din lille dreng. Håber at han snart får det bedre med maven!

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  5. Utrolig flott sengetøy til en utrolig flott, liten gutt! Er imponert over at du får gjort noe som helst med et så nytt familiemedlem :)

    SvarSlet
  6. han er så fin og Det er så fint :) elsker dine skønne detaljer.
    og straks jeg så dit indlæg gik jeg i gang med at sy baby sengesæt, efter dine supergode diy´s, og nogle mindre ændringer, så der er nu to fine sengesæt færdige... og jeg ved nu at når jeg en gang får børn, vil jeg selv sy sengetøjet... for det er jo supernemt.

    SvarSlet