søndag den 7. april 2013

Babyforberedelser # 4







Det er ikke kun babyen, jeg har syet til i den seneste tid. Også denne dukke, som er indkøbt til Lara, har jeg syet bleer, tøj og babytæppe til (den kom nemlig nøgen - og det er der jo ikke meget ved). 

Det er ikke fordi, at Lara ikke har dukker - men dette er en drengedukke på en fornuftig størrelse (30 cm lang), som kan tåle at komme med i bad - og sådan en har hun ikke. Det er meningen, at hun skal have dukken, når babyen kommer - så hun har mulighed for at pleje sin drengedukke, når jeg skal pleje og tage mig af babyen. På den måde håber jeg, at vi kan lege nogle af frustrationerne og konflikterne ud, som måske vil komme, når hun ikke er enebarn mere.

Når man venter sig barn nr. 2, kan man nok ikke lade være med at gøre sig overvejelser omkring, hvordan det hele bliver - også for barn nr. 1. Det er ikke fordi, jeg er bekymret - jeg tænker, at Lara (som er 4,5 år nu) er så stærk og afbalanceret, at hun nok skal klare at kunne dele sine forældre. På sigt er det jo en gave, vi giver hende - og sundt for hende, at hun ikke skal være ene i centrum. Men samtidig kan vi jo heller ikke komme uden om, at det at skulle dele sin mor og far - det bliver noget nyt. Og at det til at starte med kan føles som et tab for hende. 

Hun er heldigvis i den alder, hvor hun kan forstå mange ting, og hvor hun er parat til at skulle være storesøster. Hun kan deltage i mange ting med babyen og på den måde føle ejerskab. Derfor tænker jeg heller ikke, at der kommer de store reaktioner. Men alligevel er det noget, som jeg er obs på. 

Mon I har erfaringer og gode råd til, når barn nr. 2 kommer (og barn nr. 1 er omkring de 4 år)? Jeg tænker især på de første dage efter fødslen, hvor omvæltningen er størst?


_____________________________


We have bought this new baby doll for Lara, and I've made the clothes and diapers to it. It's a boy doll, and I hope that Lara and I can "play" mothers together, when the baby arrives. Lara is now almost 4,5 years old and I think she'll become a wonderful big sister. But I also know that she is used to be the only child - and it's going to be a radical chance for her. 



26 kommentarer:

  1. Wow, hvor er det bare super.
    Jeg har altid syntes, at det var sjovt at sy dukketøj, dels ser man et hurtigt resultat, dels kan man tillade sig lidt af hvert :)
    Marianne
    stofmutter.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Jeg fødte barn nr 2 for små 3 ugers tid siden, og storesøster har bare været super! Hun er så stolt af sin lillesøster og vil gerne hjælpe til. Der har indtil videre ikke været et eneste problem (7-9-19) Skal dog lige siges at her er storesøster 2år og 7mdr.

    SvarSlet
  3. Jeg har længe været en hemmelig beundre af din blog, så jeg må hellere give mig til kende. Din blog er inspirerende og dejlig personlig :-)

    Og så til sagen: hvor er det en god idé at hun også skal have en baby og hvor er den fin!
    Jeg har ingen erfaring med den aldersforskel I får mellem ældste og 2. barn. Her er der 2,5 år mellem de to men mellem nr. 2 og 3 har vi også 4 år. Og jeg vil sige at der er en verden til forskel på 2,5 og 4 års mellemrum. Barnet på 4 år er længere i sin udvikling og kan se ud over sine egne behov, hvilket virkeligt er skønt når man står med baby og en søskende. Og man kan tale med barnet om hvad der sker.

    Forresten har mine børn først reageret efter et par måneder. Nok fordi den første tid er spændende...

    Kh Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine

      Det er altid dejligt at høre fra de "anonyme" og blogløse læsere:-) Tak for din fortælling, og dejligt at du synes om min blog.

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Sikke noget fint tøj til den lille ny dukke
    Her er der 4½ år mellem storebror og lillesøster (nr 1 og 2) Og det gik bare så godt. Han kunne forstå alt, han kunne sætte egne behov på stand by til Mor havde tid osv. Han hjalp til når an havde lyst og var barnepige imens jeg lige gik i bad. Da yngste lillesøster kom til verden var den ældste knap 8 og den anden 3½ og igen gik det utrolig nemt. Den ældste har hjulpet rigtig meget og ELSKER sine to små søstre ... Så jeg er utrolig glad for aldersforskellen imellem mine tre guldklumper.

    Ønsker Jer alt godt som familie på 4

    SvarSlet
  5. Hvor er det en god idé med dukken!
    Her var storebror 2 år og 11 mdr. da lillesøster blev født. Vi har ikke haft nogle problemer da lillesøster kom til verden. Vi lavede ikke om i vores rutiner selvom der kom en baby og storebror nød virkelig at jeg havde tid til at sidde og snakke med ham mens lillesøster blev ammet. Det tror jeg han så som en af de største gevinster ved at have fået en lillesøster! :)
    Alt i alt tror jeg "bare" det handler om at fortsætte livet som hidtil og sørge for, at de ting man gjorde med den store inden familieforøgelsen, det fortsætter man med bagefter. :)

    SvarSlet
  6. Åhh søde Anne. Jeg gjode nøjagtig det samme tilbage i december. Havde også købt du dukke og arrangeret masser af tilbehør. Her har det overhovedet ikke været noget bøvl af nogen form. Hun har taget det så sejt - glædet sig gevaldigt og elsket hendes lillebror fra første øjeblik. Vi var utrolig obs på at hun skulle have lov til at være en del af det hele - og så skidt med at det tager lidt længere tid.

    Dog (meget lille dog) synes hun det var lidt svært at komme tilbage i børnehave efter juleferien, for hvad skete der egentligt derhjemme imens? Vi holdte derfor weekender så rolige som muligt og hun fandt hurtigt ud af, at mor og lillebror laver faktisk ikke andet end spise, sove, rydde op, støvsuge og skifte ble... så ville hun faktisk hellere i børnehave :-)

    Håber det hjælper - ellers ved du jo hvor du finder min mail (du er velkommen med div spørgsmål).
    Vi venter i spænding på den lille

    Mvh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej glemte jo lige at skrive at vores børn har næsten samme alder :-) hvis du skulle have misset det

      Slet
    2. Tusind tak, Tina:-) Det kan sagtens være, jeg får behov for det. Men håber og satser på, at vores pige får samme positive oplevelse.

      Kh
      Anna

      Slet
  7. Eldstemann hos oss var 4.5 år da han fikk en lillebror. Han gledet seg vilt til å bli storebror, og var den stolteste gutten i verden da lillebror endelig kom. Vi var veldig flinke til å forklare hva vi gjorde, hvorfor vi gjorde det og han fikk også være med på alt han hadde lyst til å delta i. Og vi vinklet det slik at han hadde en fin lillebror og at lillebror var heldig som hadde en så flink og fin storebror. Det ble aldri noen problemer da minsten var liten, og han takler omstillingen fra å være enebarn til å få søsken utrolig bra. Men - nå krangler de som bare det, nå er de fire og snart ni. Storebror syns nok ofte at lillebror får mest oppmerksomhet, og at alt er urettferdig, men det kan vi takle nå som de begge er store og kan få forklaringer på alt.

    Sørg for å gi storesøster skryt for å være fin storesøster! Og at lillebror er hennes, kan nok være et godt triks! Lykke til med baby!

    SvarSlet
  8. Hvor er det fint, det du har kreeret :-) Og ja, der følger nok altid bekymringer med, når man venter nummer to. Hos os har aldersforskellen på 4 år været god. Liva var vældig moden, da Willi kom, og hun er og har altid været en meget kærlig og rummelig storesøster. Willi sætter heldigvis stor pris på Liva, og de kan sagtens lege, selvom de ikke er så tæt på hinanden aldersmæssigt. Vi oplevede ikke megen jalousi, men mere stolthed fra Liva over at være blevet storesøster. Det sværeste var ikke at gøre hende ked af det ved at rette på hende og sige "pas nu på" - hvilket virkelig kræver lidt af os forældre ind i mellem! Men så er det jo, at man prøver at huske sig selv på, at babyer ikke er lavet af glas ;-) Knus og god aften. Maria

    SvarSlet
  9. Vår gutt var 3 år da lillebror kom. Jeg tror det er viktig å ha snakket mye om hvordan det kommer til å bli på forhånd, og unngå å tegne et rosenrødt bilde. Babyer skriker og krever masse oppmerksomhet, fra mor spesielt, og det er greit å være forberedt på. Her gikk overgangen fra å være enebarn til å bli storebror veldig fint, og vi har funnet ut at eldstemann takler det meste så lenge han har blitt godt informert.

    SvarSlet
  10. Kjempefine dukkeklær forresten!! :)

    SvarSlet
  11. Hos os der 3 år imellem vores 2 børn. Vores søn tog det i stiv arm og var en meget stolt storebror, da hans lillesøster kom til verden. Vi inddrog ham i alt det han selv ønskede omkring hans lillesøster, da hun var lille. Vi oplevede ikke andet end positive reaktioner fra hans side, men var selvfølgelig opmærksom på også at give ham lidt alene tid med os hver især og er fortsat opmærksom på dette her 2 år senere. Det er først nu efter 2 år vi begynder at mærke reaktioner fra hans side, men nu er hans lillesøster også så stor at hun nok skal kæmpe sig til at få den opmærksomhed hun vil have. Det vi oplever i dag tænker jeg er ægte søskende kærlighed på godt og ondt. Alt i alt har det været en rigtig positiv oplevelse at se hvor meget det har bidraget med til vores søns udvikling at han er blevet storebror... en rigtig omsorgsfuld og kærlig en af slagsen :-)
    MVH Rikke

    SvarSlet
  12. iiihhh, hvor er den sød, den dukke - og tøjet også :) her venter vi også nr 2 og er meget spændt på reaktionen fra storesøsters side...
    Må jeg spørge, hvor duken er købt?

    Mvh Eyd

    SvarSlet
    Svar
    1. Hos filabel.dk:-)

      Mange hilsner
      Anna

      Slet
  13. TUSIND TAK for jeres oplevelser og erfaringer med at gå fra 3 til 4. Jeg tænker, det er en helt rigtig stategi at have den ældste med så meget som han/hun har lyst til, og som det er muligt - det er i hvert fald det, vi vil forsøge.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  14. Vi fik lillebror 9dage før vores datter fleste 4. Under graviditeten fik hun bogen Der er en baby i mors tykke mave. Det er en samling kortee historier om hvordan det er inden og efter baby bliver født. At mor er træt, baby skriger optager mor og far osv. Den læste ci lidt i graviditeten. Men selv nu efter næsten et år kommer hun engang imellem med den, nok især når hun syntes det er træls at være storesøster..
    De 4 år gør selvfølgelig at hun forstår det hele meget bedre, men vores oplevelse er helt klart at man skal passe på med ikke at bede/forlange af hende at hun kan forstå alt og tilsidesætte alle sine behov.
    Men hun elsker sin lillebror ubetinget, men der er hele tiden noget nyt at forholde sig til, fordi han jo udvikler sig, kravler =tager hende ting osv.

    SvarSlet
  15. Min "store" datter var 4,5 år, da hun blev storesøster, og det har stortset været problemfrit. Det er en god alder at blive storesøster i, tror jeg. Hun er stor nok til at kunne forstå, når du skal tage dig af den lille og vil formentlig super gerne hjælpe dig. Min store pige blev inddraget så meget, som hun havde lyst til, og så udnyttede jeg tiden, når den lille sov, til at være sammen med hende, så vi stadig havde meget alenetid sammen.

    Og når det er surt at være storesøster, så snakker vi om det, og siger at det er ok at have det sådan.

    Held og lykke med at gå fra tre til fire. Jeg synes, at det har været intet mindre end fantastisk, og jeg bliver dagligt rørt over kærligheden mellem mine to små piger - og over at se hvor meget omsorg den store har over for den lille.

    SvarSlet
  16. Jeg ved godt at du allerede har fået en masse feedback, men nu skriver jeg alligevel:-) Vores Emil var 4 år og 8 måneder da Carla kom til verden, og jeg var spændt på hvordan det ville være, nu hvor han havde haft os for sig selv i så mange år. Vi har INGEN problemer haft bortset fra den dag jeg fik veer....han kunne slet ikke have det dér med at han skulle passes imens min mand og jeg tog på hospitalet, og han var virkelig ulykkelig. Jeg fødte kl. 23.30 og valgte at blive på hospitalet om natten, men næste morgen hentede min mand Emil så han kunne være sammen med os til vi blev udskrevet. Det, vi gjorde meget ud af, var at der stadig skulle være "alene-tid" med Emil ligesom vi havde inden Carla kom til verden, så jeg tager stadig Emil med til brunch og shopping engang imellem og så bliver Carla hjemme med far, så selvfølgelig skal Emil dele os med Carla til hverdag, men som sådan har han ikke "mistet" noget for vi har holdt fast i den samme hverdag som vi havde før. Den eneste søskendejalousi vi har oplevet er faktisk fra Carlas side...hun kan nemt blive jaloux, hvis vi sidder og putter med Emil i sofaen:-) Held og lykke med det.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  17. Du er for vild Anna..:-) Jeg var 4 1/2 da jeg fik en lillebror. Jeg husker få glimt fra det. Jeg kan huske at jeg var med til mange ting og fik lov til at skifte ble helt selv, når mor stod ved siden af. Det var ret stort. Jeg fik også en drengedukke, der var med overalt. Jeg sad og ammede ham ved siden af min mor når hun ammede, så det lyder som en super ide.
    Vi venter jo også en lille en snart. Vores plan er at inddrage Anna så meget det kan lade sig gøre også at sørge for at det bliver mor- og Annatid, uden baby når der er mulighed for det.
    Kh Vibeke

    SvarSlet
  18. Hej. Her har vi haft stor glæde af at lave ganske særlig far datter tid. Helt naturligt kan man ikke så meget som mor med den ældste til at starte med. Så her har vi nydt de små truer de har taget på. Tur til vandet, i skoven, på biblioteket osv. Når der kommer lidt mere rytme med den lille ny kan man nemmere hoppe med. Og nyd det. Her kan storesøster på knap 3 noget ganske særligt med sin søster på 6 mdr som vi andre ikke kan. Det er virkelig en gave og til tider hårdt :) hilsen louise

    SvarSlet
  19. Det er da en helt fantastisk ide :)

    SvarSlet
  20. Hej med dig.

    Jeg har 3 drenge - de 2 ældste er der blot 2 år imellem, så på den front kan min erfaring nok ikke helt deles.

    Men mellem nr. 2 og nr. 3 er der 4 år. Jeg havde som du - haft mange tanker, fordi vi gjorde en lillebror til STOREbror. Faktisk lidt af en omvæltning, fordi han netop ikke længere var den MINDSTE. Drengene blev afleveret hos en god ven om eftermiddagen, da jeg fik veer. Lillebror blev født kl. 21.30, så vi kørte hjem med baby, men lod drengene sove hos bedstevennen. De blev så hentet hjem næste formiddag.... Den hormon fyldte mor var MEGET spændt på deres reaktion!!

    Vores ældste søn styrtede hen og sagde 'nej, hvor er han sød mor - han ligner mig!'. MEN mellemste mand styrede LANGT udenom.. med trutmund og bastante skridt, mens han hvæsede 'Ham der - ham kan jeg OVERHOVEDET ikke li'!!!!".... Og så sad jeg ellers der... Måtte aflevere baby og følge efter mellemstemanden, der bare ikke var til at fange ind. IKKE fedt. Han meldte klart ud - respekt for det, og faktisk gik der 14 dage inden han på nogen måde var klar til at berøre eller bare tale om baby. Vi var helt enormt opmærksomme på at respektere hans holdning - og derfor ikke sige 'ej, se nu her hvor sød han er...' og bla bla bla... når drengen nu IKKE ville ha' noget med ham at gøre!! Så der var masser af samvær med mellemstemand - men helt bevidst UDEN lillebror. Det var stort - men også lidt hårdt at se en halvstor dreng blive så udtryksfuldt GAL over hvad vi havde bragt ind i hans liv.

    Men nu ELSKER den mindste storebror sin lillebror. Over alt på JOrden. Så noget godt kan der sagtens komme ud af det ;) HELD og lykke med det hele!

    /Kathrine.

    SvarSlet