Jeg venter mig ...

... en lille dreng! Og han er fin og hel og lige som han skal være (hvilket for os var det vigtigste). Det slog scanningen fast i dag. 

For mig kom det nu ikke som den store overraskelse. Jeg havde i forvejen på fornemmelsen, at det var en dreng - ligesom jeg var følte mig ret sikker på, at Lara var en pige. Om det så er intuition eller rent held - det ved jeg ikke. 

Ved Lara vidste vi ikke kønnet på forhånd. Det har vi valgt at gøre denne gang - af praktiske årsager (tiden er mere knap her anden gang) og for at gøre det mere håndgribeligt for Lara.

For mig er det nu også blevet lidt mere håndgribeligt, nu hvor jeg har kønnet på plads. Jeg har ikke haft megen tid eller overskud til at tænke på det lille barn, som jeg bærer. Men det kommer nu, kan jeg mærke. Jeg har allerede været i gang med at kigge mine jersey- og retrostoffer igennem for at se, hvad jeg kan sy til ham - og det er nu min måde at forberede mig på og glæde mig på!

Vi er glade for at få muligheden for at have et barn af hver køn - omend det ville have været mere praktisk (og billigere), hvis det var blevet en pige igen. Drengetøj har vi jo ikke meget af, men lidt har jeg dog skrabet sammen gennem tiden. Det kan ses i stakken på billedet ovenover. De fineste dragter er disse:

Fineste sparkedragt af mærket Kram.

Småfolk dragt.

Krutter body.

Og nu hvor vi er ved tøjet, så kan vi altså ikke komme uden om, at pigetøj det er nu bare mere farvestrålende, mere varierende og mere fantasifuldt. Og sjovere at sy. For hulen da, hvor er der meget kedeligt drengetøj. Og de retrotryk, der er, er for det meste af biler, robotter eller traktorer. Ja, jeg må jo i gang selv - håber så bare, at jeg kan finde stof til det!