tirsdag den 12. marts 2013

Langsom proces





Jeg arbejder langsomt i dag, for jeg er ikke helt tilpas. Man kan da ikke blive syg, når man er gravid, kan man? Og da slet ikke så tæt på termin? Jeg er stormet igennem efterår og vinter uden at tage sønderligt meget imod de baciller, som Lara ellers så lystigt har slæbt med sig hjem fra børnehaven (heller ikke da 47 ud af 80 af børnene blev syge af en voldsomt agressiv virus, som også lagde Jonas ned i en uge, blev jeg ramt). 

Derfor laver jeg idiotsikret arbejde, der ikke kræver den store tankevirksomhed - nemlig elefant-patchworktæpper. En forside i lilla/gule/orange farver er nu klar til montering (men der skal bagsidestoffet lige vaskes først), og firkanter er klippet til et blåt/grønt tæppe. 

Og her er en anden, som tager den med ro - også i dag:




Hvis ikke jeg var blevet menneske, ville jeg have været kat!


_________________________


I'm working slow today, because I'm not feeling that well. Therefore I make patchwork baby blankets - it's easy and I don't have to use my head :-) 
Another resident of the house is taking it easy as well - if I shouldn't be human, I'd like to be a cat!



24 kommentarer:

  1. Det er helt sikkert, fordi din krop har udskudt sygdommen, fordi du har haft travlt. Nu er du på barsel, kan slappe af og så bliver du syg.
    Sådan går det i hvert fald altid for mig efter perioder med stress - så skal man lige have en omgang influenza til at starte 'ferien' med ;)

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også typisk mig - det er jo heldigt nok, at man ikke bukker under på det travleste tidspunkt, men træls, hvis man skal slås med det efterfølgende.

      Slet
  2. Hej Anna,
    Håber så meget, at det bare er træthed og du slipper for sygdom. Jeg blev vaccineret, da jeg ikke kunne overskue en fødsel med influenza, hvilket viste sig at være meget godt. På terminen lå manden total syg-han kunne hverken være med til fødslen eller passe de to andre børn herhjemme. Pigerne har været syge 21 dage i januar, og manden var også syg en uge der. Jeg havde små træthedstegn og måtte hele tiden ty til nye pasningsmuligheder skulle fødslen gå igang, men fik heldigvis aldrig feber osv.....
    Heldigvis samarbejdede lillefisen og kom først til verden, da far og søskende var friske igen :)
    Min søster har taget vinteren uden vaccine-hun har termin sammen med dig og er også gået fri. Tror bestemt du nok skal holde skansen :) sender i al fald god energi og ønsker dig en skøn skøn dag,
    Kh Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha, godt det endte godt. Jeg tror, at Jonas blev hevet med, influenza eller ej :-) Men det kan virkelig slå benene væk under en. Jeg har været forskånet og var det også i sidste graviditet - og har hørt noget om, at imunforsvaret er bedre, når man er gravid - men det er måske en skrøne?

      Kh

      Slet
  3. Ej, hvor træls med sygdom, men så kan det i det mindste nå at forsvinde inden fødslen - jeg var ret nervøs som højgravid for at blive syg oveni en fødsel, og kan huske min jordemoder "trøstede" med, at de tog sig ekstra godt af fødende med influenza. Jeg havde egentligt mest brug for at høre, at "fødende med influenza" slet, slet ikke forekom ;-)
    Og forresten, tak for din søde hilsen til min give away-indlæg - det er vist dig jeg kan takke for mange af de nye læsere, der har fundet frem til mig :-)
    God bedring!
    Kh. Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Trine

      Tak for det - og selv tak hvad angår hilsenen på din blog. Jeg får billedet i min sidebar en af dagene - promise! :-) Og så har jeg i dag taget billede af det smukke portræt på væggen, for nu er det endelig kommet op. Det kommer skam også på bloggen for jeg er simpelthen så glad for det!

      Kh
      Anna

      Slet
  4. Det kan man skam sagtens... Jeg fik SLEM blærebetændelse 4 uger før termin med Alba, og jeg var SÅ nervøs for at det ville sætte mig igang med fødslen (en ret reel risiko)...
    Det er virkelig ubehageligt at være syg, når man også er gravid :0(

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså ikke det fedeste, for i forvejen er man jo "plaget" af graviditeten. Jeg har godt hørt det med blærebetændelse og forsøger at holde mig langt væk fra det - hvis man altså kan det? :-)

      Kh

      Slet
    2. Det burde man da kunne... der er en del forholdsregler man kan gøre (som jeg alle sammen gør i, fordi jeg led utroligt meget af blærebetændelse da jeg var yngre)...
      Men det er jo aldrig hundrede procent sikkert

      Slet
  5. Øv det er synd. Tag den endelig med ro og gør kun det som du virkelig har lyst til!
    Rigtig god bedring, håber det er ovre i morgen.

    kh Nola

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Nola. Jeg prøver at tage den med ro, men det ligger ikke til mig, så det er svært:-)

      Kh

      Slet
  6. Idiotsikkert måske!? men ikke mindre smukt arbejde af den grund. Det bliver som altid skønne tæpper :) God bedring!

    SvarSlet
  7. Lovely fabrics, awesome colors and just generally super adorable!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you, Susi. I too love these colours:-)

      Slet
  8. Great fabrics and happy cats! Bliss! :) x

    SvarSlet
  9. virkelig skønt alligevel :) kan dog fortælle at mange føler de får influenza, men så er det bare fødslen der er lige op over i stedet :) kan ikke huske om du er helt langt nok, men det er lidt sjovere med det perspektiv i sigte end bare at være almindeligt syg ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, jeg håber ikke, det er fødslen, der er på vej! Jeg har trods alt fem uger endnu. Jeg satser på, at det er en omgang forkølelse.

      Kh
      Anna

      Slet
    2. ja så er det vist alligevel bedre med lidt småsygdom ;) god bedring så :)

      Slet
  10. Super fint tæppe og jeg er da helt vild med katten. Vi har to katte herhjemme og jeg prøver nogle gange at tage søde billeder af dem når de sover, problemet er bare at de begge er temmelig sorte og langhåret, så man ser bare en stor klump hår (som ligger så sødt og sover ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg måtte også snige mig ind på ham her, for han åbner selvfølgelig øjnene, når han kan høre, at der kommer nogle. Meeen der gik nu ikke mange sekunder før han lagde sig til at sove igen - ja, hvem der bare var kat!

      Kh

      Slet
  11. Sikke fine farver og mønstre som altid Anna! Håber snart du får det bedre. Og håber det er til at bære rundt på den bette :)

    SvarSlet