torsdag den 11. april 2013

Dråbe-hængekøje til Lara






TUSIND TAK for alle lykønskningerne til mig og min lille nyfødte dreng. Jeg har læst dem alle - flere gange endda - og jeg er rørt over, at så mange har taget sig tid til at kommentere. 

Vi har nogle stille og rolige dage uden for mange besøg eller gøremål. Erfaringer fra sidst har lært os, at det er godt for babyen at tage den med ro i starten. Og jeg har det faktisk også bedst sådan. 

Posten kom dog forbi i går med en pakke, som jeg bestilte i sidste uge. Den indeholdt denne skønne hængekøjestol. Den skal først og fremmest være Laras, men jeg tænker også, at den kan benyttes som slyngevugge, hvis vi får brug for en sådan til vores lille dreng. Det kræver dog, at jeg konstruerer en lidt anden lukning, så han ikke kan falde ud. Men liggemålet, som er 70 cm, er jo fint til at kunne fungere som vugge i starten, og hængekøjen er hængt op med en fjeder, som den funktion har den også. 

Lara elsker hængekøjen og har indtil videre brugt den til at lege i, til at kravle rundt i, stå i, gynge i, spille ipad i, få fred for os andre i og se fjernsyn i. Og jeg synes, at farverne er rigtig skønne. 

Mærket på hængekøjen hedder JOKI, og jeg købte den her. Den fås i flere farver. Den fås sikkert også andre steder, end der, hvor jeg købte min. Måske er den endda billigere i udlandet - jeg har ikke tjekket det. 


___________________________


Thank you so much for your comments on my last post. I have read them all and I am very touched by the fact, that so many have taken their time to send a greeting. 

I have bought this hammock for Lara, and she loves it. Perhaps it can be used as a cradle as well. The hammock's name is Joki, and I have bought mine here.  



3 kommentarer:

  1. Hvor er den fin og også dejligt for Lara i denne tid når der kommer en lille ny der i hendes øjne nok kan tage lidt for meget opmærksomhed;)
    og STORT,STORT tillykke med jeres smukke dreng, det er jo ikke noget større der findes ;)
    God idé at tage det med ro i starten :)

    Kæmpe knus og kram herfra til jer alle sammen.

    SvarSlet
  2. Øj hvor er den fin... Og tillykke med lillemanden, og nyd de stille dage, det valgte vi også og havde proklameret det på forhånd, så vi kunne bare lukke ned :-)

    SvarSlet
  3. Hi hi jeg troede du selv havde været igang så sad rigtig og studerede hvordan den var syet sammen. Den er smuk. Vi har en ude på terrassen, som vores søn på nu 10 år også elsker at lege rundt i og med. Det er altså også godt for deres balance system på øret.

    Jeg var indlagt efter fødslen af vores den sidste og fik derfor overstået alle besøg der og kunne så nyde det nye liv da vi kom hjem.

    Kh. Lis

    SvarSlet